Urbans juleløjer
Abu-Laban lærer julens ordforråd
Urban 1. december 2005
Den kontroversielle imam, Ahmed Abu-Laban, har svært ved dansk. Derfor strækker Anders Bernhoft i integrationens navn en hjælpende, men fast hånd ud og lærer Abu-Laban lidt julegloser.
FOR AT BLIVE integreret i det danske samfund, skal man kunne tale et forståeligt dansk. Det kan Imam Ahmed Abu Laban ikke. Derfor har jeg i integrationens hellige navn bevæget mig ud i Københavns nordvestkvarter, hvor Det Islamiske Trossamfund og Ahmed Abu-Laban huserer. Her vil jeg forsøge at hjælpe imamen til at komme i kontakt med sin indre julenisse ved at lære ham et uvurderligt juleordforråd.
Den første sætning, du skal lære, er: ‘Flæskesteg med rødkål og sprød svær er det bedste, jeg ved’.
»Åhhh. Det er så hurtigt. Jeg kan ikke forstå de enkelte ord.«
Ok, jeg tager det lidt langsommere og på dit niveau. ‘Flæskesteg’.
»Flæskesteg.«
med rødkål.
»med rodkå.«
og sprød svær er det bedste, jeg ved.
»og sprø, sprø, sprød svær er det bedste, jeg ved,« siger Laban, der lyder som en, der ved at kaste op. Og så ved vi, at han har forstået logikken bag dansk udtale.
Det var fint. Næste: ‘Jeg ved ikke noget bedre end at designe kravlenisser og mussetrapper i kilometervis’.
»You have chosen very complicated sentences,« griner Laban, der derefter udtaler det næsten korrekt. Han kommer dog til at sige ‘nogen’ i stedet for ‘noget’ og ‘nusse’ i stedet for ‘musse’.
Jeg ved ikke, om du godt kan lide at nusse, men det har ikke noget med det at gøre.
»Hvis jeg læser, jeg kan forstå.«
Det kan godt være, men folk på gaden kommer jo ikke heller over med en seddel til dig, vel!
Godt Laban. Nu kommer den næste: ‘Pebernødder er gode, men jødekager er mine favoritter’.
»Ikke så svært som andre ja, men hvis jeg hører again,« siger Laban.
Kom nu. Vi har ikke hele dagen.
»Pebernødder er gulre.«
Ikke gulre. Du skal lære det
bløde d.
»Ja. Pebernødder er gode, men jødekager er min favoritter.«
‘Jeg går i julemandskostume hele december måned.’
»Jeg går i julemandskostume hele december måned.«
Den havde du øvet dig på.
‘Hvis du rør min risengrød, udsteder jeg fatwa over dig’..
»Hvis du spiser min risengrød, ordstyrer jeg fatwa over dig,« griner Laban, der naturligvis får lov at gentage.
»Hvis du ryger min risengrød, udsteder jeg fatwa over dig.«
Ikke ryger, men ‘rør’.
Og nu den sidste: ‘Jesus er uden tvivl Guds søn’.
»Nej, nej. Kristne siger, at Juses er Guds søn. Ikke os.«
Men det tror vi jo på, og det er jo derfor vi fejrer jul.
»Det er meget, meget farligt at sige, at Juses er Guds søn. Han er kun profet og menneske som jeg og dig helt præcist.«
Altså: ‘Jesus er uden tvivl Guds søn’.
»Kristne siger, at Juses er Guds søn.«
Det var ikke, hvad jeg sagde. Jeg sagde: ‘Jesus er uden tvivl Guds søn’.
»Kristne siger, at Jøsses er Guds søn,« fortsætter Laban, der tydeligvis er uden for sproglig rækkevidde. Men da dette er en kærlig julemission, ser jeg gennem fingre med den åbenlyse sabotage af undervisningen og tager hjem.
Det er vel det, der skal betegnes som god dansk humor,ik?
At lave fis med folk og være nedladende og latterliggørende....det skal der nok komme noget godt ud af..
Urban 1. december 2005
Den kontroversielle imam, Ahmed Abu-Laban, har svært ved dansk. Derfor strækker Anders Bernhoft i integrationens navn en hjælpende, men fast hånd ud og lærer Abu-Laban lidt julegloser.
FOR AT BLIVE integreret i det danske samfund, skal man kunne tale et forståeligt dansk. Det kan Imam Ahmed Abu Laban ikke. Derfor har jeg i integrationens hellige navn bevæget mig ud i Københavns nordvestkvarter, hvor Det Islamiske Trossamfund og Ahmed Abu-Laban huserer. Her vil jeg forsøge at hjælpe imamen til at komme i kontakt med sin indre julenisse ved at lære ham et uvurderligt juleordforråd.
Den første sætning, du skal lære, er: ‘Flæskesteg med rødkål og sprød svær er det bedste, jeg ved’.
»Åhhh. Det er så hurtigt. Jeg kan ikke forstå de enkelte ord.«
Ok, jeg tager det lidt langsommere og på dit niveau. ‘Flæskesteg’.
»Flæskesteg.«
med rødkål.
»med rodkå.«
og sprød svær er det bedste, jeg ved.
»og sprø, sprø, sprød svær er det bedste, jeg ved,« siger Laban, der lyder som en, der ved at kaste op. Og så ved vi, at han har forstået logikken bag dansk udtale.
Det var fint. Næste: ‘Jeg ved ikke noget bedre end at designe kravlenisser og mussetrapper i kilometervis’.
»You have chosen very complicated sentences,« griner Laban, der derefter udtaler det næsten korrekt. Han kommer dog til at sige ‘nogen’ i stedet for ‘noget’ og ‘nusse’ i stedet for ‘musse’.
Jeg ved ikke, om du godt kan lide at nusse, men det har ikke noget med det at gøre.
»Hvis jeg læser, jeg kan forstå.«
Det kan godt være, men folk på gaden kommer jo ikke heller over med en seddel til dig, vel!
Godt Laban. Nu kommer den næste: ‘Pebernødder er gode, men jødekager er mine favoritter’.
»Ikke så svært som andre ja, men hvis jeg hører again,« siger Laban.
Kom nu. Vi har ikke hele dagen.
»Pebernødder er gulre.«
Ikke gulre. Du skal lære det
bløde d.
»Ja. Pebernødder er gode, men jødekager er min favoritter.«
‘Jeg går i julemandskostume hele december måned.’
»Jeg går i julemandskostume hele december måned.«
Den havde du øvet dig på.
‘Hvis du rør min risengrød, udsteder jeg fatwa over dig’..
»Hvis du spiser min risengrød, ordstyrer jeg fatwa over dig,« griner Laban, der naturligvis får lov at gentage.
»Hvis du ryger min risengrød, udsteder jeg fatwa over dig.«
Ikke ryger, men ‘rør’.
Og nu den sidste: ‘Jesus er uden tvivl Guds søn’.
»Nej, nej. Kristne siger, at Juses er Guds søn. Ikke os.«
Men det tror vi jo på, og det er jo derfor vi fejrer jul.
»Det er meget, meget farligt at sige, at Juses er Guds søn. Han er kun profet og menneske som jeg og dig helt præcist.«
Altså: ‘Jesus er uden tvivl Guds søn’.
»Kristne siger, at Juses er Guds søn.«
Det var ikke, hvad jeg sagde. Jeg sagde: ‘Jesus er uden tvivl Guds søn’.
»Kristne siger, at Jøsses er Guds søn,« fortsætter Laban, der tydeligvis er uden for sproglig rækkevidde. Men da dette er en kærlig julemission, ser jeg gennem fingre med den åbenlyse sabotage af undervisningen og tager hjem.
Det er vel det, der skal betegnes som god dansk humor,ik?
At lave fis med folk og være nedladende og latterliggørende....det skal der nok komme noget godt ud af..