Tanker om når F, A og B kommer til
I flere meningsmålinger står liste Ø til at ryge ud til næste folketingsvalg, men jeg mener ikke, man kan tale om en højredrejning, hvis Ø ryger ud til fordel for SF.
Mange ærkesocialister, som tidligere har stemt på Enhedlisten, er skuffede over Enhedslistens manglende arbejde i Folketinget. De er aldrig med til forhandlinger, og Enhedslisten har ikke forstået, at hvis man vil have indflydelse, må man give køb på nogle mærkesager engang imellem.
Nogle gange kan det være en fordel at stå helt uden for, som SF har gjort med skattereformen, fordi regeringen har stillet ultimative krav, som SF mener, de kan høste stemmer på ikke at gå med på.
Her er det en fordel for SF på langt sigt, dvs. indtil næste folketingsvalg, at stå uden for indflydelse ved at sige, at de ikke vil acceptere et skattestop, og at de ikke vil acceptere, at der gives så meget mere i skattelettelse til de rige i forhold til de lavtlønnede.
At SF har vokset sig så stor, som det det er nu, skyldes ikke at danskerne har skiftet holdning. Det skyldes simpelthen, at nye generationer kommer til.
V, C og O har i lang tid været "de gamle mænds parti". SF derimod har været det parti, som har ført en aktiv kamp for bedre forhold for de unge. De gamle dør, nye kommer til, og det er, i meget grove træk, hvad der er ved at ske, og det vil føre til VKO's fald. VKO har i dén grad skåret i uddannelsessystemet, og under VKO er antallet af elever i klasserne vokset, og kvaliteten af undervisningen er faldet som følge heraf, eftersom der er færre lærere til elev = mindre tid pr. elev til opgavehjælp = flere elever, som ikke opnår den nødvendige ekspertise til at få en uddannelse eller et arbejde, som giver dem en indkomst.
At VKO har siddet på magten så længe, skyldes først og fremmest, at den yngre generation på arbejdsmarkedet, som få år forinden havde færdiggjort deres uddannelse, og da kom til at tjene flere og flere penge, kom til at betale topskat.
Det blev de trætte af, og de valgte derfor Venstre og Konservative.
Derudover blev Dansk Folkeparti stiftet i 1995, og i selv samme år havde venstrefløjen alene besluttet at forbyde forældre at slå deres børn. Dette var mange socialdemokratiske vælgere utilfredse med, og pga. Pia Kjærsgaards grundlovstale i 1997, hvor Pia Kjærsgaard klart sagde nej til afskaffelsen af den såkaldte revselsret, fik DF enormt mange stemmer fra de autoritære socialdemokrater, som var sure over Socialdemokraternes medvirken til forbuddet mod at slå børn.
Hvor de autoritære socialdemokratiske vælgere før måtte vælge enten mellem at stemme ud fra økonomiske interesser (venstrefløjen) eller ud fra juridiske interesser (højrefløjen), kunne de med DF nu få både deres økonomiske interesser (tilgodese personer med lave indkomster) og deres juridiske interesser (autoritær lovgivning, herunder forældrenes ret til at slå deres børn, når det passede dem) opfyldt, eller de gjorde sig i det mindste forhåbninger om det.
Dette vandt Dansk Folkeparti rigtig mange stemmer på, og DF kunne kun få opfyldt deres autoritære interesser hos Venstre og Konservative, og derfor blev det altså en VK-regering støttet af DF, som vi har i dag.
Men VK støttet af Dansk Folkeparti er og har nu engang altid kun været de ældre mænd (og kvinders) regeringskoalition, og de ældre dør, og de yngre bliver myndige og stemmeberettigede, og når man i dén grad sylter ungdommen, så kan det ikke blive til andet end et fald af højrefløjen.
Endvidere tror jeg, at selvom Enhedslisten er ude af Folketinget når Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale indgår regeringssamarbejde, så vil SF miste mange socialistiske vælgere, og Enhedslisten vil træde ind på scenen igen.
Dansk Folkeparti tror jeg vil forny sig, og de vil også sikre sig undgommens interesser, men primært fokusere på autoritære mærkesager (at forældre skal have lov til at slå deres børn, højere straffe osv.), og det vil appellere til de autoritære vælgere.
Fremtiden hos V og C ser dog meget dyster ud. Jeg tror, at V og C om 20 år bliver minoritetspartier på linje med Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i skrivende stund.
Mange ærkesocialister, som tidligere har stemt på Enhedlisten, er skuffede over Enhedslistens manglende arbejde i Folketinget. De er aldrig med til forhandlinger, og Enhedslisten har ikke forstået, at hvis man vil have indflydelse, må man give køb på nogle mærkesager engang imellem.
Nogle gange kan det være en fordel at stå helt uden for, som SF har gjort med skattereformen, fordi regeringen har stillet ultimative krav, som SF mener, de kan høste stemmer på ikke at gå med på.
Her er det en fordel for SF på langt sigt, dvs. indtil næste folketingsvalg, at stå uden for indflydelse ved at sige, at de ikke vil acceptere et skattestop, og at de ikke vil acceptere, at der gives så meget mere i skattelettelse til de rige i forhold til de lavtlønnede.
At SF har vokset sig så stor, som det det er nu, skyldes ikke at danskerne har skiftet holdning. Det skyldes simpelthen, at nye generationer kommer til.
V, C og O har i lang tid været "de gamle mænds parti". SF derimod har været det parti, som har ført en aktiv kamp for bedre forhold for de unge. De gamle dør, nye kommer til, og det er, i meget grove træk, hvad der er ved at ske, og det vil føre til VKO's fald. VKO har i dén grad skåret i uddannelsessystemet, og under VKO er antallet af elever i klasserne vokset, og kvaliteten af undervisningen er faldet som følge heraf, eftersom der er færre lærere til elev = mindre tid pr. elev til opgavehjælp = flere elever, som ikke opnår den nødvendige ekspertise til at få en uddannelse eller et arbejde, som giver dem en indkomst.
At VKO har siddet på magten så længe, skyldes først og fremmest, at den yngre generation på arbejdsmarkedet, som få år forinden havde færdiggjort deres uddannelse, og da kom til at tjene flere og flere penge, kom til at betale topskat.
Det blev de trætte af, og de valgte derfor Venstre og Konservative.
Derudover blev Dansk Folkeparti stiftet i 1995, og i selv samme år havde venstrefløjen alene besluttet at forbyde forældre at slå deres børn. Dette var mange socialdemokratiske vælgere utilfredse med, og pga. Pia Kjærsgaards grundlovstale i 1997, hvor Pia Kjærsgaard klart sagde nej til afskaffelsen af den såkaldte revselsret, fik DF enormt mange stemmer fra de autoritære socialdemokrater, som var sure over Socialdemokraternes medvirken til forbuddet mod at slå børn.
Hvor de autoritære socialdemokratiske vælgere før måtte vælge enten mellem at stemme ud fra økonomiske interesser (venstrefløjen) eller ud fra juridiske interesser (højrefløjen), kunne de med DF nu få både deres økonomiske interesser (tilgodese personer med lave indkomster) og deres juridiske interesser (autoritær lovgivning, herunder forældrenes ret til at slå deres børn, når det passede dem) opfyldt, eller de gjorde sig i det mindste forhåbninger om det.
Dette vandt Dansk Folkeparti rigtig mange stemmer på, og DF kunne kun få opfyldt deres autoritære interesser hos Venstre og Konservative, og derfor blev det altså en VK-regering støttet af DF, som vi har i dag.
Men VK støttet af Dansk Folkeparti er og har nu engang altid kun været de ældre mænd (og kvinders) regeringskoalition, og de ældre dør, og de yngre bliver myndige og stemmeberettigede, og når man i dén grad sylter ungdommen, så kan det ikke blive til andet end et fald af højrefløjen.
Endvidere tror jeg, at selvom Enhedslisten er ude af Folketinget når Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale indgår regeringssamarbejde, så vil SF miste mange socialistiske vælgere, og Enhedslisten vil træde ind på scenen igen.
Dansk Folkeparti tror jeg vil forny sig, og de vil også sikre sig undgommens interesser, men primært fokusere på autoritære mærkesager (at forældre skal have lov til at slå deres børn, højere straffe osv.), og det vil appellere til de autoritære vælgere.
Fremtiden hos V og C ser dog meget dyster ud. Jeg tror, at V og C om 20 år bliver minoritetspartier på linje med Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i skrivende stund.