Min klassekammerat har bulimi.

Hej. Jeg håber, I kan hjælpe mig.
Jeg er ved at afslutte 9. klasse. Jeg er en pige. En af mine klassekammerater har bulimi - hun tager afføringsmidler.
Vi var tidligere temmelig nære veninder men snakker næsten aldrig mere sammen - kun om skolearbejde. Hun har tidligere sultet sig noget nær anorexi, og nu har hun ædeanfald og tager afføringspiller (overhørte tilfældigvis en samtale mellem hende og en veninde).
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?? Jeg kan ikke rigtig snakke med hende, da jeg ikke føler, jeg "kommer hende ved" længere. Jeg kan ikke få min mor til at snakke med hendes mor, da hendes mor i perioder skærer i sig selv og selv får professionel hjælp. Hendes forældre er skilt, og hendes forhold til moren (som hun bor hos, far bor i Kbh.) er så godt som ikke-eksisterende.
Jeg overvejede at snakke med vores lærer, men vi har 3 skoledage endnu, og min x-veninde hader hende.
Det jeg er kommet frem til er at kontakte skolesundhedsplejersken - men hvor meget kan hun gøre??
Og hvad kan jeg ellers gøre??
Nogen, der har erfaringer i denne retning??

Ring til børnetelefonen - de kan altid hjælpe.

Hej
Syntes du skulle tage en snak med skolesygeplejesken om det. Så kunne hun måske videre stille din veninde til en samtale hos hendes læge. Det er nemlig ikke noget jeg syntes er din opgave, det at henvende sig hos lægen, når du "kun" er en veninde og ikke familie medlem.
Hos lægen bliver hun sendt til et ungdomspsykiatri hvor hun vil få den hjælp hun behøver.
Det er rigtig fint, at du prøver at hjælpe, når der nu ikke er så meget hjælp, at hente hos hendes egen familie. Tror hendes grundlæggnede problem ligger i at hun ikke har kontrol (taler af egen erfaring).
Hun kan ikke kontrollere hendes mors sygdom og det overfører hun måske på sig selv. Det er jo meningen af forældrene skal være der for børnene og ikke omvendt. Det er jo vendt helt på hovede her og det er nok blevet for meget for hende.
Det at have bulimi er lige som at være alkoholiker eller stofmisbruger, man bruger en ting, her maden og den efterfølgende opkastning, til at dulme ens følelser. Det hele handler om, at slippe for at føle noget.
Undskyld det blev så langt, men syntes du skal få fat på en autoritet (lærer, din mor, skolesygeplejeske) til at hjælpe dig og så håber jeg din veninde kommer til fornuft og indser, at hun har brug for hjælp.

Hej Hjælpsøges!
Jeg har desværre ikke nogle svar til dig, for sidder lidt i samme situation. Jeg har en veninde med bulimi. Hendes sygdom bliver kun værre og værre, og hun mister mere og mere energi.
Jeg holder af min veninde. Det gør jeg! Men en gang imellem føler jeg mig magtesløs og endda selv drænet for energi, da hendes sygdom fylder, netop fordi jeg intet kan stille op andet end at være hendes ven. Jeg er overbevist om, at trods min venindes sygdom bliver jeg nød til at være hendes veninde, ligemeget hvad der sker. Jeg skal ikke lege hendes psykolog og fortælle hende hvad hun skal gøre, men jeg må lytte til hende, have det sjovt sammen med hende og være der hvis hun har brug for det.
Til tider kan det dog være hårdt.
Forstår du, hvad jeg mener?