3tilføjet af

Sladderblade - hvor går grænsen?

Dette er IKKE en debat for eller imod sladderblade.
Så længe der findes folk, der vil betale for at læse den slags blade, så vil der også findes folk, som vil lave og sælge dem. Og fred med det.
Bladene herhjemme ligger lidt forskelligt på moral-barometeret, med (så vidt jeg ved) Se & Hør som det blad der går tættest på stregen (eller oftest over den). Ret mig gerne hvis jeg tager fejl.
I forbindelse med Prinsesse Dianas død, bredte der sig en kraftig stemning imod paparazzier, og så vidt jeg husker, lovede netop Se&Hør at de ikke længere ville benytte sig af paparazzi-billeder. Det holdt vist kun et par uger, så var de tilbage i den gamle stil igen.
Nu lyder spørgsmålet så til alle jer, der læser disse blade - eller måske ligefrem sluger dem råt:
Hvor går stregen og er det ok at gå over den?
Kunne et blad gå så vidt at I ville boykotte det? Og hvad skulle der i givet fald til?
Og.. Kunne I lokkes tilbage i "folden" igen senere - efter en evt. boykot?
tilføjet af

SELVF. er der ingen grænse for...

hvad de må skrive i de lorteblade der...
Engang for længe siden zoomede de ind på prins Felix´ snotnæse. Aaah, hvor DEJLIGT!
Jeg blev simpelthen så lækkersulten, at jeg fes ned og løbte mig 4 romkugler...
De sidste idioter er ikke født endnu!
tilføjet af

Meget simpelt...

Slik ødelægger tænderne - Forbyd slik! Sladderblade lyver - Forbyd sladderblade! Dumhed avler dumhed - forbyd dumhed!
tilføjet af

Læser hos frisøren...

Det er simpelthen SÅ vigtigt at følge med i, hvad der sker hos alle de kendte....
Tænk at leve i en åndelig formørkelse - ikke vide det fjerneste om alle kongehuse inden for en radius af 6000 kilometer....
- ikke ha' muligheden for at snuse med, når alle de semi-kendte linselus og golddiggere vælter rundt på storbyernes danse-apoteker, hvide om næserne og stolt fremvise deres Hellerup-egnsdragter - fremstillet af håndsyede, døde gnavere.....
Hvad angår kongehuset -
-skal JEG være med til at financiere det årlige 3-cifrede millionbeløb til alle disse sildesalat-behængte, så KRÆVER jeg da også fyldestgørende bulletiner om HKH Prinsens bronkitis, og om i hvor lang ventetid HKH Daisy mon måtte humpe omkring før man fandt en tid hos professoren, så han ku' se på det dumme knæ.......

Men selv for en flittig frisør-kunde som mig, er der SÅ mange ubesvarede spørgsmål...
- har Thorkild Thyrring toupe' ??
- ER Robert Hansen clean ??
- HAR den franske finke lavet noget nas ??
- blev Mary syet, og i så fald hvor og hvor meget ??
Joeh-jooeehh !!!!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.