Kontakt eller ej........?
Hej alle sammen!
Jeg er en pige på 17 som lider af en depression som for en måned sidden endte med en selvmordsforsøg! Jeg blev indlagt på hospitalet natten over og derefter flyttede jeg hjem til min storebror....
Der der gjorde at jeg valgte så drastisk en udvej er at jeg ikke har nogen venner.... har lige gjort det forbi med min kæreste gennem 7 måneder fordi han ikke kunne acepterre mig som jeg var.... Og fordi han var flov over mig... Men det største problem af dcem alle er min mor... Da jeg var lille... ja faktisk så langt jeg kan huske tilbage har hun slået mig... Ikke bar en lusing eller et "klap" i enden.. men med fx. grydeskeer, rundstokke, bøjler m.m. og det har sat sig nogle rigtig dybbe spor.... Og det har gjort at mig og min mor ikke kan talle særlig godt sammen... jo om hvad vi skal have at spise eller sådan noget... men problemer.. forget it.... Og det har altid været sådan i min familie at hvis man havde det svært snakkede man ikke om det... man gjorde bare som ingenting... Og det gjorde jeg også... Det resulterede i at jeg begyndte at sidde alene.. tog ikke i skole.. og begyndte at snitte mig selv for at kunne klare det... jeg var aldrig sammen med nogen.. for tænk hvis de så at jeg havde det skidt! Men nu har jeg fundet ud af at det er for dum! Min bror og min søster elsker mig og hjælper mig alt hva de kan.... Men nu er det snart jul og jeg gennemgår alle de ting min mor gjorde ved mig dengang.... i den måned jeg har været væk hjemmefra har min mor ikke en gang ringet for at høre om jeg har det godt eller hvordan det gik mig.... Derfor har jeg beslutet mig for at vente julen over og se hvordan det går... Og hvis min mor begynder på NOGET som helst... kotter jeg kontakten med min mor og far! Er det forkert eller......?
Jeg er en pige på 17 som lider af en depression som for en måned sidden endte med en selvmordsforsøg! Jeg blev indlagt på hospitalet natten over og derefter flyttede jeg hjem til min storebror....
Der der gjorde at jeg valgte så drastisk en udvej er at jeg ikke har nogen venner.... har lige gjort det forbi med min kæreste gennem 7 måneder fordi han ikke kunne acepterre mig som jeg var.... Og fordi han var flov over mig... Men det største problem af dcem alle er min mor... Da jeg var lille... ja faktisk så langt jeg kan huske tilbage har hun slået mig... Ikke bar en lusing eller et "klap" i enden.. men med fx. grydeskeer, rundstokke, bøjler m.m. og det har sat sig nogle rigtig dybbe spor.... Og det har gjort at mig og min mor ikke kan talle særlig godt sammen... jo om hvad vi skal have at spise eller sådan noget... men problemer.. forget it.... Og det har altid været sådan i min familie at hvis man havde det svært snakkede man ikke om det... man gjorde bare som ingenting... Og det gjorde jeg også... Det resulterede i at jeg begyndte at sidde alene.. tog ikke i skole.. og begyndte at snitte mig selv for at kunne klare det... jeg var aldrig sammen med nogen.. for tænk hvis de så at jeg havde det skidt! Men nu har jeg fundet ud af at det er for dum! Min bror og min søster elsker mig og hjælper mig alt hva de kan.... Men nu er det snart jul og jeg gennemgår alle de ting min mor gjorde ved mig dengang.... i den måned jeg har været væk hjemmefra har min mor ikke en gang ringet for at høre om jeg har det godt eller hvordan det gik mig.... Derfor har jeg beslutet mig for at vente julen over og se hvordan det går... Og hvis min mor begynder på NOGET som helst... kotter jeg kontakten med min mor og far! Er det forkert eller......?