Stigende efterspørgsel på lægebehandling uden blod
AIDS-TRAGEDIEN har tvunget forskere og læger til at yde en større indsats for at gøre operationsstuen til et mere sikkert sted. Man har naturligvis indført en strengere kontrol af donorblod i form af skærpede screeningsprogrammer. Men de sagkyndige siger at selv disse foranstaltninger ikke kan garantere at blodtransfusioner bliver helt risikofri. Tidsskriftet Transfusion skriver: „Selv om samfundet bruger mange ressourcer på at gøre blodforsyningen mere sikker end nogen sinde før, vil patienterne formodentlig stadig prøve at undgå allogene transfusioner [transfusion af blod fra en anden person] alene af den grund at blodforsyningen aldrig kan gøres fuldstændig sikker.“
Det er ikke overraskende at mange læger er blevet varsomme med at give blod. „Blodtransfusioner er i grunden noget dårligt, og vi gør alt hvad vi kan, for at undgå dem,“ siger dr. Alex Zapolanski fra San Francisco i Californien.
Folk i almindelighed er også blevet opmærksomme på de risici der er forbundet med blodtransfusion. Et rundspørge i 1996 viste at 89 procent af Canadas befolkning foretrækker et alternativ til donorblod. „Ikke alle patienter afviser homolog blodtransfusion, sådan som Jehovas vidner gør det,“ bemærker Journal of Vascular Surgery. „Ikke desto mindre gør risikoen for at overføre sygdomme og påvirke patientens immunforsvar det helt klart nødvendigt at vi finder alternativer til alle vore patienter.“
Heldigvis findes der et alternativ — medicinsk og kirurgisk lægebehandling uden blod. Mange patienter betragter ikke dette alternativ som en sidste udvej, men som en metode de foretrækker, og det med god grund. Stephen Geoffrey Pollard, en britisk overlæge og kirurg, siger at sygeligheden og dødeligheden blandt dem der bliver behandlet uden blod, er „lige så lav som — eller lavere end — hos patienter der får blod, og i mange tilfælde slipper patienterne for de infektioner og komplikationer som ofte kan tilskrives blodtransfusion“.
Hvordan er udviklingen inden for lægebehandling uden blod foregået? Eftersom lægebehandling uden blod i virkeligheden gik forud for den lægebehandling som har haft adgang til blodtransfusion, er dette i en vis forstand et lidt mærkeligt spørgsmål. Det var først i begyndelsen af det 20. århundrede at transfusionsteknologien nåede så langt at blodtransfusion begyndte at blive brugt rutinemæssigt. Men i de seneste årtier har nogle læger gjort kirurgi uden blod mere udbredt. For eksempel begyndte den kendte kirurg Denton Cooley i 1960’erne at udføre operationer på åbent hjerte uden brug af blod.
Den øgede forekomst af hepatitis blandt patienter der havde fået blodtransfusion i 1970’erne, gjorde at mange læger begyndte at se sig om efter alternativer til blod. I 1980’erne var der flere store lægehold som udførte blodløs kirurgi. Da aids-epidemien brød ud, blev disse lægehold gang på gang konsulteret af andre læger som var ivrige efter at få indført de samme behandlingsmetoder. I 1990’erne etablerede mange hospitaler behandlingsprogrammer som gav deres patienter mulighed for at vælge lægebehandling uden blod.
I dag er det lykkedes lægerne at udføre operative indgreb og akutte behandlinger som traditionsmæssigt krævede blodtransfusion, ved hjælp af blodløse behandlingsmetoder. „Store operationer på hjerte og kar og større indgreb af gynækologisk, obstetrisk, ortopædkirurgisk og urologisk art kan med et vellykket resultat udføres uden brug af blod eller blodprodukter,“ bemærker D. H. W. Wong i Canadian Journal of Anaesthesia.
En af fordelene ved den blodløse kirurgi er at den fremmer kvaliteten af behandlingen. „Kirurgens dygtighed er af største betydning for forebyggelsen af blodtab,“ siger dr. Benjamin J. Reichstein, administrerende overlæge og kirurg i Cleveland, Ohio. Et sydafrikansk juridisk tidsskrift siger at kirurgi uden brug af blod kan være „hurtigere, renere og billigere“. Tidsskriftet tilføjer: „I mange tilfælde har efterbehandlingen unægtelig vist sig at være billigere og mindre tidskrævende.“ Disse faktorer er blot nogle få af de grunde der er til at cirka 180 hospitaler rundt omkring i verden har etableret behandlingsprogrammer for lægebehandling uden blod.
Det er ikke overraskende at mange læger er blevet varsomme med at give blod. „Blodtransfusioner er i grunden noget dårligt, og vi gør alt hvad vi kan, for at undgå dem,“ siger dr. Alex Zapolanski fra San Francisco i Californien.
Folk i almindelighed er også blevet opmærksomme på de risici der er forbundet med blodtransfusion. Et rundspørge i 1996 viste at 89 procent af Canadas befolkning foretrækker et alternativ til donorblod. „Ikke alle patienter afviser homolog blodtransfusion, sådan som Jehovas vidner gør det,“ bemærker Journal of Vascular Surgery. „Ikke desto mindre gør risikoen for at overføre sygdomme og påvirke patientens immunforsvar det helt klart nødvendigt at vi finder alternativer til alle vore patienter.“
Heldigvis findes der et alternativ — medicinsk og kirurgisk lægebehandling uden blod. Mange patienter betragter ikke dette alternativ som en sidste udvej, men som en metode de foretrækker, og det med god grund. Stephen Geoffrey Pollard, en britisk overlæge og kirurg, siger at sygeligheden og dødeligheden blandt dem der bliver behandlet uden blod, er „lige så lav som — eller lavere end — hos patienter der får blod, og i mange tilfælde slipper patienterne for de infektioner og komplikationer som ofte kan tilskrives blodtransfusion“.
Hvordan er udviklingen inden for lægebehandling uden blod foregået? Eftersom lægebehandling uden blod i virkeligheden gik forud for den lægebehandling som har haft adgang til blodtransfusion, er dette i en vis forstand et lidt mærkeligt spørgsmål. Det var først i begyndelsen af det 20. århundrede at transfusionsteknologien nåede så langt at blodtransfusion begyndte at blive brugt rutinemæssigt. Men i de seneste årtier har nogle læger gjort kirurgi uden blod mere udbredt. For eksempel begyndte den kendte kirurg Denton Cooley i 1960’erne at udføre operationer på åbent hjerte uden brug af blod.
Den øgede forekomst af hepatitis blandt patienter der havde fået blodtransfusion i 1970’erne, gjorde at mange læger begyndte at se sig om efter alternativer til blod. I 1980’erne var der flere store lægehold som udførte blodløs kirurgi. Da aids-epidemien brød ud, blev disse lægehold gang på gang konsulteret af andre læger som var ivrige efter at få indført de samme behandlingsmetoder. I 1990’erne etablerede mange hospitaler behandlingsprogrammer som gav deres patienter mulighed for at vælge lægebehandling uden blod.
I dag er det lykkedes lægerne at udføre operative indgreb og akutte behandlinger som traditionsmæssigt krævede blodtransfusion, ved hjælp af blodløse behandlingsmetoder. „Store operationer på hjerte og kar og større indgreb af gynækologisk, obstetrisk, ortopædkirurgisk og urologisk art kan med et vellykket resultat udføres uden brug af blod eller blodprodukter,“ bemærker D. H. W. Wong i Canadian Journal of Anaesthesia.
En af fordelene ved den blodløse kirurgi er at den fremmer kvaliteten af behandlingen. „Kirurgens dygtighed er af største betydning for forebyggelsen af blodtab,“ siger dr. Benjamin J. Reichstein, administrerende overlæge og kirurg i Cleveland, Ohio. Et sydafrikansk juridisk tidsskrift siger at kirurgi uden brug af blod kan være „hurtigere, renere og billigere“. Tidsskriftet tilføjer: „I mange tilfælde har efterbehandlingen unægtelig vist sig at være billigere og mindre tidskrævende.“ Disse faktorer er blot nogle få af de grunde der er til at cirka 180 hospitaler rundt omkring i verden har etableret behandlingsprogrammer for lægebehandling uden blod.