Så sluttede det .

Jep..
Han startede med at sige han var rasende, og begyndte så at råbe og skrige af mig i telefonen, om hvordan jeg ikke kunne passe min skole, og hvor en pisse irriterende kæreste jeg var, når jeg ikke kunne forstå at han var træt (efter 3 timers arbejde i en tøj butik, hvor der intet var at lave) og derfor ikke gad at være der til mine forældres bryllup ?!
Jeg prøvede så at forklare at jeg også kunne være træt, når det nu var mig der skulle sørge for alt derhjemme, nu nar han ikke lavede noget som helst...
Det gik så totalt galt til sidst, hvor vi kun havde boet sammen i en måned..
I telefonen sagde han selv, at jeg jo måtte finde ud af hvordan vi flyttede fra hinanden.
Skrev så senere at jeg flyttede alle mine ting i løbet af samme eftermiddag, også mente han pludselig at jeg overreagerede?. Han bad mig jo lidt selv om det?

Selvom vores forhold var mee et venskab.. Synes jeg alligevel jeg savner trygheden i at have en fast "kæreste" ?
Er det helt forkert ?

Tryghen er en vane og den vil være sund for dig at komme ud af. Så hurtigt som muligt :-)
Han lyder som en meget uiteresant og doven person, selvom han jo nok også har nogle gode sider. Godt du er flyttet ud, det vil du takke dig selv for :-)

Hvis han reagerer så umodent og snæversynet efter 1 mdr samliv, hvordan tror du så han vil reagere som tiden går?. Ud med ham. Han er intet værd.😕