Venter på at han ringer......
Hvorfor er det såsvært med den ventetid ?
Jeg har været sammen med min kæreste i 4 måneder og klart det bedste forhold jeg har været i. Han er skøn :-)
Vi er meget fortrolige med hinanden og det er dejligt at kunne være det med sin kæreste, det har jeg aldrig fået lov til tidligere.
Lige nu sidder jeg og venter på at han ringer, med tv´et gående (og nu computeren. Vi aftaltes at tales ved senere i aften og han har ringet to gange allerede, men jeg hørte den ikke. Har ringet tilbage men ingen tog den, så sidder og venter på at han ringer mig op igen.
I starten var det lidt fedt med den her forventningens glæde over at han ringer, men nu er det ved at være "trættende" i længden altid at sidde på pinde, kender I det❓ ;0)
Og når han så endelig ringer så er man bare glad til op over begge ører :-)
Men hvordan kan det dog være at man bliver ved med at have det sådan. Den her kildren, urolighed, spænding etc.❓Jeg mener, nu kender man jo efterhånden alligevel hinanden :-)
Nå, det var bare lidt tanker herfra :-)
Jeg har været sammen med min kæreste i 4 måneder og klart det bedste forhold jeg har været i. Han er skøn :-)
Vi er meget fortrolige med hinanden og det er dejligt at kunne være det med sin kæreste, det har jeg aldrig fået lov til tidligere.
Lige nu sidder jeg og venter på at han ringer, med tv´et gående (og nu computeren. Vi aftaltes at tales ved senere i aften og han har ringet to gange allerede, men jeg hørte den ikke. Har ringet tilbage men ingen tog den, så sidder og venter på at han ringer mig op igen.
I starten var det lidt fedt med den her forventningens glæde over at han ringer, men nu er det ved at være "trættende" i længden altid at sidde på pinde, kender I det❓ ;0)
Og når han så endelig ringer så er man bare glad til op over begge ører :-)
Men hvordan kan det dog være at man bliver ved med at have det sådan. Den her kildren, urolighed, spænding etc.❓Jeg mener, nu kender man jo efterhånden alligevel hinanden :-)
Nå, det var bare lidt tanker herfra :-)