9tilføjet af

Svigermor forskelsbehandler?

Jeg føler min svigermor forskelsbehandler børnene. Jeg har to børn fra et tidligere forhold, min kæreste har et barn fra et tidligere forhold og et pap-barn fra samme tidligere forhold, som han stadig har kontakt til. På bundlinien har min svigermor altså et barnebarn og 3 pap-børnebørn, hvoraf hun har kendt den ene længere end de to andre (mine). I år skal alle 3 pap-børnebørn holde jul ved deres fædre og hendes biologiske barnebarn skal holde jul sammen med os, - altså inkl. svigermor.
Forleden blev så rettet et spørgsmål til mig omkring julegaver: Om jeg synes hun skulle give mine børn julegaver, når nu hun ikke skulle holde jul sammen med dem. Jeg blev sådan lidt paf og sagde noget i retningen af, at det var da helt ok hvis hun ikke gjorde det. Indeni synes jeg faktisk ikke det var helt ok, men jeg kunne bare ikke få det sagt. I samme samtale sagde hun, at det jo var lidt noget andet med det andet pap-barnebarn hun havde, han ville få en julegave, for hun havde kendt ham fra han var ganske lille og det skal jo ikke gå ud over ham, at svigermors søn og pap-barnebarns mor ikke er sammen mere. Og jeg giver hende fuldstændig ret. Det skal ikke gå ud over ham. Men skal det gå ud over mine børn? Og går det ud over mine børn? Jeg synes. Mine følelser siger at det er helt forkert.
Jeg tror overhovdet ikke at det er fordi min svigermor vil være "ond" eller ønsker at forskelsbehandle, måske oplever hun det bare ikke på samme måde som mig?!! Jeg har bare ikke lyst til at mine børn skal opleve at de er andenrangs i min kærestes familie, fordi de er kommet senere ind i familien og hun dermed ikke har kendt dem så længe som de andre børn.
Er det mig der er pjattet?
tilføjet af

Øv hvor jeg kender det.

Du er ikke pjattet. Men helt sikkert, så ser din svigermor det heller ikke på samme måde som du ser det.
Tal med din mand, forklar ham hvordan du har det med det, og spørg ham til råds om hvordan du bedst muligt taler med din svigermor om det. Det er jo hans mor og han kender hende bedst.
Men du er simpelthen nødt til at få det ud, ellers vil det altid være et problem imellem jer.
tilføjet af

Måske lidt pjattet

for dine børn sidder jo ikke og ser andre få gaver uden selv at få. De er hos deres far ligesom det heldige pap-barnebarn med den extra gave. Og de kommer sikkert ikke til at lide gave-nød.
Din svigermor kunne godt have givet gaver til alle børnebørnene, men hun synes nok hun har gjort sin pligt ved at spørge dig. Hvis I ellers har et godt forhold skulle du måske være ærlig over for hende og fortælle hvad du føler. Så har hun mulighed for at reagere ud fra det.
tilføjet af

Nej

Nej jeg synes du har helt ret... det er ikke særlig pænt og meget tankeløst men som du selv siger har hun måske ikke genemtænkt det ordentlig... jeg synes du skal tage en snak med hende og forklare hvordan du har det med det... måske bliver hun sur, ked af det eller bare glad for at du fortæller sandheden men uanset hvad er sandheden altid bedst.
tilføjet af

Min kæreste

Min kæreste overhørte samtalen, men sagde ikke noget. Han er lige så vattet som mig, til at få tingene sagt til hende. Han synes det er svært, men hans holdning er at hun aldrig skulle have bragt det op og bare have købt en julegave til dem hver.
tilføjet af

Du er bestemt...

ikke pjattet. Der må ikke blive gjort forskel. Det vil også ødelægge børnenes indbyrdedes forhold. Jeg har selv 2 børn fra tidligere ægteskab Min svigermor, ville ik finde sig i at hun os sku gi mine børn gaver. men sådan er det her, til jul får alle gaver...eller ingen.
tilføjet af

Jeg har tænkt...

... at det måske var mig "det gik mest ud over" fordi jeg tænker som jeg gør om tingene og at børnene måske ikke ville opfatte det på samme måde. Og ja, jeg er ret sikker på at ingen af dem lider gave-nød. Jeg ser blot for mig, at når børnene bliver samlet efter jul og snakker om, hvad de har fået i julegave osv., så opstår der måske en situation hvor mine børn tænker: Hvorfor fik vi ikke noget, når de andre gjorde... Og det er jo ikke fordi det er gaverne som sådan der betyder noget. Det der betyder noget er det, at man føler man er noget værd... men man var ikke nok værd til at man fik en gave???
Mit forhold til min svigermor... tror hun har svært ved at lukke mig ind, selvom hun er sød, venlig, rar og alle de der ting...
tilføjet af

Jeg tror du har ret i

at du tager det tungere end børnene vil gøre, hvis de altså overhovedet bemærker det. Tror du at dine børn ved hvad de har fået og af hvem❓Som udgangspunkt synes jeg stadig at din svigermor kunne have købt en lille ting til dem alle, men vi ved begge at "små gaver" ofte er uden interesse så snart papiret er flået af.
Du vil selvfølgelig gerne bekræftes i at dine børn og især du selv er noget værd i svigermors øjne. Og du føler ikke rigtigt at hun lukker dig ind. Kan det skyldes at hun før har "mistet" en svigerdatter og derfor er lidt forsigtig med at investere følelser i dig og dine børn. Giv hende tid. Og lad nu ikke sådan en lille ting blive et problem imellem jer.
At din mand ikke vil tage en konfrontation synes jeg er fair nok. Det er dine følelser og ikke hans der er kommet i klemme.
tilføjet af

Så må I sige det sammen

Tag hinanden i hånden, gå til svigermor, og sig til hende, at I har tænkt over det, og der er noget I vil bede hende overveje.
Sig så til hende, at børn er børn, og de vil føle sig forbigået, hvis nogen af deres papsøskende får noget og de ikke selv får. Det her handler ikke om at et ar børnene får en is mens man er på besøg, men om en højtid. Der er faktisk ikke nogen gyldig undskyldning for ikke at give alle børnene en gave.
I en sammenbragt familie er det de voksnes pligt at sørge for, at børnene føler sig godt modtaget. Også bedsteforældrendes, uanset hvor meget de så har deres egne børnebørn eller ej.
At din svigermor overhovedet kunne finde på at sige sådan til dig, vidner om meget lidt pli og total mangel på empati.
Sig fra nu - det bliver kun værre herfra, hvis ikke du sætter en stopper for det. Trust me - jeg har været der, og det kostede utallige diskussioner med min kæreste. Det er så opslidende, at da vi røg ind i anden krise, havde vi intet på følelseskontoen at tære på, og så røg forholdet. Skab balancen du vil være i stand til at leve, ellers holder det ikke.
tilføjet af

Uha jeg kan blive så vred

disse små bitte mennesker.
Jeg er bedøvende ligeglad hvor børnene kommer fra,når de er sammen i en familie,er de fuldbyrdede medlemmer.
Giv din svigermor et los bagi,hun trænger til det.
Kh.Drude
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.