Svært med kommunikationen

Hej...
Jeg skriver i håb om at du kan hjælpe mig 🙂
Mit problem består ikke i at min kæreste og jeg (har været sammen i næsten 3 år) ikke har Lyst til at snakke sammen om problemer, men problemet kommer til mig så snart der sker det mindste følelesmæssige[:|]
Når jeg bliver ked af det eller meget vred får jeg sådan en klump i halsen, og jeg kan mærke at siger jeg bare så meget som ét ord bryder jeg i gråd, eller det bare kommer til at gøre mere ondt hvis jeg prøver at få det ud som jeg vil sige. Jeg har prøvet og kæmpe med det og arbejde med det, men hver gang jeg så prøver at snakke om mine følelser og (selvfølgelig) bryder i gråd føler jeg mig som en stor dramaqueen[:|]
Jeg bliver irriteret og ked på min selv... Har spurgt mine veninder og kæreste om det ikke er noget de også får når der sker noget følelsmæssigt, men de kender intet til det selv. Vil bare gerne kunne snakke åbent om evt. problemer uden problemer...
På forhånd tak![f]
Kh Louise88

Kære Louise[f]
Når jeg læser dine ord, så får jeg en tanke om, at du får lavet en kobling mellem det at græde og så det at være dramaqueen. Sådan en overbevisning stammer ofte fra barndommen, hvor vi måske ikke måtte give udtryk for vores følelser eller måske blev der gjort nar eller vi fik at vide, at vi fyldte for meget. Som voksen kan sådan en overbevisning så fortælle os, at vi er forkerte. Men hvad nu, hvis du ikke er forkert, men derimod rigtig?
Nogle mennesker reagerer ved at skælde ud, nogle ved at trække sig og forlade rummet og andre igen ved at græde eller noget helt fjerde. Men det ene er ikke mere forkert eller rigtigt end det andet. Det er bare forskellige måder at reagerer på.
Så længe vi ikke kan acceptere sider af os selv, så vil de sider have kontrollen over os. Jo mere du eksempelvis forsøger at holde på dig selv og forsøger at få kontrol over din adfærd - jo mere vil den vise sig i dit liv.
Hvad nu, hvis du vidste, at det at græde ikke siger noget om dig som person, men bare er en udtryksform? Og ville det gøre nogen forskel, hvis du kunne elske og anerkende dig selv for alt det du også er, selv når du græder i en samtale?
Dine venner og kæreste kender ikke til dit problem. Det kunne være interessant at undersøge, hvordan de udtrykker smerte og angst. Bliver de mon vrede?, trækker de sig væk? Eller noget helt andet? Bare at observere uden at dømme eller få det til at betyde noget om dig eller personerne.
Med ønsket om nye indsigter og accept til dig[f]
Solveig Ellingsen