Stresset- hvad gør jeg?
Hej!
Jeg er nyuddannet akademiker, der har fået et virkeligt spændende job i det offentlige, med masser af ansvar osv. Chefen som havde ejerskab for det projekt jeg leder, stoppede imidlertid samme dag som jeg startede og min mentor blev sygemeldt da jeg havde været på arbejdet i en måned. Jeg har fået en funktionschef som nærmeste chef, men vedkommende har ikke den store interesse i mit projekt. Det har den øverste ledelse imidlertid, der ligger pres på for at få projektet op og stå hurtigst muligt. Problemet er at jeg gennem længere tid har fået en lang række fysiske og psykiske symptomer på at jeg ikke kan håndtere jobbet under de vilkår. Jeg sover dårligt, vågner med hjertebanken, er blevet ekstremt grådlabil og kan ikke længere gå konstruktivt til opgaverne mv.
Jeg har overvejet at skifte job, men kan ikke overskue at søge nyt job.
Jeg kæmper i den forbindelse med selvtilliden - er det mine kvalifikationer og kompetencer det er galt med. Kan jeg i det hele taget klare et arbejde ved siden af 2 børn, hus mv.
Har påpeget overfor min chef at det ikke går. Har afholdt et møde hvor den øverste ledelse også var repræsenteret. Her fik jeg til opgave at lave en overordnet projektbeskivelse inden jul, så vi kan få beskrevet mine opgaver og få allokeret andre på nogle af mine opgaver. Jeg spurgte ind til hvem der skulle klare mine opgaver imens, men fik at vide at jeg skulle henvise alle til at jeg er i gang med en opgave. Men sådan fungerer virkeligheden ikke. Og alene opgaven at skrive en projektbeskrivelse, kan jeg ikke overskue pt.
I mandags faldt det hele sammen for mig. Kunne ikke gå på arbejde, får ondt i maven og begynder nogen gange at græde når jeg åbner computeren op herhjemme og ser mails mv. Jeg sygemeldte mig med dårlig mave. Har idag onsdag været til lægen, der gav mig en uges sygemelding, hvorefter hun sagde at jeg skulle holde et møde med min chef. Jeg kan slet ikke overskue det og er bange for at jeg kommer til at sidde og græde som et andet barn.
Nu skal jeg så ringe til chefen og fortælle “nyheden” at jeg bliver hjemme i næste uge pga. stress. Hvad siger man? Kan jeg gennemføre samtalen uden at komme til at græde? Hvad er mine muligheder? Bør jeg sige op til den første? Hvis jeg først siger op til den første i næste måned skal jeg så møde op på arbejde indtil da?
Lykkes det for nogen at komme tilbage og få en velfungerende dagligdag op at stå igen? Man skal jo se alle de andre i øjnene - kan man det uden at "skamme sig" over at være gået ned!
Mvh.
Jeg er nyuddannet akademiker, der har fået et virkeligt spændende job i det offentlige, med masser af ansvar osv. Chefen som havde ejerskab for det projekt jeg leder, stoppede imidlertid samme dag som jeg startede og min mentor blev sygemeldt da jeg havde været på arbejdet i en måned. Jeg har fået en funktionschef som nærmeste chef, men vedkommende har ikke den store interesse i mit projekt. Det har den øverste ledelse imidlertid, der ligger pres på for at få projektet op og stå hurtigst muligt. Problemet er at jeg gennem længere tid har fået en lang række fysiske og psykiske symptomer på at jeg ikke kan håndtere jobbet under de vilkår. Jeg sover dårligt, vågner med hjertebanken, er blevet ekstremt grådlabil og kan ikke længere gå konstruktivt til opgaverne mv.
Jeg har overvejet at skifte job, men kan ikke overskue at søge nyt job.
Jeg kæmper i den forbindelse med selvtilliden - er det mine kvalifikationer og kompetencer det er galt med. Kan jeg i det hele taget klare et arbejde ved siden af 2 børn, hus mv.
Har påpeget overfor min chef at det ikke går. Har afholdt et møde hvor den øverste ledelse også var repræsenteret. Her fik jeg til opgave at lave en overordnet projektbeskivelse inden jul, så vi kan få beskrevet mine opgaver og få allokeret andre på nogle af mine opgaver. Jeg spurgte ind til hvem der skulle klare mine opgaver imens, men fik at vide at jeg skulle henvise alle til at jeg er i gang med en opgave. Men sådan fungerer virkeligheden ikke. Og alene opgaven at skrive en projektbeskrivelse, kan jeg ikke overskue pt.
I mandags faldt det hele sammen for mig. Kunne ikke gå på arbejde, får ondt i maven og begynder nogen gange at græde når jeg åbner computeren op herhjemme og ser mails mv. Jeg sygemeldte mig med dårlig mave. Har idag onsdag været til lægen, der gav mig en uges sygemelding, hvorefter hun sagde at jeg skulle holde et møde med min chef. Jeg kan slet ikke overskue det og er bange for at jeg kommer til at sidde og græde som et andet barn.
Nu skal jeg så ringe til chefen og fortælle “nyheden” at jeg bliver hjemme i næste uge pga. stress. Hvad siger man? Kan jeg gennemføre samtalen uden at komme til at græde? Hvad er mine muligheder? Bør jeg sige op til den første? Hvis jeg først siger op til den første i næste måned skal jeg så møde op på arbejde indtil da?
Lykkes det for nogen at komme tilbage og få en velfungerende dagligdag op at stå igen? Man skal jo se alle de andre i øjnene - kan man det uden at "skamme sig" over at være gået ned!
Mvh.