Stress - og tid til forandring ?
I denne tid skrives der meget i medierne om stress - og dette er naturligvis ikke uden grund.
Stressrelaterede sygdomme er nemlig i stærk stigning, og flere bliver som følge heraf uarbejdsdygtige i en tid med mangel på arbejdskraft.
Ofte læser man at danske læger fejlagtigt ikke betragter stress som en sygdom.
Som stress-ramt kan jeg ud fra mine personlige erfaringer berette at stress logisk set ikke er en sygdom, omend man kan blive syg af vedvarende stress.
Krisetegn som følge af stress er blot tegn på krav om forandring. Hvis du ignorerer dette, så er der risiko for at du lider måske endda varig skade (løftet pegefinger!).
Billedligt talt svarer det til, at du, med vintertøj på, arbejder fysisk hårdt i et meget varmt lokale.
Afpasser du ikke din garderobe efter forholdene, ja, så kollapser du altså på et eller andet tidspunkt.
Ærlig talt; flovhed over stresssymptomer - glem det - det er helt normale reaktioner, og der er ikke tale om sygdom.
Faktisk falder alting på plads, lidt efter lidt, når du har fundet en fornuftig løsning på krisen.
Arbejdsrelateret stress opstår for de engagerede medarbejdere, dem som i virkeligheden er virksomhedernes guldgruber. Og derfor synes det mærkeligt, at danske ledere ikke formår at passe bedre på deres ansatte - som sagt især i en tid med mangel på arbejdskraft.
Logisk set står blot tilbage at konstatere, at der er tale om et ledelsessvigt af pinlige dimensioner.
Stress er særligt udbredt i offentlige erhverv, hvilket skyldes umodne ledere i miljøer hvor der, grundet regeringens spareiver, aldrig er penge nok til anstændig opgaveløsning.
Mogens Lykketofts tidligere virke som finansminister, og Helle Thorning Smidts tydeligt tomme retorik viser at heller ikke dette parti oprigtigt ønsker at ændre kursen.
Måske skal der noget helt nyt til. Måske bør vi vælge politikere med et ønske om anstændighed.
Kristendemokraterne, tjah - hvem ved, tænk grundigt over det til næste valg. Det danske samfund savner i hvert fald mere respekt medmennesker imellem.
Husk også at du er den bedste til at udvise respekt for dit eget selvværd (hvad du så end beslutter dig for).
Stressrelaterede sygdomme er nemlig i stærk stigning, og flere bliver som følge heraf uarbejdsdygtige i en tid med mangel på arbejdskraft.
Ofte læser man at danske læger fejlagtigt ikke betragter stress som en sygdom.
Som stress-ramt kan jeg ud fra mine personlige erfaringer berette at stress logisk set ikke er en sygdom, omend man kan blive syg af vedvarende stress.
Krisetegn som følge af stress er blot tegn på krav om forandring. Hvis du ignorerer dette, så er der risiko for at du lider måske endda varig skade (løftet pegefinger!).
Billedligt talt svarer det til, at du, med vintertøj på, arbejder fysisk hårdt i et meget varmt lokale.
Afpasser du ikke din garderobe efter forholdene, ja, så kollapser du altså på et eller andet tidspunkt.
Ærlig talt; flovhed over stresssymptomer - glem det - det er helt normale reaktioner, og der er ikke tale om sygdom.
Faktisk falder alting på plads, lidt efter lidt, når du har fundet en fornuftig løsning på krisen.
Arbejdsrelateret stress opstår for de engagerede medarbejdere, dem som i virkeligheden er virksomhedernes guldgruber. Og derfor synes det mærkeligt, at danske ledere ikke formår at passe bedre på deres ansatte - som sagt især i en tid med mangel på arbejdskraft.
Logisk set står blot tilbage at konstatere, at der er tale om et ledelsessvigt af pinlige dimensioner.
Stress er særligt udbredt i offentlige erhverv, hvilket skyldes umodne ledere i miljøer hvor der, grundet regeringens spareiver, aldrig er penge nok til anstændig opgaveløsning.
Mogens Lykketofts tidligere virke som finansminister, og Helle Thorning Smidts tydeligt tomme retorik viser at heller ikke dette parti oprigtigt ønsker at ændre kursen.
Måske skal der noget helt nyt til. Måske bør vi vælge politikere med et ønske om anstændighed.
Kristendemokraterne, tjah - hvem ved, tænk grundigt over det til næste valg. Det danske samfund savner i hvert fald mere respekt medmennesker imellem.
Husk også at du er den bedste til at udvise respekt for dit eget selvværd (hvad du så end beslutter dig for).