20 årige pige søger hjælp!

Jeg er en pige på 20 år som gerne vil have afklare om jeg kan være bekendt at være kæreste med min eks igen. For jeg elsker ham så meget.
Det starte sådan at jeg kommer sammen med verdens dejligeste fyr...(i mine øjene)! Men vi har aldrig haft rigtig kærester før...det blev os..Vi har det også fantastisk sammen, så hvorfor skulle jeg opsøge andre ting? Tiden gik og hele tiden følte jeg at jeg mangler at blive bekæftige på en eller anden måde! Jeg søgte det forbudte ( nysgerrig vedr. andre hankøn), men gjorde aldrig noget. Tiden gik og det gik ret dårlig med min kæreste og jeg. Vi snakkede knap og vi havde spærret os selv meget ind. Vi var så bange for at miste hinanden. Mine venner og veninder kunne ikke lide ham, fordi han var jaloux og jeg var også. Vi voksede langsomt fra hinanden, fordi jeg følte at han ikke gad at snakke om tingene og han følte måske at jeg hele tiden skal rette på ham..osv..A mast! Jeg har aldrig kunne gå fra ham. Da jeg så startede på en anden skole...gjorde jeg det! Fandt en anden! Men jeg fandt ud af efter en måned, at det var min første fyr jeg ville have! Jeg savner ham...fortrydt hvad jeg gjorde...var pludselig blevet stærkere til at se at mine medmennesker havde fejldømt vores forhold! Jeg er så ked af det...jeg gik pyskisk ned i 2 mdr. Det var så slemt! Efter 3 år...jeg ærger mig over det. Jeg elsker ham så meget. Han kunne ikke tilgive mig. Han vil ikke være sammen med mig mere...han vil lade tiden gå siger han. Han elsker mig indeni , men det tager tid...Jeg ved nu at jeg kun holde min krop for mig selv og kun til den jeg ELSKER! Græsset er ikke grønnere over på den anden side, når du er usikker med det hele! Jeg har fundet min standpunkt nu! Jeg er mere selvsikker og kan træffer mine valg! Jeg er helt sikker på at det er ham jeg vil dele mit liv med!
Jeg er blevet så jaloux, bange for at han selv vil finde en anden pige og jeg kan ikke klare det! Men jeg vælger heller at være sammen med ham nu og blive såre hvis det skulle ske! For den tid med ham værdsætter jeg!
Det var jo ikke enhver sidespring????...det var fordi jeg troede vi vi voksede fra hinanden...
så burde jeg lade ham flyve...og lad ham finde en anden lykke eller kan jeg godt være bekendt at være hans kæreste igen..? Forestil dig...for nogen kan livet gå videre...for andre er det en livsnødvendig chance de må tage her i livet.
Vi er stadig sammen og lave kæreste-ting, men han vil ikke kalde mig hans kæreste...måske med tiden siger han? Tror du at der er chance for at han vil gøre det samme? for jeg har fortrydt det!

Det er altid svært med sine føelser over for sin første kæreste.
Han vil ikke gå 100% ind i forholdet igen.... han "pjatter" med jeres forhold nu. Du vil 100% gå ind i forholdet igen. Jeg tror du vil blive skuffet, hvis han ikke vil gøre sit til det skal fungere igen.
Det tog mig 6 måneder, at komme mig helt over mit første rigtigt forhold.... jeg ville tilbage til hende - vi var meget sammen i starten, efter vi havde brudt. men det førte ikke til noget.
Mit råd er at du skal være alene i et stykke tid... og så finder du kærligheden igen.

Det lød som om du alligevel ikke havde følt en rigtig glæde ved at være sammen med eks'en og det er kun gamle minder der holder dig tilbage på ny at finde den helt rigtige. Slap af og vær sammen med dine venner. Der dukker en op senere, du vil være mindst lige så glad for ;-)

hej pige på 20år
Desvære tror jeg ikke på det nogesinde ville blive godt mellem jer igen! I begyndelsen vil alt være rosenrødt, i ville være så lykkelige og forelsket men efter et par månder vil tvilven begynde at nage, (i er begge meget jalux:-/ dette betyder jo bare at der ingen tilid er)og i vil igen være i en ond cirkel. Du er stadig ung gå ud og nyd livet prøv en adfærde eller to det er meget bekræftene men la være med at forelske dig i den første den bedste!! Den rigtige skal nok komme når du minst venter det:-) men la være med at søg!!!! Ang din ex, hvis du virkelig virkelig elsker ham skal du la ham gå du skal ønske ham alt lykke i livet selvom det ikke er med dig, det er en svær beslutning MEN det vil aldrig fortryde det og det vil gøre dig til et stort menneske. Håber du overvejer mit råd KH ANNA

En lunte tænder man kun een gang og husk GÅ aldrig tilbage til en fuser.
Min erfaring siger at det aldrig bliver godt igen da jeg selv har prøvet. Gunner

Jeg har selv været i en situation som ligner din...
Havde en kæreste som jeg elskede over alt på jorden.
Jeg ville gøre alt for ham...men han var ikke helt "klar" til mig..
Jeg blev i forhldet i den tro, at det nok skulle gå..selvom jeg inderst inde var én stor sorg..
Vi havde også et par on/off perioder hvor vi ikke var kærester men opførte os som kærester...hvor efter vi blev kærester igen...
Alt er dejlig i starten..da man fokuserer på det positive..
Men det bliver hverdag og man kommer til at se de virkelige ting og husker de dårlige..
Så gik vi fra hinanden igen og var væk fra hinanden i et par måneder, hvor vi ikke så hinanden..
Jeg fandt en anden men overbevidste mig selv om, at det var min x jeg ville ha..resten af mit liv..
Jeg fandt så sammen med min x igen...og alt var virkelig dejligt og rigtigt i starten..
Men lige meget, hvad jeg gjorde....så gik det ikke...Jeg blev mere og mere tris..og han mere og mere trodsig...
Jeg gjorde ikke andet end at elske ham..og han gjorde ikke andet end at sorge mig..
Den dag idag har vi ikke været sammen i godt et halvt år..men der er stadig et eller andet..
Der er så sket noget mellem os efterfølgende som gør, at vi slet ikke snakker sammen...men jeg søger ham stadig..Selvom jeg ved det ikke er det jeg skal..
Måske er det fordi, at jeg søger en virkelig bekraftigelse på, at det vrkelig er slut for altid...Selvom jeg godt ved at det er slut..
Det ville aldrig gå mellem os..og det ved jeg..
Han har det bedre uden mig og jeg uden ham..
Mit råd er...at du skal slippe ham...selvom det er svært.
I og med at du stiller tvivl om, hvad du skal gøre..er du selv godt klar over, at det ikke skal være med ham..
Jeg håber at du kan bruge mit svar..

Jeg er virkelig glad for at have læst din! Jeg kan se nu at jeg ikke er den eneste...
det er så svært...
håber at du kontakter mig...hvor gammel er du egentlig?

Hey,
jeg har prøvet det samme, og det var et helvede...til sidst rejste jeg til en anden by langt væk hvor han var, for at genopbygge mig selv og bygge et nyt liv uden ham....
jeg fik nye venner, uud og alt gik super, dog tænkte jeg på ham, og elskede stadig ham inderligt.
Pludselig en dag ringede han og vi begyndte stille at snakke tidere sammen...og mens tiden gik og vi udviklede os igen som par.
I dag bor vi sammen og har gjort det i et år, og vi har aldrig været lykkeligere.
Det jeg prøver at sige er at det kan godt lykkes, det tager tid.I den tid jeg var væk udviklede(forandrede) jeg mig, blev mere voksen, og det samme gjorde han, og vi fandt ud at hvor højt vi elskede hinanden og at det skulle være os for altid.
Det kan ske!
Men vigtigst er at du oprigtig mærker efter hvad dit hjerte fortæller dig, og din logik.Husk at komnikation er et vigtig faktom i et hvert forhold...
Håber du kan bruge det til noget
Kram

Jeg har været der.... er lige kommet ud af fem års on and off situation med en kvinde der har det ligesom dig, hun føler hele tiden at vi er vokset fra hindanden eller at hendes kærlighed er væk og så går hun og kommer tilbage 3-4 måneder efter bare ikke denne gang for jeg er træt af at vente på at hun skal finde ro i sig selv eller i det mindste vil holde op med at pege på vores forhold hver gang der er noget galt med hvordan hun har det med sig selv.
Vend den indad vær sikker og jeg mener helt sikker!
Det er jo faktisk ikke ham der har skabt problemet, det er dig, og lad være med at presse ham selvfølgelig har han svært ved at tilgive dig og lukke dig ind igen.
p.s. det virker ikke som om der er særlig meget tillid imellem jer arbejd dog på det først det er det klart vigtigste i et forhold, vær "real" og drop alle spil for at få en bestemt reaktion ud af ham.