Uærlige verden og ensomhed

Weekend.. jeg hader det efterhånden når der ikke er noget at foretage sig. Det gør det heller ikke bedre, når ens "venner" bevidst ikke svarer på sms'er eller tager telefonen. Kan folk ikke være så ærlige at sige at de ikke kan, i stedet for at være passiv? forstår folk ikke at passivitet er værre.
Jeg har sq lyst til at gøre det samme ved jer næste gang i ringer, lade være med at svare på jeres sms'er og tage telefonen.. Give lidt igen af jeres egen medicin. Indtil nu har jeg altid haft den holdning at man skal behandle andre som man gerne selv vil behandles, men hvad hjælper det når ens forventninger så bliver at de skal tage svare, som jeg altid selv gør, men at de ikke gør det hver anden gang.
Man føler sig udnyttet de gange, for der bliver altid til noget, hvis de tager kontakten til mig, men ikke det modsatte. Forstår virkelig ikke deres holdning, kan det passe at ens liv skal være baseret på deres principper, og ikke deles lidt? frustration dukker op. Man bliver ensom og sur over alt den, uærlighed og ligegyldighed man møder blandt folk.
Hvordan har i med det? skal man give folk lidt af deres egen medicin? er de ikke værd at samle på? hvad synes folk herinde?

Sig til dine venner at du bliver ked af det da du føler de svigter dig. Det fatter rigtige venner og dermed vil de da lave om på det..

Kære ven, jeg kender det desværre alt for godt. Lad vær' med at blive ligesom dem, og give dem igen. Du er meget bedre end dem, så lad dog vær' med at ende som dem, for de havde sikkert også reageret sådan, nemlig at gøre igen.
Den holdning du har, har jeg også, men du skal vide, at det er langt fra alle der har denne holdning. De er jo ikke dine venner, hvis de ikke vil kontakte dig, hvis du skriver til dem.
Det kan være, at de synes du er flink nok at snakke med, men at de ikke vil have mere med dig at gøre, end at have et godt forhold til dig.
jeg er bange for, at finder man noget "bedre", så kan man godt droppe dét man havde før.
Spil smart, og vælg at ignorer dem, så kan det være de kommer "tilbage", eller vælger at starte med, at DE tager kontakten med dig. Vis dem, at DU ER NOGET, og at du ikke finder dig i det, men lad vær' med at giv' dem deres egen medicin. Jeg mener, det jeg prøver at fortælle dig, er, at du kan da sagtens snakke med dem høfligt, men det skal ikke være dig, der starter med at tage kontakten. DE skal komme til dig !
Mit råd til dig.
Mvh. Mig