Tanker om den bundhedenske treenighedslære.
I korte træk.
Nogen siger Gud er treenig.
Biblen siger i Malakias 3:6 om Gud.
"For jeg er Jehova; jeg har ikke forandret mig"
Hvis Gud er treenig må han altid have været det, når Gud selv siger gennem sin profet " Jeg har ikke forandret mig"
Jakob siger noget lignende Malakias.
Så kommer selvmodsigelsen i denne lære.
For der siges i ordsprogene om jesus begyndelse, som Guds første skabning.
"Jehova frembragte mig som begyndelsen til sin vej, det tidligste af sine værker fra gammel tid."
Nu siger nogen, for at tækkes deres hedenske dogmer, at der er tale om "visdommen"
Det betyder bare at Gud ikke altid har været vis, eller han har haft visdom, hvis han først skulle skabe den.
Man siger faktisk, at Gud var uvis, altså dum.
Det kan ikke passe. For Gud er alvis og almægtig.
Se videre:
Ordprg.
"da var jeg hos ham som værkmester; jeg var den han holdt af dag efter dag. Hele tiden glædede jeg mig for hans ansigt, 31 glædede mig over det frugtbare land på hans jord, og menneskenes sønner holdt jeg af"
Der kan ikke være tale om visdommen, for hvordan skulle den kunne stå foran Guds ansigt ?
Hvordan bærer et begreb som visdommen sig ad med, at glæde sig over mennesker ?
Nu består den treenige Gud efter sigende af faderen, sønnen, og helligånden.
Hvornår kom sønnen ?
Det gjorde han som alle ved, da Jesus blev født som menneske.
Johannes 3:16
For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.
Sønnen har altså en begyndelse, og han blev frelseren.
Lukas 2:11
"for i dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren, i Davids by"
Vi ser at frelseren kom til verden en bestemt dag, på den tid Lukas og de andre apostle levede.
Den frelser der kom var Jesus, han og kun han overvinder satan, vi ser derfor at Jesus må være identisk med englen Mikael.
Han kan således ikke både være engel, være skabt, kommet til som søn.
Og samtidig indgå i den symbiose der kaldes den treenige Gud, som skulle have været til altid, og uden begyndelse.
Husk vi læste Gud har aldrig forandret sig.
Hvis treenigheden skulle have bare en antydning af realisme, måtte Gud have ændret sig flere gange, fra at være uden visdom, være tilføjet en ny del som er sønnen, være død i tre dage. Være mellemmand mellem sig selv og mennesker.
Være gået fra at den ny tilføjelse i guddommen, nemlig sønnen skulle have skiftet status, som hævdet af for eks. en af de gamle kirkefædre Justin maryr, fra at være subordineret (underlagt Gud) til at være sidestillet.
Listen er lang af underlige forestillinger.
Der er vist tale om en gang roderi i den treenighedslære. Sandheden er langt mere enkelt.
Jehova er gud den almægtige, himlens og jordens skaber.
Jesus er Guds søn
Helligånden er Guds kraft.
Her skiller vandene, hvem der er sande kristne som Jehovas vidner, og hvem der ikke er.
De der gør det, som der står skrevet:
2. Timoteus 4:2
For der kommer en tid da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men efter deres egne ønsker vil de samle sig en masse lærere for at få deres ører kildret; 4 og de vil vende ørerne bort fra sandheden og vende sig til usande historier.
Og jeg skal da lige love for, debatten er fuld af den slags.
Hvis nogen vil lære sandheden at kende, så tag en snak med os jehovas vidner, vi kløjs ikke i biblens ord.
Nogen siger Gud er treenig.
Biblen siger i Malakias 3:6 om Gud.
"For jeg er Jehova; jeg har ikke forandret mig"
Hvis Gud er treenig må han altid have været det, når Gud selv siger gennem sin profet " Jeg har ikke forandret mig"
Jakob siger noget lignende Malakias.
Så kommer selvmodsigelsen i denne lære.
For der siges i ordsprogene om jesus begyndelse, som Guds første skabning.
"Jehova frembragte mig som begyndelsen til sin vej, det tidligste af sine værker fra gammel tid."
Nu siger nogen, for at tækkes deres hedenske dogmer, at der er tale om "visdommen"
Det betyder bare at Gud ikke altid har været vis, eller han har haft visdom, hvis han først skulle skabe den.
Man siger faktisk, at Gud var uvis, altså dum.
Det kan ikke passe. For Gud er alvis og almægtig.
Se videre:
Ordprg.
"da var jeg hos ham som værkmester; jeg var den han holdt af dag efter dag. Hele tiden glædede jeg mig for hans ansigt, 31 glædede mig over det frugtbare land på hans jord, og menneskenes sønner holdt jeg af"
Der kan ikke være tale om visdommen, for hvordan skulle den kunne stå foran Guds ansigt ?
Hvordan bærer et begreb som visdommen sig ad med, at glæde sig over mennesker ?
Nu består den treenige Gud efter sigende af faderen, sønnen, og helligånden.
Hvornår kom sønnen ?
Det gjorde han som alle ved, da Jesus blev født som menneske.
Johannes 3:16
For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.
Sønnen har altså en begyndelse, og han blev frelseren.
Lukas 2:11
"for i dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren, i Davids by"
Vi ser at frelseren kom til verden en bestemt dag, på den tid Lukas og de andre apostle levede.
Den frelser der kom var Jesus, han og kun han overvinder satan, vi ser derfor at Jesus må være identisk med englen Mikael.
Han kan således ikke både være engel, være skabt, kommet til som søn.
Og samtidig indgå i den symbiose der kaldes den treenige Gud, som skulle have været til altid, og uden begyndelse.
Husk vi læste Gud har aldrig forandret sig.
Hvis treenigheden skulle have bare en antydning af realisme, måtte Gud have ændret sig flere gange, fra at være uden visdom, være tilføjet en ny del som er sønnen, være død i tre dage. Være mellemmand mellem sig selv og mennesker.
Være gået fra at den ny tilføjelse i guddommen, nemlig sønnen skulle have skiftet status, som hævdet af for eks. en af de gamle kirkefædre Justin maryr, fra at være subordineret (underlagt Gud) til at være sidestillet.
Listen er lang af underlige forestillinger.
Der er vist tale om en gang roderi i den treenighedslære. Sandheden er langt mere enkelt.
Jehova er gud den almægtige, himlens og jordens skaber.
Jesus er Guds søn
Helligånden er Guds kraft.
Her skiller vandene, hvem der er sande kristne som Jehovas vidner, og hvem der ikke er.
De der gør det, som der står skrevet:
2. Timoteus 4:2
For der kommer en tid da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men efter deres egne ønsker vil de samle sig en masse lærere for at få deres ører kildret; 4 og de vil vende ørerne bort fra sandheden og vende sig til usande historier.
Og jeg skal da lige love for, debatten er fuld af den slags.
Hvis nogen vil lære sandheden at kende, så tag en snak med os jehovas vidner, vi kløjs ikke i biblens ord.