Beviser på at Jesus er Messias
I tidens løb har Bibelens profeter fremsat specifikke krav som Messias skulle opfylde for at der ikke skulle være tvivl om hans identitet. Efterhånden som profeterne gennem århundrederne føjede flere detaljer til, viste der sig et billede af Messias. Henry H. Halley siger: „Forestil dig at et antal mænd fra forskellige lande, der aldrig har set eller på nogen måde talt med hinanden, træder ind i et værelse og hver lægger et stykke fint tilhugget marmor, og at stykkerne, når de sættes sammen, bliver til en fuldendt statue. Kan det tolkes på anden måde end at en bestemt person må have formgivet og fremstillet statuen og sendt et stykke af den til hver af mændene?“ Derefter spørger han: „Hvordan kan dette forbløffende, sammensatte billede af Jesu liv og arbejde, sat sammen af forskellige skribenter fra forskellige århundreder, lang tid før Jesus kom, forklares på anden måde end at en overmenneskelig intelligens må have ført tilsyn med nedskrivningen?“ Henry H. Halley kom til den konklusion at det var „et storslået mirakel“.
Dette „mirakel“ begyndte i Bibelens første bog. Dertil kommer at den første bibelprofeti viste hvilken plads Messias havde i Jehovas hensigt. Den der skrev Første Mosebog, nævnte desuden at Messias ville komme gennem Abrahams slægt. (1 Mosebog 3:15; 22:15-18) En anden profeti viste at Messias ville være af Judas stamme. (1 Mosebog 49:10) Gud fortalte israelitterne gennem Moses at Messias ville være en større talsmand og befrier end Moses. — 5 Mosebog 18:18.
På kong Davids tid blev det åbenbaret at Messias skulle være arving til Davids trone, og at hans kongedømme ville være ’grundfæstet for stedse’. (2 Samuel 7:13-16) Mikas Bog afslørede at Messias skulle fødes i Davids by, Betlehem. (Mika 5:2) Esajas forudsagde at han skulle fødes af en jomfru. (Esajas 7:14) Profeten Malakias forudsagde at når Messias kom, skulle det proklameres af en der svarede til Elias. — Malakias 4:5, 6.
En yderligere specifik detalje vedrørende Messias kom frem i Daniels Bog. Der vises nøjagtigt i hvilket år Messias ville fremstå. Profetien siger: „Du skal vide og have den indsigt at fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger. Det vil blive genrejst og genopbygget med torv og voldgrav, men under tidernes trængsel.“ — Daniel 9:25.
„Ordet“ om at genrejse og genopbygge Jerusalem blev givet i den persiske kong Artaxerxes’ 20. regeringsår. Hans regeringstid begyndte i 474 f.v.t., så hans 20. regeringsår måtte være 455 f.v.t. (Nehemias 2:1-8) Der ville derfor gå 69 (7 plus 62) profetiske uger fra befalingen om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgik, indtil Messias skulle fremstå. Niogtres bogstavelige uger svarer naturligvis kun til 483 dage, eller mindre end to år. Men hvis man bruger den profetiske regel med „en dag for et år“, ville Messias fremstå 483 år senere, altså i år 29 e.v.t. — Ezekiel 4:6.
Gennem tiden har flere hævdet at være Messias, men det var Jesus fra Nazaret som trådte frem på verdensskuepladsen i år 29 e.v.t. (Lukas 3:1, 2) I dette år kom Jesus til Johannes Døber for at blive døbt i vand. Ved denne lejlighed blev Jesus salvet med hellig ånd og fremstod derved som Messias. Johannes, der var forløber for Jesus og udførte en gerning i lighed med Elias’, præsenterede senere Jesus for Andreas og en anden discipel og kaldte ham „Guds lam som tager verdens synd bort“. — Johannes 1:29; Lukas 1:13-17; 3:21-23.
De inspirerede profetier forbandt Messias med bestemte jødiske familier. Det var derfor ikke nogen tilfældighed at den alvidende Skaber sørgede for at Messias kom på en tid hvor slægtsregistrene var tilgængelige så man kunne stadfæste hans afstamning.
McClintock og Strongs Cyclopedia siger: „Der er ingen tvivl om at slægtsregistrene over de jødiske stammer og familier blev ødelagt under Jerusalems ødelæggelse [i år 70 e.v.t.], og ikke før.“ Der er tydelige vidnesbyrd om at Mattæus og Lukas skrev deres evangelier før år 70 e.v.t. Derfor kunne de have rådført sig med disse slægtsregistre da de nedskrev Jesu stamtavle. (Mattæus 1:1-16; Lukas 3:23-38) Og det er helt sikkert at i en så yderst vigtig sag ville mange af deres samtidige selv ønske at få Jesu afstamning bekræftet.
Er det muligt at det blot var en tilfældighed at de messianske profetier blev opfyldt på Jesus? I et interview svarede en bibelforsker: „Slet ikke. Chancen for at det ville være en tilfældighed, er så minimal at man må se helt bort fra den. Nogen har regnet ud at sandsynligheden for at blot otte af disse profetier helt tilfældigt ville blive opfyldt [på Jesus], er som én til et hundrede millioner milliarder.“ For at illustrere hvor lille chancen er, sagde han: „Hvis man dækkede staten Texas [et område på 690.000 kvadratkilometer] med et tilsvarende antal sølvdollars, ville laget have en højde af 60 centimeter. Hvis du mærkede én af disse sølvdollars og derefter fik en person med bind for øjnene til at gå igennem hele staten og bøje sig ned for at samle en mønt op, hvor store ville chancerne så være for at han fandt den der var mærket?“ Han slog derfor fast at det er „de samme chancer en tilfældig person i historien ville have haft for at kunne opfylde bare otte af de [messianske] profetier“.
Gennem Jesu tre og et halvt års tjeneste opfyldte han ikke blot otte, men mange andre bibelske profetier. I betragtning af så overvældende beviser kom bibelforskeren med denne konklusion: „Jesus — og gennem hele historien kun Jesus — var i stand til det.“
Det er tydeligt at Jesus fra Nazaret kom som Messias i år 29 e.v.t. Han kom som en ydmyg Genløser der skulle gennemgå lidelser, og ikke som en sejrrig konge der skulle bryde romernes tyngende åg, noget de fleste jøder og endda hans disciple lod til at forvente. (Esajas, kapitel 53; Zakarias 9:9; Apostelgerninger 1:6-8) Men hans fremtidige komme skulle imidlertid være med kraft og stor myndighed. — Daniel 2:44; 7:13, 14.
Et omhyggeligt studium af Bibelens profetier har overbevist oprigtige mennesker om at Messias kom i det første århundrede, og at han ville komme igen. Der er tydelige vidnesbyrd om at hans forudsagte genkomst, begyndelsen til hans „nærværelse“, fandt sted i 1914. (Mattæus 24:3-14) I dette år blev Jesus, usynligt for mennesker, indsat på tronen i himmelen som konge i Guds rige. Inden længe vil han handle ved at befri jorden for virkningerne af oprøret i Eden. Hans efterfølgende tusindårsrige vil være til velsignelse for alle der viser tro på ham som det lovede afkom, Messias, der „tager verdens synd bort“. — Johannes 1:29; Åbenbaringen 21:3, 4.
Dette „mirakel“ begyndte i Bibelens første bog. Dertil kommer at den første bibelprofeti viste hvilken plads Messias havde i Jehovas hensigt. Den der skrev Første Mosebog, nævnte desuden at Messias ville komme gennem Abrahams slægt. (1 Mosebog 3:15; 22:15-18) En anden profeti viste at Messias ville være af Judas stamme. (1 Mosebog 49:10) Gud fortalte israelitterne gennem Moses at Messias ville være en større talsmand og befrier end Moses. — 5 Mosebog 18:18.
På kong Davids tid blev det åbenbaret at Messias skulle være arving til Davids trone, og at hans kongedømme ville være ’grundfæstet for stedse’. (2 Samuel 7:13-16) Mikas Bog afslørede at Messias skulle fødes i Davids by, Betlehem. (Mika 5:2) Esajas forudsagde at han skulle fødes af en jomfru. (Esajas 7:14) Profeten Malakias forudsagde at når Messias kom, skulle det proklameres af en der svarede til Elias. — Malakias 4:5, 6.
En yderligere specifik detalje vedrørende Messias kom frem i Daniels Bog. Der vises nøjagtigt i hvilket år Messias ville fremstå. Profetien siger: „Du skal vide og have den indsigt at fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger. Det vil blive genrejst og genopbygget med torv og voldgrav, men under tidernes trængsel.“ — Daniel 9:25.
„Ordet“ om at genrejse og genopbygge Jerusalem blev givet i den persiske kong Artaxerxes’ 20. regeringsår. Hans regeringstid begyndte i 474 f.v.t., så hans 20. regeringsår måtte være 455 f.v.t. (Nehemias 2:1-8) Der ville derfor gå 69 (7 plus 62) profetiske uger fra befalingen om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgik, indtil Messias skulle fremstå. Niogtres bogstavelige uger svarer naturligvis kun til 483 dage, eller mindre end to år. Men hvis man bruger den profetiske regel med „en dag for et år“, ville Messias fremstå 483 år senere, altså i år 29 e.v.t. — Ezekiel 4:6.
Gennem tiden har flere hævdet at være Messias, men det var Jesus fra Nazaret som trådte frem på verdensskuepladsen i år 29 e.v.t. (Lukas 3:1, 2) I dette år kom Jesus til Johannes Døber for at blive døbt i vand. Ved denne lejlighed blev Jesus salvet med hellig ånd og fremstod derved som Messias. Johannes, der var forløber for Jesus og udførte en gerning i lighed med Elias’, præsenterede senere Jesus for Andreas og en anden discipel og kaldte ham „Guds lam som tager verdens synd bort“. — Johannes 1:29; Lukas 1:13-17; 3:21-23.
De inspirerede profetier forbandt Messias med bestemte jødiske familier. Det var derfor ikke nogen tilfældighed at den alvidende Skaber sørgede for at Messias kom på en tid hvor slægtsregistrene var tilgængelige så man kunne stadfæste hans afstamning.
McClintock og Strongs Cyclopedia siger: „Der er ingen tvivl om at slægtsregistrene over de jødiske stammer og familier blev ødelagt under Jerusalems ødelæggelse [i år 70 e.v.t.], og ikke før.“ Der er tydelige vidnesbyrd om at Mattæus og Lukas skrev deres evangelier før år 70 e.v.t. Derfor kunne de have rådført sig med disse slægtsregistre da de nedskrev Jesu stamtavle. (Mattæus 1:1-16; Lukas 3:23-38) Og det er helt sikkert at i en så yderst vigtig sag ville mange af deres samtidige selv ønske at få Jesu afstamning bekræftet.
Er det muligt at det blot var en tilfældighed at de messianske profetier blev opfyldt på Jesus? I et interview svarede en bibelforsker: „Slet ikke. Chancen for at det ville være en tilfældighed, er så minimal at man må se helt bort fra den. Nogen har regnet ud at sandsynligheden for at blot otte af disse profetier helt tilfældigt ville blive opfyldt [på Jesus], er som én til et hundrede millioner milliarder.“ For at illustrere hvor lille chancen er, sagde han: „Hvis man dækkede staten Texas [et område på 690.000 kvadratkilometer] med et tilsvarende antal sølvdollars, ville laget have en højde af 60 centimeter. Hvis du mærkede én af disse sølvdollars og derefter fik en person med bind for øjnene til at gå igennem hele staten og bøje sig ned for at samle en mønt op, hvor store ville chancerne så være for at han fandt den der var mærket?“ Han slog derfor fast at det er „de samme chancer en tilfældig person i historien ville have haft for at kunne opfylde bare otte af de [messianske] profetier“.
Gennem Jesu tre og et halvt års tjeneste opfyldte han ikke blot otte, men mange andre bibelske profetier. I betragtning af så overvældende beviser kom bibelforskeren med denne konklusion: „Jesus — og gennem hele historien kun Jesus — var i stand til det.“
Det er tydeligt at Jesus fra Nazaret kom som Messias i år 29 e.v.t. Han kom som en ydmyg Genløser der skulle gennemgå lidelser, og ikke som en sejrrig konge der skulle bryde romernes tyngende åg, noget de fleste jøder og endda hans disciple lod til at forvente. (Esajas, kapitel 53; Zakarias 9:9; Apostelgerninger 1:6-8) Men hans fremtidige komme skulle imidlertid være med kraft og stor myndighed. — Daniel 2:44; 7:13, 14.
Et omhyggeligt studium af Bibelens profetier har overbevist oprigtige mennesker om at Messias kom i det første århundrede, og at han ville komme igen. Der er tydelige vidnesbyrd om at hans forudsagte genkomst, begyndelsen til hans „nærværelse“, fandt sted i 1914. (Mattæus 24:3-14) I dette år blev Jesus, usynligt for mennesker, indsat på tronen i himmelen som konge i Guds rige. Inden længe vil han handle ved at befri jorden for virkningerne af oprøret i Eden. Hans efterfølgende tusindårsrige vil være til velsignelse for alle der viser tro på ham som det lovede afkom, Messias, der „tager verdens synd bort“. — Johannes 1:29; Åbenbaringen 21:3, 4.