€u modstanderne er nogle dovne hunde

Da der d. 2. oktober 1972 var afstemning om DK skulle være medlem af EF, mente modstanderne at landet ville miste selvstændighed.
De henviste til Rom traktatens formål om ”En stadig snævrere union”.
1982 trådte Grønland, efter en folkeafstemning ud af EF.
Ved folkeafstemningen 1986, om det indre marked og dermed fælles regler for varer der købes og sælges, mente modstanderne at demokratiet ville blive forringet og miljøet ville få det dårligere.
F.eks. kunne sundhedsskadelige stoffer ikke forbydes i ét land – det var noget EF skulle afgøre.
Ved folkeafstemningen 1992 om unionen / Maastricht traktaten, der satte turbo på den stadig snævrere union med fælles pengevæsen/ hær/ retsregler/ rettigheder og pligter i alle lande for alle unionsborgere, mente modstanderne at uden egne grænser, egen valuta, eget retsvæsen og militær, så var der ikke meget tilovers af Danmark som selvstændig nation.
1993 folkeafstemningen, Edinburgh-aftalen eller Edinburgh-afgørelsen hvor de 4 forbehold, (kronen blev bibeholdt – ikke samarbejde om politi og retsvæsen – ikke fælles militær – intet unionsborgerskab) blev brugt som forklaring på en fornyet afstemning om den europæiske union.
Det førte til uroligheder blandt nogle forbitrede modstandere og politiet affyrede 113 skarpe skud.
http://da.wikipedia.org/wiki/18._maj-urolighederne
Ved folkeafstemningen 1998 om udbygningen af unionen mente modstanderne at der igen skete tab af demokrati og suverænitet.
År 2000 prøvede man så igen at spørge om deltagelse i Euroland.
Modstanderne mente NEJ ligesom i 1992 – 1993 og 1998.
Det mente borgerne i Storbritanien og Sverige også, så alle 3 lande beholdt deres valuta.
2001 Nice traktaten, beskar landenes vetoret og skabte det forstærkede samarbejde.
Den blev bare vedtaget uden at spørge befolkningerne -
Modstanderne var bestemt ikke tilfredse med den nye ”eurodemokratiske” stil.
Forfatningstraktaten blev nedstemt i 2005 af befolkningerne i Frankrig og Holland.
Afstemningen i de øvrige lande blev i al hast aflyst.
Modstanderne kunne så, på trods af årelang erfaring om det modsatte, håbe at €u'serne ville besinde sig.
Siden har der så været ”tænkepause” hvor der er blevet fiflet med plan D, der så blev underskrevet december 2007 som Lissabon traktaten uden folkeafstemning.
€u modstanderne, 30 engagerede danske medborgere, har 14. juni 2008 stævnet statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller.
For hele indholdet:
http://www.ole-krarup.dk/pages/2.php?nr=98
€u Tilhængere har i årenes løb gjort sig de helt utroligste anstrengelser, har skiftet holdning, ændret mening, brugt alverdens argumenter, trusler, taktikker og kneb, foruden en gevaldig bunke penge, for at gennemtrumfe visionerne om Europa som stormagt.
Modstanderne, de dumme unger, har bare hele tiden fastholdt indstillingen om demokrati og suverænitet -
DE HAR DET FOR NEMT !!
Venlig hilsen

at sige "nej" til alt med korslagte arme.
Så kræver det jo sin EU-mand at bruge de kneb, man har 😃

- at du har ret, men dovne eller ej, så er der altså nogen af os der ikke bryder sig om EU, alle dets gerninger og alt dets væsen.
Jeg har fra start været arg modstander, er det stadig og - vil utvivlsomt altid være det.
Jeg vil formentlig til enhver tid sig nej til de afstemninger der kommer fra den kant, næste gang nok om euroen, tænk jeg er sørme tilhænger af vores gode danske devaluerede møntsort.
Nu er det jo så også sådan, at jeg respekterer demokratiet, hvilket indebærer at jeg sørme ikke nedgør tilhængerne, det kunne du sikkert lære et eller andet af. 😉
http://www.john-malmer.dk

http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=lud
ikke siden 1930'erne er det set en lignende begejstring for det nye Europa -
Mange af tilhængerne, dengang som nu, er desværre udenfor demokratisk rækkevidde -
Weimar republikken overlevede desværre ikke - der var ellers mange demokratiske og pæne mennesker som høfligt debatterede -
De fik sig godt nok noget af en overraskelse -
Venlig hilsen

Stem på liste N
selv om den gør alt for at tabe. Hovedproblemet er, at liste N ikke lyver, og ikke minder euromanerne om, at de altid gør det. Når euromanerne lyver, gør de et professionelt indtryk, og efterlader modstandsbevægelsen som dilletanter, der ikke tør lyve, fordi de ikke har pressen med sig. Medierne går let hen over euromanernes løgne eller de gentager dem endog længe efter, at de har dementeret sig selv.