2 (K)ærlige (forældre)/Mennesker!

Man kan ikke ”bare” sige/skrive ”En kærlig Mor!”

Debatindlægget smager af 3 ting:
1. Den Religiøse Intolerance!
2. Du er ikke og kan ikke blive Mor, (og er sandsynligvis heller ikke gift).
3. Du har aldrig haft valget!
Dette spørgsmål er så komplekst, at det er næsten umuligt, at tage med i debatten.
Men når det nu er ”kastet i grams”, vil jeg påstå, at man sagtens kan slå sit ufødte barn ihjel af Kærlighed.
Der er så mange ting der spiller ind her, at jeg foretrækker at vælge dem, hvor jeg 100% ved hvad jeg taler om.
1.
Voldtægtsoffer, der ved med sig selv, at barnet konstant vil minde om voldtægten, og derfor ikke vil få den kærlighed som barnet fortjener.
2.
I det tilfælde, at kvinden ved, at et ekstra barn vil være så stor en belastning for familien, at resten af familien vil lide under et barn mere, - Okay så giv dog barnet væk? Nej – for meget ofte er det pest og kolera en eventuel beslutning skal tages ud fra.
3.
Hvor kvinden ved, at barnet under alle omstændigheder vil blive slået ihjel af faderen, så er aborten jo langt at foretrække.
4.
Hvis den sygdom der diagnosticeres i livmoderen, er så alvorlig, at det efter lægeligt skøn er tilrådeligt med en abort
Dette er 4 scenarier, der forekommer sandsynligvis 1 gang om dagen verden over, og som faktisk er en rimelig undskyldning for en abort.
Jeg skal indrømme, at jeg går ind for 99 fri abort, det eneste det ikke må bruges som, er som prævention!

Og til orientering for flere – hvad er det for noget bavl, - ”Først at være moder efter fødslen”, BÅDE moder og fader-følelsen kommer langsomt men sikkert snigende under graviditeten, og i tilfælde af en IKKE provokeret abort f.eks. ultimo 8 mdr. kan være lige så slem for parret, som et dødsfald efter normal fødsel.
TRO mig, jeg har oplevet begge dele.

godt, at du kæmper for din/dine retfærdighedsopfattelser, og at du bliver vred, og jeg giver dig ret næsten i alt, undtagen i, at det er Vorherres skyld,
og i dine livssorger ville det ellers have været dig en stor trøst, at kunne tro, på en genforening, sådan som det synes, at du ikke tror, men
jeg ved jo ikke helt.
MVH.

sagde Jesus da han beviste Tomas sine naglemærker. men Historisk findes der også beviser på, at Jesus har været her på jorden, men find dem der kan give dig den vinkel,
så du kan få din manglene Tomastro.

........at jeg Ikke er Troende.
Først tak for dine pæne ord.
Jeg betragter "at Tro", som en åndelig Krykke,som jeg lever/har levet foruden i ca. 52 år.
Du har til dels ret i, at man somme tider godt kan en oplevelse af, at alting ville være meget nemmere, hvis man havde en "eller anden" at give hele skylden.
Men denne "hele skylden" har jeg altså altid stået ved mig selv, på godt og ondt.

Må din Gud være med dig!
Med venlig hilsen
jalmar

.......der vedkender sig hvis skyld, skylden er.
Kære Ps. det eneste gode jeg ved religion har gjort for mig er, Selv at vedkende mig hvad jeg er skyld i, og Ikke hvad andre er skyld i.
Tænk på, hvormange selvmord Religion sandsynligvis er Skyld i, på grund af Intolerante Troende, der pålagde Guds Bål og Brand, for en ofte minimal forseelse, eller værre!
"Hvis forseelsen var en uprovokeret abort, og pigen troede det var "Guds Straf", for f.eks. at blive gravid uden for ægteskabet, og hun blev bestyrket i dette af "Åh så forstående" mennesker fra menigheden!"
Beklager, jeg giver kun mig selv skylden, og jeg giver ikke andre en skyldsfølelse, uden en meget vægtig grund, som f.eks. at lægge Guds straf på et i forvejen ulykkeligt menneske.
JALMAR