vi vil have det hele og lidt til

Vi vil ikke nøjes med, hvorfor dog det ?
Får vi ikke god sex, er græsset grønnere i naboens have. Bilen er forøvrigt også større og han ser bedre ud.
Vi stiller mange krav til vores liv idag og dermed også til vores partner, omgivelser, venner, bekendte, børn, familie, arbejde.
Vi stiller krav til os selv, vores hjem, vores bil, cykel eller farven på vores buskort.
Er græsset grønnere på den anden side, bliver du mere lykkelig af et blåt buskort i stedet for et rødt ?
Stop op og se på dit eget liv, er du lykkelig og hvis ikke hvad skal der så til og hvad kræver det af dig, før du kræver noget af andre?

nu er jeg personligt fløjtende med bilens størrelse, farve (ja, sågar om han eller naboen har een), selvom jeg ved godt hvad du mener. Misundelsensbrød er ikke et jeg ynder at spise af..vil hellere smide det ud.
Jeg ved hvilke krav jeg stiller til mine medmennesker: empati, gensidig respekt, tolerance, plads til individet, ærlighed, åbenhed...og disse krav kan jeg tillade mig at stille for jeg VED at jeg selv kan indfrie dem, og jeg kunne ikke drømme om at krave af andre hvad jeg ikke selv kan levere.
Alle de materelle ting, er da muligvis "nice to have" men ikke "need to have" - og hvad der kommer let forsvinder let. Jeg har venner der er rigtige dygtige og som har nogle materialistiske ting, jeg ikke ejer - men jeg misunder dem ikke - jeg er glad på deres vegne fordi de har arbejdet målrettet mod at anskaffe disse ting og nu er det lykkedes. Godt gået af og FOR dem "-)

Jeg kan kun give dig ret i at man i dag stiller sindsyg høje krav til sit liv. Man finder sig ikke i noget i dag og hurra for det, men filmen knækker når man sælger ud af sin medmenneskelighed. I dag er der flere mennesker end nogensinde, der føler sig udefor og ensomme. Det kan have mange grunde, men det er som regel fuldstændig åndsvage grunde som f.eks man går i det forkerte tøj, kender ikke de "rigtige" mennesker eller man har et job eller en hobby der ikke er "cool." Jeg synes at det er simpelthen for ringe at man udelukker så mange potentielle herlige mennesker fra fællesskabet på baggrund af en overfladisk dum idé om hvad man skal være for at være succesfuld.

findes empati i dk mere. Børn er slemme men de voksne er også blevet slemme med årene.
Alt skal bare være fint, nyt og smart. Har naboen en fin have skal din være finere, ungernes tøj skal være det dyreste af det dyreste, deres mobil skal helst være det sidste nye skrig. Det er alm at man ikke er tro mod sin partner. Venner er dem man blærer sig over for. Vi drikker vand af flasker og alligevel bliver vi federe og federe. Vores samtale køkken bliver ikke brugt til at lave mad i og snakke i. Det er fastfood og ungerne spiller playstation eller pc. Er vi sammen er det i bon bon land for så hygger vi os. Eller hvad med en tur til udlandet, det er sku fedt at kunne prale med dette i skole og på job efter fedien og så bliver man så dejlig brun.
Skide være med at vi ikke har det godt bare det ser ud som om at det kører godt. Og forresten så har vi ikke god sex mere for det er der ikke nogen der orker efter 10 timer på job. Den nye bil og hyttenog turen til grækenland skal jo betales..
ARME UNGER.
Ellere brugt tøj, en gammel brugt bil, et lille hyggeligt hjem, spille aftner, ture i skoven, dyne hygge med ungerne i weekenden, en film og popcorn lørdag aften, ingen mobiler der er tændt og så hygge og snak..
Gratis glæder der luner i hjertet. :-)
En der prøver at være en god mor.

Jeg er enig med dig, men hvis nu f.eks sexlivet med den eneste ene ikke er hvad det burde være ville du så skifte ham (i dit tilfælde tror jeg ) ud.
Umiddelbart er der mange der lever i en verden perfekt, og de er selv perfekte eller er de nu også det?
Jeg mener at der er mange der ar for høje forventninger til andre og de mangler at se sig selv i spejlet og erkende at de også selv har fejl og mangler.
Vi må mødes en dag i næste liv på en strand og nyde et glas champagne

i vores lille verden, har vi det godt, men er fortravlet fordi vi skal lige have forbrugsgoderne. Jeg er faktisk enig med dig til en hvis grad, fordi hvis børnene ikke bliver drillet bare fordi de er anderledes, så er det perfekt og så er der ingen grund til at hoppe på vognen. Derimod er der ingen grund til at give børnene en hårdere start på livet, hvis det kan undgåes. Dermed behøver der ikke holde en mercedes og være B & O i hele huset, lejligheden eller campingvognen for den sags skyld. Børnenes påklædning skal dog ikke give anledning til drillerier, men sådan er jeg bare ;o)

Tid er noget som ikke kommer igen og den kærlighed, som børnene får giver dem også muligheder i fremtiden, samtidig med at det styrker dem. Det gør det nemmere med menneskelig kontakt med ens forældre, frem for en sms eller en samtale i den sidste nye mobiltelefon. Dog bør man ikke være ubekendt med at mobiltelefonen er "sedlerne" fra vores egen skolegang og dermed en billet til det sociale liv.
Hvad nytter penge og prestige, hvis de fundamentale ting som kærlighed og fysisk kontakt ikke er til stede ?

Vi har et - siger og skriver ET - liv, og skal vi når at prøve alt det sjove: Nyt stort smart hus, Range Rover og en tur Jorden rundt er vi nødt til at prioritere arbejde og indtjening benhårdt, da den slags koster penge. Det ville være brænd-ærgerligt at sidde som 80 årig på plejehjemmet og tænke på alle de forbrugsgoder, man aldrig nåede at skaffe sig, fordi man ikke havde råd.
Venlig hilsen
En advokat, som er meget LYKKELIG i kraft af, at jeg har råd til at leve det liv, jeg gør

Sjovt at man hører om dette hele tiden men personligt synes jeg kke at opleve det du beskriver

Og de kører i audier, mercedes og BMWer, men deres børn ser ikke deres fædre fordi der er lige en virksomhedshandel der skal afsluttes for en klient. Bevars den giver dem en fordelagtig partnerløn, men hvorfor sætte børn i verden hvis de kun er prestige produkter på lige fod med bilen, villaen og konen der skiftes ud når hun bliver for besværlig.
der skal være plads til os alle og respekt for den livsform du har valgt med alle de til og fravalg som du har taget.
Min vinkel er ikke at hænge dig og dine ligemænd ud, men derimod forsøge at få alle til at stoppe op engang og se på livet. Hvad nytter det at have masser af penge hvis man ikke har tiden til at bruge dem, eller investere dem fornuftigt ?

Hvordan kan man være så nøjsom...og så tilmed kalde sig LYKKELIG?
Jeg er superegoist i den forstand, at jeg vil have noget INDHOLD ud af mit liv!
Noget der stikker dybere end underholdning og materielle goder. Ok, jeg har indrettet mig så vi har det der er nødvendigt (for os altså) .F.eks. er naturen omkring huset en vigtig del af vores livsværdier...lykkefølelse;-)
Men jeg giver trådstarteren ret, mange søger i blinde...kikker udad fremfor indad.
Ved ikke hvad de søger, men mange tror måske fejlagtigt at naboen i sin nye dyre bil er "LYKKELIG" ...eller rettere har lige det man selv mangler for at blive lykkelig.
Livet er egentlig retfærdigt. For den såkaldte lykke har absolut INTET med økonomisk formåen eller attraktive egenskaber at gøre. Omverdenen er nemlig ikke dem, der skal definerer eller afgøre ens lykke. For beror ens lykke på omgivelsernes accept eller ej, så er det et andenhåndsliv man lever, og det ligger efter min erfaring meget langt fra det egentlige lykkebegreb. Man skal lige noglespadestik dybere..min erfaring der har baggrund i en opvækst i et overklassemiljø.
Nej det er noget helt andet og anderledes PERSONLIGT der står på spil, når der er tale om lykke. Ethvert menneske har jo muligheden for at finde ind til sit eget ægte "lykkecenter"...helt uafhængigt af omgivelserne.
Så livet er såre retfærdigt, idet den enkelte selv kan bestemme hvad han/hun vil "halse efter"...
... eller rettere IKKE "halse efter" :o)

Det afhænger vel også af hvor og med hvem du færdes.
jeg tror ikke kun det er et hovedstads fænomen, men noget du kan opleve over det meste af landet i større eller mindre grad.
Det handler om egoisme, hvad enten du er det i form af at arbejde som en gal, i dit parforhold, overfor andre kort sagt i alle livets forhold. Dernæst handler dette indlæg om hvad vi vil finde os i og hvad vi kræver af livet.
Vi vil have det hele og helst ikke skulle yde noget for det, det er vel dybest set også derfor at lotto er sådan en succes.
At du ikke oplever det må være dejligt og betyde at du har fundet en person der lige som dig ikke kræver det umulige og samtidig er selvkritisk. Det gælder hele din omgangskreds og der ikke er nogen for hvad stilling, status og rigdom ikke betyder noget.

og hvad der gør den ene lykkelig gør ikke nødvendigvis den anden lykkelig. Uanset hvor godt et netværk jeg har med familie og venner ville jeg være et ulykkeligt nul, hvis ikke jeg havde alle de dejlige materielle goder, der gør livet værd at leve

Og derfor har min hustru og jeg bevidst fravalgt at have børn, som vi alligevel ikke ville gide at tage os af, da vores respektive karrierer betyder langt mere for os. Hellere to dyre biler i carporten og vinterferie i vores ejerlejlighed i Florida end at skulle tage sig at et par besværlige unger

været i et forhold hvor "mine" krav betemt ikke blev honoreret.. med andre ord, jeg måtte "nøjes" troede jeg, men som svar på dit spørgsmål:
Nej jeg vil ikke nøjes, jeg fortjener ike at skulle nøjes - jeg fortjener at det jeg selv kan lever bliver sendt min vej også...og nej, hvis sex-livet ikke var 100% optimalt med ham (hvem han så ellers skulle vise sig at være), vile han ikke blive udskiftet af den grund - Sex er dejligt, sex e rskønt, men ikke alpha-omega..dog vil jeg påpege at den fysiske tiltrækning gerne må være tilstede *S*
Og jeg har kikket mig i spejlet *lol* de er ikke hvad de har været... listen af mine fejl og mangler er så afgjort tilstede, men lige de ting jeg nævnte er ikke på listen..alt andet er nok, men ikke lige dem *S*

Forstår dig godt som du beskriver det. Måske kommer du fra så at sige "ringe kår" og så kan materielle goder jo være nøglen til paradis...altsåigen for nogle..;-)

Kommer fra en stor advokat-familie, som altid har været særdeles velhavende. Så det har ligget i kortene fra jeg var ganske lille, at sådan skulle livet forme sig.

Selvom det ikke burde være sådan..børn er jo det skønneste af alt, ja så oplever jeg ofte netop barnløse ægtepar som mere livsglade og i stand til at nye deres liv PÅ GRUND AF livet! Omvendt med børnefamilerne der alt for ofte lever PÅ TRODS AF livet.
Børnefamilierne er ALT for hårdt presset simelthen. Det er ikke børnene der er noget galt med, men vilkårene når man har børn.

Jeg ville ønske der var flere velhavende der ikke skulle have prestige produkter i form af børn.
Nyd livet advokat og brug hver 5 øre du har tjent, hvis det er det du vil.
Nyd dine materielle goder (du har min velsignelse, hvad den så er værd ;0) med god samvittighed og hav et fantastisk liv....

Hm..med min opvækst (født i Hellerupmiljøet) hvor det materielle ikke var noget problem, her oplevede jeg (modsat dig) en trang til at finde noget der var mere sandt end rigdom og materiel "lykke".
Så du har ret..vi er forskellige. Derfor kan ingen definere hvad lykke er..heldigvis da ;.)

Sex er aldrig andet end perfekt med den eneste ene mr. right - what ever, så var han jo ikke Mr. Big i min verden, vel?

fordi naboen passer SIT, bedre end du passer DIT. Men det bedste liv og parforhold, sex, græsplæne m.m.m. får man hvis man ikke ligger under for trenden, den offentlige mening eller naboens for den sags skyld. Find ud af hvad der passer til dig og dit liv. - Og det er aldrig godt at NØJES, så hellere undvære. Man kan være tilfreds og endda lykkelig, selv om man ikke får alle ønsker opfyldt hele tiden! Selv med sorger og bekymringer og store opgaver kan det lykkes!

Børn bliver bare et problem (uheldigvis efter de er ankommet) når man forsøger at undvige de fravalg valget af børn skulle medføre.
Det er fuskerne, der har det slemt.

tænk st tjene sit brød - og til sin lejlighed i Florida udelukkende på andres ulykker og så som luder for erhvervlivet.

af H.C. Andersen. Nyde uden at yde tilsvarende eller mere.

Hm..indrømmer jeg er egoist i den forstand, at jeg ikke vil lade mig nøje med materiel såkaldt lykke. Jeg synes livet simpelthen er for spændende til at skøjte hen over det. Så jeg vil gerne ofre en masse, for at komme et spadestik dybere. Men det kræver selvfølgelig også, man ikke er bange for smerten...
At være egoist kan sagtens komme andre til gode. F.eks. mener jeg at man i høj grad hjælper og inspirerer andre, hvis man lever sit liv, så man har et overskud at give af.

but someone's gotta do it :-))