3tilføjet af

til mexikanske pandekager

min kusine kommer på besøg imorgen, og vi er alene hjemme. også vil vi lave madpandekager/ mexikanske pandekager, sådan nogen som man putter i ovnen:)
har i gode ider til hvad vi kan få til de pandekager? :)
tilføjet af

Det kan serveres med Guacamole og grøn salat.

De bedste mexicanske pandekager er dem med kylling

Utroligt nem og lækker opskrift på mexicanske pandekager med kylling.
Prøv Aarstidernes Store FrugtKasse for kun 198 kr. Bestil her.Ingredienser:
Du skal bruge følgende til opskrift på Fyldte pandekager med kylling.
400 gram kyllingefilet i tern.
4 spsk soyasovs.
1 spsk olie.
1 dl vand.
1 rødløg.
1 rød peberfrugt.
1 gul peberfrugt.
1 spsk paprika.
salt.
peber.
1 rød chili.
8 stk hvedetortilla.

Fremgangsmåde for Fyldte pandekager med kylling:
Kylling i tern steges på en pande i olie og soyasovs.
Når kyllingekødet har fået farve og begynder at hænge fast i panden, spædes der op med vandet.
Kødet simrer mens grøntsagerne renses.
Løgene pilles og skæres i skiver, hvorefter de steger med kødet.
Peberfrugterne skylles, befries for kernerne og skæres i strimler. Herefter steges de med kødet.
Chilifrugten skylles, skæres i tynde skiver og kommes på panden. Brug en engangshandske eller brug en plasticpose som handske, så du ikke får chilisaften på hænderne.
Der smages til med paprika, salt og peber.
Hvedetortillaerne varmes 2-3 minutter i microbølgeovn eller 6-8 minutter i forvarmet ovn ved 200° (se anvisning på pakken)
Fyldet kommes på de lune tortillaer. Disse rulles og serveres straks.
tilføjet af

Hvad med

noget hjemmelavet guacamole og noget salsa.
I kan lave en kødsovs og komme i tortillaerne, bare husk den må ikke være for tynd. I kan også komme rød peber, løg og majs i.
Hvis i kan lide det lidt stærkt, så kan i spise nogle jalapeños til
tilføjet af

Den nemme udgave til hverdag

Hos os serveres pandekagerne med:
Stegt hakket oksekød
Snittet salat
Majs fra dåse
Hakkede rå løg
Revet ost
Snittet frisk tomat
krydderiblanding (fajitamix eller tacomix)
Evt. tacosovs på glas.
Det er den nemme udgave, hvor alle kan fylde det i, som de kan lide.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.