så er jeg god nok

for min søsters mand, når ingen andre kan fejre nytår sammen med dem.....min søsters mand ringede på selve nytårsdagen og inviterede mig og mine børn hjem til dem og spise - for første gang i de 5 år hvor min søsater og hendes mand har kendt hinanden......
først blev jeg overrasket glad.....
Jeg sagde, at jeg lige ville tale med min mand om det først, men min mand sagde, at han ikke gad... nå, men vi blev så enige om, at min søster og hendes mand kunne komme hjem til os i stedet, så det rigede jeg og sagde, men han takkede nej tak, fordi de havde 3 katte, de helst ville blive hjemme hos....
Men samme eftermiddag kom de alligevel på uventet besøg i et par timer...
Min søsters mand sagde, at de ellers havde spurgt nogle andre familiemedlemmer og andre venner, om de ville fejre nytår med dem, men ingen havde kunnet....
Nu sider jeg så idag og tænker det hele igennem og jeg er nået til den tanke, at jeg føler mig som et "reservehjul" for i alle de 5 år min søster og hendes mand har været sammen, har de ALDRIG besøgt mig, (foruden når der har været de trationelle familiefødseldsdage - jeg har flere gange inviteret dem, men de er aldrig kommet og jeg har også besøgt dem, men da har jeg skulle fungere som hushjælper...) og når ingen fra deres omgangskreds har kunne fejre nytår med dem, så er det vel bedre at fejre nytår med mig, end med ingen....
Min søster og jeg har et fint forhold til hinanden, men hendes mand styrer det hele, jeg fik den fornemmelse af, at min søster gerne ville blive hos mig, men måtte bøje sig af, for hendes mand...
Jeg har allermest lyst til at sige til min søsters mand, at han ikke skal have lov til at bestemme over min søster, men det kan jeg ikke tilade mig, for min søster er voksen og bestemmer joo selv over sit eget liv, men det gør ondt på mig og se, at min søster er så underkuret af sin mand og det gør også ondt på mig, at min søster og jeg ikke kan mødes mere, som vi gjorde før i tiden....
Hvad ville du gøre, hvis du stod i mit sted????

min søsters mand må ikke bestemme, men min mand må godt.....jeg stod meget i klemme igår, for jeg havde jo aftalt med min mand, at vi holdt nytår selv sammen....min mand sagde faktisk, at hvis jeg tog ud til min søster og hendes mand, så ville han ikke tage med, men i stedet for tage hjem til sin mor og fejre nytår.... er det ik barnligt, eller hvad, som et lille barn der ik får sin vilje, så vil han bare hjem til sin moar... jeg sagde ingenting til min mand, for jeg orkede ikke en diskussion på en nytårsdag... ja, så jeg er måske lige så mundlam som min søster....
Jeg kan fortælle dig, at min søsters mand har taget afstand til mig - før min mand kom ind i familien overhovedet, så det har ikke noget med min mand at gøre...
Jeg tænkte eleers igår, da vi blev inviteret, at så åbnes der måske en dør, en mulighed for, at vi kan lære hinanden at kende fra en anden side og måske få et bede forhold til hinanden - den mulighed var jeg åben overfor....men nu har jeg tildels ødelagt den og jeg blev lige pludselig pessimistisk, da min mand ikke gad, men han fik mig til at se, at hvorfor skulle vi bruges til erstatning, når deres venner ikke gad, vi har jo ikke haft noget med hinanden ag gøre i hele 5 år......

og alle er trætte...
Ser det nu stadig som en fremstrakt hånd at de inviterer og kom og besøgte jer om eftermiddagen, da I ikke ville kommme på besøg om aftenen.
Var det en hyggelig eftermiddag?
Tag i mod den fremstrakte hånd i en positiv ånd og inviter dem en anden gang eller ring og spørg om I må komme til kaffe og se hvad der sker.

som kvinde-42.Og ogsaa at det nu er noget anderledes fordi de kom om eftermiddagen.Tag imod den fremstrakte haand og vaer positiv for din søster.Din mand skal ikke bestemme over for dig(jeg mener hvor gammel er du,han er sq da ikke din far)....Ring til hende en gang imellem og gaa shopping sammen og spørg om de vil komme til kaffe en anden gang.Held og lykke