hvor er hun blevet af?

Jeg har mistet min kæreste. Vi har været sammen i knap 2 år og det føles som om det har været forelskelse på forelskelse. Har aldrig følt mig så elsket som hun fik mig til at føle - hendes kærlighed var nærmest overvældende og jeg følte mig som en super sød og lækker fyr konstant. Så for 3 måneder siden kommer tvivlen - vi har været lidt for meget hverdag i en måneds tid og en aften siger hun at du ikke er sikker på at hun er forelsket i mig længere og at hun synes vi skal gå fra hinanden. Vi har boet sammen næsten siden vi mødtes den sommer og pludselig bliver huset tomt, selvom min datter er her (som hun har passet og holdt af som var det hendes egen). Hun kommer så med jævne mellemrum og overnatter - bare overnatter, indtil sidste weekend, hvor hun henter alle hendes ting og permanent flytter hjem til forældrene. Siden hun sagde de ord den aften, har jeg været fortabt - ikke bare fortabt, men virkelig lost! Min hverdag render forbi, men jeg føler mig som en trist tilskuer, som bare lader det hele ske, for tanken om at hendes kærlighed for altid er væk, er ikke til at bære. Jeg er virkelig fortabt og kan ikke komme igang - jeg har droppet kontakten med hende, for det er for hårdt at være sammen med hende - uden at være sammen med hende. Hun sagde at jeg var hendes eneste ene og at hun virkelig troede på os - hvor er alt dette blevet af....?
Jeg ved godt at jeg "bare" skal videre og glemme hende, men når man har mistet pigen, som man havde håbet at få lov til at fri til, hvordan gør man så det? Hvorfor føler jeg at hun er mit livs kærlighed - det kan hun jo ikke være, når hun ikke vil have mig længere?
Jeg hader det her... savner min eneste ene at snakke med, grine med, kysse og kramme - savner at få at vide hun elsker mig og er vild med mig - savner hendes kærlighed...
Jeg er 25 og bor i hus med mit barn på 3. Jeg har en god flok venner, som pænt tager mig med ud og drikker bajere, men det er bare ikke så forbandet sjovt, når man bliver deprimeret, selvom det måske er det bedste at gøre, når der ikke er andre alternativer.....

Jeg synes helt klart at du skal prøve at kæmpe for hende.
det kan være det lige præcis er det der skal til...
at hun føler sig speciel i dit nærvær igen og føler at du vil gøre alt for hende.
At det lige præcis er hende der er speciel og ingen andre.
Jeg ved ikke om du vil gøre det, men jeg synes klart at du skal prøve... For hvis du elsker hende så højt må du ikke bare give slip så let.

jeg er sikker på du har det svært.
men du må gøre alt for ikke at tænke på det og prøv at komme vider. får dit barn passet og kom i byen og møde nogen søde og friske piger så du tænker på noget andet. jeg har selv været det igennem det tog mig 3 måndre at stoppet med at græde og det er 2 år siden nu. jeg tænker til tider på ham og tror jeg savner ham men er i et fast forhold og tænker på de gode ting jeg har så på den måde klare jeg mig. du må holde dig i gang inviter venner over i hverdagen du må ikke bare sidde og tænke og kommer der love songs i radioen så skynd dig at trykke væk. find dig en at "trust" dig med, hvis du forstår.......
håber det hjælper på dit humør...
det er jo snart sommer så smider pigerne tøjet.
så gå så tit på stranden som muliget jeg tror det vil hjælpe

Gør et forsøg med at få hende tilbage ja. Men du må også indse hvis det ikke bærer nogen vegne hen efter et stykke tid, at slaget er tabt. Pas på at du ikke skubber hende mere væk i forsøget på at få hende tilbage. En fejl der er let at begå, det er som at balancere på en knivsæg.
Kunne det måske også tænkes at hun er gået fra dig af andre grunde. Altså at hun måske bruger undskyldningen om at hun ikke elsker dig mere, fordi hun måske har været dig utro e.lign og ikke vil såre dig på det område, og dermed tager konsekvensen af det og forlader dig, med undskyldningen om at hun ikke elsker dig mere, selvom hun måske gør.
Ikke dermed sagt at det er det der er sket, men synes helt klart du skal tage det med i overvejelserne, at sådan en afsløring måske kan komme...

Hej og tak for svarene...
Jeg er bange for at slaget er tabt. Jeg har forsøgt mig med at forsøge at vise hende at hun er meget speciel for mig siden hun gjorde det forbi, men det føles mest som at hun kan li' at jeg gør det, men det er alligevel ikke nok.
Mht utroskab - er jeg sikker på at det ikke er en mulighed og det kommer fra en som har svært fra at stole på andre, efter tidligere svigt. Hun har og er bare indbegrebet af tillid, selvom jeg måske kan være dårlig til at vise det og være bekymret indimellem.
Så jeg har nok givet op, selvom mit hjerte inderligt beder mig om at kæmpe videre...
tak for svarene...