7tilføjet af

HJÆÆÆLP!!! Uforklarlige maddiker

Hej..
Vi holdte min kærestes fødselsdag for en uge siden, og vi gjorde hele huset rent, lige fra inderst til yderst..
Jeg skulle bage for første gang (har ikke boet for os selv i så lang tid), og efter jeg har bagt har jeg fundet 2 maddiker. En i opvasken og en i kaffedåsen her til morgen. Der var ikke noget i melet da jeg brugte det, men vi har aldrig haft maddiker før, og vi har boet her i lidt over et år. Jeg forstår det simpelthen ikke..
Vi har godt nok en opvask stående, men så lang tid har den ikke stået, og vi har heller ikke noget mad der er for gammelt...
Skal jeg endevende hele huset med sæbevand igen, eller vil det ikke hjælpe alligevel?
Jeg har kigget på billeder på google, og er sikker på at det er maddiker.
HJÆÆÆÆÆÆLP, meget hurtigt tak!!!!!
tilføjet af

Der er altid

en forklaring. Jeg tror det er melorme du har fundet, som også ligner maddiker. Du har nok bare ikke været opmærksom på det. Ellers er maddiker noget som findes i forbindelse med fugt og madvarer som er på vej i forrådnelse, og det må du da kunne se. Det lyder også som om opvasken snart har fødselsdag, det hjælper jo heller ikke på de sanitære forhold.
tilføjet af

Hmm

Din forklaring er for dårlig. Nogle maddiker trives godt, hvor der er fugtigt, så sæbevaske, hmm
Hvordan skal nogen kunne gætte, hvad det er for maddiker du taler om.
http://www.dpil.dk/SSL_noegle/b/b_0.htm
tilføjet af

Jamen

Jeg ved jo ikke negang selv hvad det er for nogle maddiker... Jeg håber bare på at der er nogle der har prøvet det samme.. Jeg synes det er vildt mystisk...
tilføjet af

Ved du hvad,

jeg kan godt forstå dig. Men der findes jo forskellige slags. Jeg har da prøvet at have larver i noget mel. Jeg blev helt hysterisk og undersøgte alt, men de var kun i melet.
Det er noget, der kan ske.
Du skal kigge alle vegne om der er flere. Op og ned ad væggene. Jeg har set en masse larver kravle på en væg. Vi støvsugede dem væk.
Der er ikke noget mystisk i det. Kiggede du ikke på det medsendte link.
Jeg gjorde det, jeg sendte en ind til statens skadedyrslaboratorium og fik svar på, hvad det var. Men det ville jeg ikke gøre mere. Nu tager jeg det mere roligt, selv om jeg ikke kan lide det. Det er ikke længe siden, der lå et dødt dyr i nogle gryn. jeg kiggede nøjere efter og kunne se, grynene var sammenfiltrede. Det var æg, tror jeg. Ud med grynene.
Jeg hælder den slags i glas med låg, for så kan de ikke brede sig.
De maddiker på væggen, jeg ved ikke hvad det var for nogle, men vi kiggede godt efter og der var ikke flere.
Du skal bare se dine madvarer efter. Kan du ikke se noget, så tror jeg ikke, der er flere.

Måske kan du finde dem her. Du har vel ikke været i udlandet og fået et eller andet med hjem.
http://www.dpil.dk/dpil2005/keyindex.htm
tilføjet af

Tak

Undskyld, jeg troede linket var noget standard, som altid står der når man skriver.. Det har jeg set ved andre.. Men fandt ud af at det er de der melmøllarver. Fordi der var noget spin i kaffebøtten.. Men nu har jeg smidt alt mit åbne müsli ud, og alt hvad der har med mel at gøre, som er åbnet ryger også ud, bruger det alligevel ikke så tit...
tilføjet af

Godt du fandt ud af det

Det er ulækkert, men det er noget man kan risikere. Det sker dog ikke så tit. Men det er en god ide at have nogle beholdere med låg. Så undgår man at skulle kassere alting, inden de kan nå at brede sig.
Engang jeg var på besøg hos en blind dame opdagede jeg det vrimlede med små brune dyr.
Der var i hundredevis også i hendes seng. Jeg fandt stedet, hvor de kom fra. Jeg siger dig, det var ulækkert.
Det er ikke fordi man ikke gør rent. De er i gryn o.s.v. som man køber. Når det sker så sjældent er der vist mange, der slet ikke kender til den slags. Men nu ved du det. 😉
Man skal støvsuge revner og sprækker, for der kan ligge æg, hvis de har nået at blive mange. Ikke bruge vand for de kan godt lide fugt.
tilføjet af

Hvor lang tid?

Hvor lang tid skal der gå, før jeg kan bruge sæbevand til at vaske det hele af med? Det ulækkereste var nok, da jeg fandt en pose mandler, og der lå nogle hvidløg ved siden af, og det var smurt fuldstændig ind i spinnet og eksrementer... Og så en larve der lå og hyggede sig... De bliver nu kaldt bæsterne.. Men sådan er det, når man har noget man ikke bruger så tit, og glemmer alt om at man har det... Jeg støvsugede det hele i går, og har tænkt mig at holde øje med det indtil på søndag. Er det tid nok?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.