10tilføjet af

Så er hun rejst

Hej alle.
Nu er min kæreste rejst til Tyrkiet i 16 dage. 2 dage før hun kommer hjem, er det mig som rejser - dog kun i en uge. Jeg har så svært ved at være væk fra hende.
Hun var også dernede sidste år (dengang kendte vi ikke hinanden) og der mødte hun nogle forskellige tyrkiske unge mænd. Hun har så åbenbart holdt kontakten med nogle af dem og den ene af dem har så her op til at hun skal rejse, skrevet meget til hende, om at han savner hende rigtig meget osv. Jeg ved ikke om jeg skal lægge noget i det. Det skal også siges jeg ved ikke hvad de har lavet sammen på sidste ferie, men jeg TROR ikke der er sket noget mellem dem.
Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg skriver det her. Tror bare at jeg vil ud med det og høre, om der er andre derude der sidder i samme situation som mig, og savner deres kæreste rigtig meget?
Jeg har tænkt på at overraske hende med en gave når vi ses igen efter ferierne. Hun har snakket meget om nogle sko til 3-400 kr (tror jeg nok) som jeg gerne vil købe til hende. Er det for meget, når man kun har været sammen i 3 måneder?
Det skal nok lige nævnes at hun er 17 og jeg er 18 🙂
God sommer.
tilføjet af

RE:

Hejsa,
Når man er nyforelsket kan det være rigtig hårdt at være væk fra sin udkårne - men det er jo en positiv ting at man savner hinanden 🙂
Jeg synes ikke du skal tænke så meget over de venner, som din kæreste fik på sidste tur. Hun kommer sikkert hjem og har også savnet dig rigtig meget!
Og ja, jeg synes, at 3-4000 kroner er en ALT ALT ALT for stor gave; delvist fordi I ikke er ældre og så også fordi I kun har været sammen i tre måneder!
Held og lykke 🙂
Venligst Hillelil
tilføjet af

øøh

Det var vist kun kr 300-400, ikk.🙂 Det er vel okay.
tilføjet af

re RE

Tak for svaret, jeg håber du har ret 🙂
Men bliver lige nødt til at rette dig, det var 3-4 hundrede ikke tusinde.
tilføjet af

Haha godt nok :o)

Ha ha, Ups herfra! 🙂
Så synes jeg det er helt fair!
Jeg synes godt no kogså, at det var nogle meget dyre skovaner din kæreste havde sig 🙂
God sommer! 🙂
Venligst Hillelil
tilføjet af

Hvis det er så svært...

...at undvære hende, hvad så med at blive hjemme fra din egen ferie, så du har tid med hende når hun kommer hjem?
Det lyder altså lidt dobbeltmoralsk, og mere som jalouxi, end som et egentligt savn når du skriver at det er svært at undvære hende så længe, men at du alligevel selv tager på ferie.
Hvad hun lavede sidste år da i ikke var kærester, det kommer faktisk ikke dig ved. Det kan sagtens være at hun mødes med nogen hun havde en flirt med og nu betrager som venner, men jo mere mistroisk du er, jo større er risikoen også for at hun laver noget.
Hvorfor skulle hun være tro, hvis du alligevel viser at du ikke stoler på hende - for noget hun har gjort på et tidspunkt som groft sagt ikke rager dig?
tilføjet af

Tag det da lidt roligt

Det er et par helt unge mennesker og hvis man ikke skal lære sin jalousi at kende i den alder, hvornår så?
Selvfølgelig skal du ikke blive hjemmer fra din egen ferie. I skal stadig have oplevelser hver for sig, ellers komme I til at kede hinanden. Det er et sundhedstegn at savne.
Jeg synes ikke om din sko-ide. Jeg ville købe en ting, der hvor jeg feriere - gerne fede solbriller, eller tøj, men til en 100-kroneseddel. Hvor meget skal du ellers op på til fødselsdag og til jul og til årsgave... tag det lidt roligt. Man skal ikke være nærig, men heller ikke købe sig ind.
tilføjet af

Nej, nej

De er så unge - selvfølgelig skal han da ikke aflyse sin ferie, som måske har været planlagt længe, for at være sammen med hende. For mig lyder det heller ikke som om, han har overvejet, at nogle af dem skal droppe ferien for den andens skyld, og det synes jeg kun er positivt. Derfor kan man da godt være ked af at skulle undvære hinanden i ugevis.
Man kan tids nok blive så bundet, at man dropper alt for at være sammen - det er kun sundt at være lidt fra hinanden, savne hinanden og glæde sig til at ses igen. Jalousi i moderate mængder er ikke forkert eller farligt, blot et udtryk for, at man holder meget af hinanden.
tilføjet af

Underlig logik

"Det der skete inden I blev kæreste, kan være ligemeget". Det ville være rigtigt, hvis ikke lige det var sådan at det jo lige præcist er det der skete i fortiden som ungmøen nu vil genopfriske?
Det virker meget belærende, og så er det egentlig bare en udtalelse uden omtanke.
tilføjet af

Tak

Nu har jeg lige læst jeres svar, og i har ret, det er jo bestemt ikke sådan at jeg ville ha' at hun skal aflyse sin ferie eller noget så vi kunne være sammen - overhovedet ikke 🙂
Og det med, at det ikke rager mig hvad hun har lavet - det kan der vel være noget om, men nu er han jo stadig dernede hvor hun er nu. Selvfølgelig stoler jeg på hende og så vidt som jeg nu kender hende, tror jeg heller ikke hun kunne finde på at lave noget. Jeg ville bare høre, hvis det var jer som var i min situation, om i ville lægge noget i det.
Til gengæld kan jeg da bare glæde mig med, at det er sundt og savne og en smule jalousi ikke skader.
Og det med gaven, har jeg stadig ikke helt besluttet. Der er jo så også stadig en del tid at bestemme det i - desværre 🙂
tilføjet af

Anden idé

Hvis jeg nu dropper det med skoene, så tænkte jeg på at købe 4 roser på vejen hjem til hende i stedet for. De skal nemlig stå for de 4 måneder vi har været sammen når vi ses igen.
Ville det være bedre at gøre?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.