Smil til hinanden.

Som jeg har skrevet i mine tidligere indlæg, har jeg haft rigtige mange gode oplevelser med det danske folk.
Er på samme tid klar over de ubehagelige følelser der ligger mellem etniske danskere og invandrere. Derfor vil jeg gerne dele en lille oplevelse jeg havde her i weekenden hvor jeg var på shopping tur. Grunden til at jeg skriver om denne oplevelse er, at den symboliserer en vigtig element i integrationsprocessen.
Jeg var inde i shopping-centret og skulle ud for at hente en indkøbsvogn. Gik over til en kasse, hvor der stod nogle mennesker og ventede på at det blev deres tur til at betale. Jeg ville ud, men der stod et ægtepar i vejen. Jeg spurgte dem pænt: "Undskyld må jeg have lov til at komme ud". De kiggede på mig, smilte og sagde at det kunne jeg ihvertfald siden jeg spurgte så pænt, og gav mig et klap på begge skuldre. Vi smilte til hinanden og jeg gik forbi.
Denne lille oplevelse viser efter min mening hvor lidt der skal til i visse tilfælde at komme nærmere hinanden. Viser man respekt overfor andre og taler pænt til hinanden, så kan man godt "mødes" selvom man tilhører to vidt forskellige kultur. Er godt klar over at det ikke er så simpelt som jeg nu gør det til, men det er da et sted man kan starte.

Hej Hugo.
Dejligt.
Du er ikke den første af anden etnisk herkomst der har skrevet om imødekommende danskere, der smiler og er venlige, såfremt man smiler og er venlige overfor dem.
Det hele hanlder, som du selv skriver, om respekt for andre mennesker!
Dejligt for en gangs skyld ikke at blive svinet til blot fordi man er dansker. Tak.
Det er bestemt lige så ubehageligt, dag efter dag at blive stemplet som et "racistisk dansker svin", som det er at blive kaldt "sortsmudskede perker"!
Så længe parterne fortsætter en sådan skyttegravskrig mod hinanden kommer vi ikke længere desværre.
Men endu engang tak for dit indlæg. Du reddede dagen :o)

... ikke altid - uanset om du smiler eller ej !!!
Har haft en lignende situation, hvor jeg også spurgte om jeg lige måtte komme forbi, pænt smilende samtidig selvfølgelig ....... resultatet var et surt ansigt og en kommentar om at "det kunne jeg ihvertfald ikke,- jeg havde bare at vente" !!!!
Summa summarum - nogen er altså ikke særlig modtagelige !

Og nogle gange regner det i Nørresundby, men ikke i Ålborg.
Nogle gange kører man kun overfor grønt lys og andre gange holder man konstant for rødt!
Hvorfor så negativ? Glæd dig dog over de positive ting i hverdagen?
Hav en dejlig dag min ven :o)

korteste afstand mellem mennesker... ;)
Så smil til hinanden, også selvom vandrøret sprang pga frost samme morgen.... ;)
Knus
Afh

... hvem siger at jeg er negativ ??
Jeg kommer bare med en udtalelse om at mennesker er forskellige ...... ?
Er det forkert ??

Dit indlæg efterlod blot et umiddelbart præg af, at nu skulle man ikke komme med positive indslag for det passede sig ikke her! Sørgeligt da vi netop har brug for blot en enkelt solstrålehistorie indimellem.

..... det ville så være rart hvis man kunne skrive hvad man ville (sålænge det er pænt og sobert), uden at blive kaldt negativ !!

Nemlig!
Nogle mennesker smiler ikke igen, men langt langt de fleste er åbne og imødekommende hvis man selv henvender sig åbent og imødekommende.
Smiler altid når jeg møder andre på gaden, i supermarkedet og andre steder. Det giver enormt meget positivt igen.
Så smil til verden, og verden smiler til dig!

Men langt de fleste smiler da tilbage når man smiler til dem, gør de ikke?
Giver 'realisten' lidt ret, 'Hugo' skriver om hvor positivt det er når nogen smiler tilbage, og det eneste du skrive er at bedrage med en negativ oplevelse...
Det er da ikke just positivt?

Jeg har en ven, der er gift med en europæisk udlændinge.
Selv de, er imod et hvert tiltag, der begrænser indvandringen til landet, og alle andre foranstaltninger der er rettet imod indvandre. De føler sig på en eller anden måde truffet eller udsat. De kan heller ikke tåle at læse negative indlæg i avisen, som på en eller anden måde kritiserer udlændinge. Dette gør mig ilde berørt, for det er ikke meningen, at konkrete kritik punkter over for visse indvandre skal gøre alle udlændinge utrygge i vores land. Jeg ser dit indlæg som et udtryk for en sådanne utryghed, for ellers ville du slet ikke komme med det indlæg, du er kommet med. Eftersom man selvfølgelig skal hjælpe hinanden.
Du må forstå at de indvandre, der giver Danmark problemer, er indvandre der ikke kan læse/skrive. Indvandre som kun omgåes deres egne, kun ser tv fra deres hjemlande, opdrager deres børn til, at alle andre mennesker uden for deres slægt/tro er dårlige mennesker osv. Endelig kan der være økonomiske begrænsninger for, hvor mange der kan komme til landet.
De ovennævnte problemer provokerer så nogen til at påstå, at Islam er årsagen til alle problemer samt andre ekstremistiske holdninger.
Hvad kan man gøre ved dette?
1) Jo almindelige indvandre må tage afstand fra de mere ekstremistiske indvandre, så danskerne kan se, at der er andre.
2) Danskerne må præcisere deres kritik, så det er tydeligt, at det ikke gælder alle, og iøvrigt ligeledes tage afstand fra de ekstremistiske holdninger.

Der er skam ikke plads til livsglæde og bekræftigelse på det gode i andre mennesker.
Kommer nogen og fortæller dig noget godt, så sørg for at sable vedkommende ned.
I dette forum må man ikke glædes på egne eller andres vegne.
Vi løser bedst alle problemer ved at sidde surmulende i hvert vores hjørne og blot sende små krydsermissiler afsted mod hinanden! :-(
Blev så glad for Hugo's lille solstråle, men nej. Det skulle straks kritiseres!
Nå, pyt med det. Jeg smiler alligevel til de næste jeg møder, også selvom jeg bliver antaget for idiot bagefter!
:o)

"Hugo" - du skulle tage at låne på biblioteket en bog, der hedder: "Med åbne arme" - skrevet af forfatteren Finn Søeborg i 1958, altså for 46 år siden.
Bogen er - som med PH lamper og B&O anlæg tidløs, og man chokeres faktisk over, hvor aktuel han er - den dag i dag.
Forfatteren skriver lammende humoristisk, og rammer samtidig i solar-plexus, så det smerter.
"Med åbne arme" blev vel modtaget af danskerne i 1958 - og naturligvis er danskerne ikke racister - det er naboen, der er det!!!.
Læs, grin og forståe alt det sjove mellem linierne.
Med venlig hilsen
Profeten af Teide

Hej Realisten.
Glad for at du kunne lide mit indlæg.
Jeg betragter ikke anonyms indlæg som kritik, men snarere perspektivering. Der er ingen tvivl om at nogle menneskere vil fortsætte med at være sure, selvom man smiler pænt til dem. Det er en risiko man bliver nødt til at tage, for ellers går man rundt med et negativt syn på verden.
Mit formål med indlægget var ikke at få folk til at tro at alle folk smiler tilbage når man smiler til dem. Men snarere at en smil og et par pæne ord kan ændre på folks opfattelser.
Lad os endelig smile videre realisten.. det er der ikke noget i vejen med. :-)

Sikke du selv kan sable mennesker ned ..... skal der virkelig ikke mere til end en kommentar, som ikke matcher din egen ?

Anonym skriver:
"Sikke du selv kan sable mennesker ned ..... skal der virkelig ikke mere til end en kommentar, som ikke matcher din egen ?"
Er det rettet mod mig?
Hvis ja, så forklar venligst sammenhængen.

Sådanne hændelser kommer vi andre - altså etniske danskere - skam også ud for. Det er ikke kun mennesker med anden herkomst end dansk! Den slags sure personer findes vist i alle nationaliteter!
Som jeg før har sagt i andre debatter om emnet, så nægter jeg at tro på, at danskeren generelt er racist. Så længe "de fremmede" opfører sig ordentligt, og indordner sig i samfundet lige som vi andre. Det er først, når vi bliver røvrendt med snyd, bedrag og kriminalitet, vi bliver forbitrede!
Hugo, dine indlæg er bare så rigtige, og du er så hjertelig velkommen er i DK! Jeg tror også, der er mange af din slags, men dem hører man desværre ikke ret meget om, og det er en skam.

Kan jeg tilgives ...... kommentaren var ment til "realisten" ..... jeg er kommet til at svare på forkert indlæg !!!
Undskyld,- du har ikke haft andet end godt at sige !!!

Ok, det er helt i orden. :-)

Som du påpeger er det ikke såre simpelt, men man må jo starte et sted, og hvorfor ikke starte med et smil! Og, er det ikke også bare super fedt at smile til/ modtage et smil fra en fremmed - kan ens dag ikke pludselig blive bedre, og kan man ikke pludselig tænke lysere tanker? I think you got it...:+)

Ja, lige netop. Det koster så lidt, men betyder så meget.
Det er de små tings storhed, der ofte flytter grænser.
Humor, smil, venlighed, respekt, tolerance, kender ikke grænser.

Synes det er en rigtig god og positiv tråd det her!
Men for at være rigtig umulig, så vil jeg høre om du ved hvorfor så mange kvinder med tørklæde ser direkte hadefulde ud, eller hellere kigger ned i jorden end at besvare et smil?
Jeg ved godt at det gælder ALLE befolkningsgrupper at der er nogle der bare ikke vil smile igen, men tilsyneladende er det meget få muslimske kvinder der gengælder smil. Og det er sgu dejligt når de gør :o)
Er de bange? Eller hvad? Eller er der en helt anden forklaring?
Jeg har undret mig lidt... Det kan godt være jeg har nogle fordomme hist og her, men de bliver pænt lagt på hylden hver gang jeg møder en person, så det er ikke fordi jeg møder fx muslimske kvinder mindre åbent...
Og det undrer mig nemlig, for det er faktisk næsten kun dem med tørklæde der ikke smiler tilbage...?

Hej Sweetdreams.
Tak for de pæne ord angående mit indlæg.
Det er i orden at du stiller et kritisk spørgsmål, for som sagt er alt ikke så enkelt.
Da jeg ikke selv er muslim, tvivler jeg på om jeg er den rette til at svare på netop dette spørgsmål. Det at kvinderne kigger i jorden, kunne skyldes kulturelle normer, hvor det ikke er normalt for kvinder at se folk (især mænd) direkte i øjnene. Det kunne også være at de kvinder der bærer tørklæde tror at danskere ikke accepterer deres tørklæde og ser ned på dem, hvilke gør at kvinderne gør det samme. Jeg ved det ikke.
Måske Godnat kunne svare på dette spørgsmål.

Ok, jeg vidste jo ikke om du var muslim, kun at díne forældre var indvandere. Spurgte da du virker til at have et temmeligt nuanseret syn på tingene, så jeg tænkte at du måske kunne komme med et mindre snævert svar end fx "fordi danskerne er racister" eller noget i den dur, som visse personer herinde måske ville komme med. Men ja, måske kan godnat svare?
Men det er omtrent de samme svar jeg selv har gættet på, men det har altså undret mig virkelig længe...
Håber da andre kan svare så ;o)

hej hugo

Forleden var jeg i et shopping-center, min mand stod i køen og der stod to danske kvinder efter ham, jeg havde glemt en ting som jeg gik tilbage i centeret for at hente, da jeg kom tilbage til køen spurgte jeg pænt de to kvinder om jeg ikke måtte komme forbi hen til min mand og mine varer ( de stod i vejen og blokerede så jeg ikke kunne gå udenom dem). De blev vrede og sagde:" nej du må vente til det bliver din tur!!!" Jeg sagde, at det var min tur og at det var mig der havde pengene og skulle betale, men de var ligeglade, de blev stående i fem minutter indtil kassedamen mistede tålmodigheden og sagde hun skulle have pengene. Magen til respektløshed har jeg aldrig set!!!!!
Der stod så mange andre danskere og kiggede, men der var ingen der sagde noget. Jeg kunne heller ikke skubbe til de to kvinder for de var store og tykke og ville bare skubbe tilbage så jeg faldt om...

så at tale pænt og smile hjælper ikke tit.

hilsen godnat

I mindst 9 ud af 10 tilfælde hjælper det at være høflig og smilende fra starten af.
Hvorfor ikke focusere på det positive?

Du har tilsyneladende den ene negative oplevelse efter den anden.
Kunne det evt. tænkes at den negative holdning til danskerne, som du så tydeligt giver udtryk for på denne debat side, også kan aflæses i din kropsholdning og mimik. Det er ikke kun det man siger, men også måden man siger det på.
Det kunne jo også tænkes at I har vær sin personlige interesse i at fremhæve henholdsvis det positive, og det negative.
Selvfølgelig findes der dumme svin blandt danskerne, såvel som blandt indvandrene - men det giver alligevel stof til eftertanke, at du der har en negativ holdning til danskere ikke oplever de rare ting, som Hugo gør med sin mere positive holdning.
Uden at kende jer personligt, er jeg ikke i tvivl om hvem af jer, jeg helst ville invitere til middag.

At vedkommende måske slet ikke er hvad man giver sig ud for?
Måske er vedkommende blot debatør for at starte debat?
Jeg nægter at tro at man uden selv at være tildels medskyldig kan have så mange negative oplevelser. Selv vi andre såkaldte racister, har da indimellem positive oplevelser med indvandrere og skriver gerne om dem.
Man undres.

Nu er det ikke fordi jeg aldrig har oplevet diskrimination. Og er udmærket godt klar over at høflighed og smil ikke altid er tilstrækkeligt.
Jeg ville bare dele den oplevelse jeg havde med andre, og vise at det kan hjælpe at smile. Smil vil aldrig helt forhindre de negative reaktioner man får fra folk, men det kan ihvertfald nedsætte hyppigheden.

Mit indlæg var bestemt ikke møntet på dig, men "Godnat" som KUN oplever negative ting.
Vi oplever alle både gode og dårlige ting, men det virker blot som om nogle mennesker kun oplever negative ting, og det er måske fordi man altid kan starte en debat på den måde?
Jeg har som etnisk dansker også både gode og dårlige oplevelser hver dag. Måske har en af mine etnisk danske kolleger kaldt mig en idiot, men forhåbentligt har en af mine "indvandrer" kolleger sagt noget pænt? dagen efter er det måske omvendt? Sådan er livet jo.
Derfor var det så dejligt at du kom med et venligt, positivt indlæg, midt i al hadet fra visse skribenter :o)

Hej Realisten.
Mit indlæg var faktisk rettet mod Godnat, Sweetdreams og Narresutten. Men det var lidt uheldigt at den kom til at stå lige under dit, så du troede den var rettet mod dig.
Beklager. :-)

til realisten, sweetdreams og narresutten
Jeg havde helt frem til jeg blev færdig med gymnasiet for nu 2 år siden aldrig oplevet rascisme, diskriminering eller lign før.
Jeg omgik søde og rare danskere alle steder, men jeg ved ikke hvad og hvorfor der er sket sidenhen. Jeg kommer hele tiden ud for negative oplevelser med danskere alle steder.
jeg har selv to forklaringer på det:
1) Før i tiden var jeg meget dansk, både i tankegangen og påklædningen. Men efter gymnasiet steg min interesse for islam og jeg blev mere "religiøs".
2) Før i tiden boede jeg i Københavns centrum, hvor alle er vant til at se udlændinge, nu bor jeg lidt meget udenfor byen, hvor det ikke er så tit man ser en muslimsk kvinde i sort fra top til tå. Desuden bor her kun gamle mennesker.
Jeg tror også al det snak om hvor dårlige indvandrer er i forhold til danskere har påvirket mig meget. Jeg ved det ikke rigtig, jeg er bare træt af at være udlænding i danmark

Det forklarer jo en hel del, godnat!
For det første har mange gamle mennekser fordomme, og dem laver du ikke lige om på. En del gamle mennesker kan heller ikke lide unge mennesker af en eller anden grund, så du kæmper med to typer fordomme, fordommen overfor unge mennesker, og fordommen overfor indvandere (tørklædet gør ikke det sidste bedre).
At du samtidig er blevet mere religiøs kan også have noget at sige, jeg skal ikke sige det lige er islams skyld, men tit og ofte ændre folk både fremtoning og adfærd når de ændrer livsholdning. Derfor kan det sagtens tænkes at du slet ikke sender de samme positive signaler til omverdenen nu, som du gjorde for nogle år siden....
Håber det giver lidt forklaring...
PS hvis du bliver ved med at vise at du ikke er så slem som folk tror er jeg helt sikker på folk nok skal ændre holdning til dig. Uden tvivl!

Hej igen, jeg rettede først dette spørgsmål til Hugo, i håb om han kunne svare, men han ved det ikke. Måske kan du svare?
>>
Synes det er en rigtig god og positiv tråd det her!
Men for at være rigtig umulig, så vil jeg høre om du ved hvorfor så mange kvinder med tørklæde ser direkte hadefulde ud, eller hellere kigger ned i jorden end at besvare et smil?
Jeg ved godt at det gælder ALLE befolkningsgrupper at der er nogle der bare ikke vil smile igen, men tilsyneladende er det meget få muslimske kvinder der gengælder smil. Og det er sgu dejligt når de gør :o)
Er de bange? Eller hvad? Eller er der en helt anden forklaring?
Jeg har undret mig lidt... Det kan godt være jeg har nogle fordomme hist og her, men de bliver pænt lagt på hylden hver gang jeg møder en person, så det er ikke fordi jeg møder fx muslimske kvinder mindre åbent...
Og det undrer mig nemlig, for det er faktisk næsten kun dem med tørklæde der ikke smiler tilbage...?
<<

hej igen igen
der er mange grunde til muslimske kvinder ikke smiler tilbage. Jeg nævner lige få af dem:
1)der er dem, som ikke bryder sig om danskere i det hele taget.
2)der er dem, som følger Koranens love og sænker deres blikke når de færdes udenfor, så de undgår at kigge på noget/nogen der "frister" seksuelt. ( Men det er ekstremt hvis en kvinde ikke kigger på en anden kvinde af den grund)
3) der er dem som bare er sure ligesom mange danskere også kan være det engang imellem.
4) der er dem som er bange for en negativ reaktion hvis de smiler. ( jeg kommer nok ind under denne katagori).
5) og så er der dem som gang på gang HAR prøvet at smile men har fået et vredt udtryk at se hos danskeren. ( min mor kommer nok ind under denne kategori).

håber det var svar du kunne forstå

Ok, det har bare undret mig over hvorfor så mange muslimske kvinder ikke smiler tilbage...
Jeg kan godt forstå hvis man ikke selv tager initiativet til at smile til andre, hvis man har haft dårlige oplevelser, men det der virkelig undrede mig var hvorfor de så ikke gengælder smil...
Godnat, hvis du ikke smiler til andre af frygt for negative oplevelser, så begynder jeg altså godt at forstå du har så mange negative oplevelser... Du skal lige være opmærksom på at det at have meget tøj på og være dækket til i forvejen signalerer tillukkethed og afvisning, så hvis du samtidig ikke smiler sender du meget negative og afvisender signaler... Inden du åbner munder kan du allerede have sagt: "forsvind, jeg vil ikke have noget med dig at gøre, lad mig være"
Det har ikke noget med muslimske klædedragter at gøre, men meget og tillukket tøj sender de signaler. Bare så du er bevidst om at du forstærker dette ved ikke at smile!!!

Og haft flere dårlige erfaringer med at smile til udlændinge. Første gang var på en legeplads. Jeg kom med mine to børn et sted hvor der sad en gruppe indvandrer-kvinder samt et hav af børn. Jeg fik øjenkontakt med en af dem og smilede til hende. Hun kiggede bare udtrykløst på mig. Jeg fik så øjenkontakt til en anden og smilede til hende. Det fik den første til at sige noget til hende på et sprog jeg ikke fattede og så begyndte hele gruppen at kigge på mig og grine højlydt mens de snakkede videre på et sprog jeg ikke forstod. Og dette fortsatte al den tid jeg var på legepladsen. Jeg fandt aldrig ud af hvad der var så morsomt ved at jeg smilede til dem??
Andre gange har jeg smilet til indvandrerkvinder, men de har alle stirret stift frem for sig og nærmest skubbet til én idet de gik forbi - som om de frabad sig man overhovedet så på dem.
Og værst var det da jeg smilede til nogle indvandrermænd. De tog det som en opfordring til mere....
Så jeg er blevet mere sparsom med mine smil overfor indvandrere, for jeg har faktisk ikke fået en eneste positiv oplevelse ud af det. Jeg har prøvet det samme overfor danskere, og næsten alle man smiler til kommer med en eller anden lille positiv bemærkning.

Hej Kvinde.
De kvinder du har smilet til har tilsyneladende været nogen som ikke ser danskerne som medmennesker. Hvorfor man skulle grine af en der smiler, forstår jeg ikke. Jeg forstår godt hvorfor folk er mere tilbageholdende med at smile, efter at de har haft dårlige oplevelser.
Jeg personligt smiler altid tilbage, og det samme gør min familie. Min mor kunne f.eks. aldrig drømme om at opføre sig som de kvinder gjorde.
Tror ikke man altid kan give kulturen skylden. Ja, vi er fra to forskellige kulturer, men et smil er sgu et smil. Det er tegn på venlighed! At nogle menneskere ikke fatter det, er udforståeligt.
Jeg ville forstår det lidt bedre hvis du var mand og smilte til kvinderne, ikke fordi der er noget i vejen med det, men det er noget man ikke gør i visse kulturer.

Jeg synes det er meget svært at få øjenkontakt og dermed smile til tørklædeklædte kvinder. Og de gange det er lykkedes mig, har ikke været nogen succes. Men jeg er dog blever endnu mere skeptisk over for at smile til fremmede mænd. De første jeg prøvede at smile til, opfattede det som en invitation til at kunne tage på én. Derfor tænkte jeg om der var forskel på smil i forskellige kulturer.
Jeg oplevede også engang at komme ud af en forretning, hvor der stod en fremmed mand udenfor. Han smilte til mine børn, så jeg smilte til ham. Det fik ham til at komme hen og snakke. Han fortalte han var flygtning fra Iran eller Irak (jeg havde lidt svært ved at forstå ham, men det var en af de to lande). Han boede i en flygtningelejr og vidste ikke om han fik lov at blive i landet. Så tog han sin pung frem og viste mig billeder af hele sin familie, kone, børn, brødre og søstre og jeg viste interesse og spurgte til dem. Alt tegnede helt godt, indtil han lige pludselig der midt på gaden begyndte at kysse mig..... Jeg blev ret chokeret og skubbede manden væk. Han undskyldte og vi sagde pænt farvel til hinanden. Men jeg kan ikke lade være med at tænke om jeg sender forkerte signaler når jeg prøver at være venlig?

Hej Kvinde.
Smiler du til en fremmede mand, som ikke ligner en der har boet i danmark i særlig lang tid, vil det højst sandsynligt opfattes som en invitation.

Hvordan kan man se på dem hvor længe de har boet i landet?? Så må det "sikreste" vel være at lade være med at smile???

Nej det kan du naturligvis ikke. Og der er ingen garanti for at folk der har boet her i flere årtier opfatter kvindens smil anerledes. Du skal huske på at udenlandske mænd ikke er vant til at få smil fra kvinderne; det ligger ikke i kulturen.
Det sikreste er faktisk at lade vær med at smile. Lyder negativt, men er nok det bedste.

Og faktisk helt modsat hvad dit øverste indlæg herinde handlede om. Men det er desværre også den konklussion jeg er nået frem til. Jeg smiler dog stadig til danskere og er kommet i snak med rigtig mange på den måde. Men jeg TØR faktisk ikke smile til udlændinge mere - desværre.

Og kniven er i maven!

Hej Kvinde.
Ja, jeg er godt klar over at mit sidste svar ikke er i overensstemmelse med det første.
Jeg skrev den første indlæg, fordi jeg ville dele den oplevelse jeg havde den dag med andre. Men jeg fortæller ikke folk hvordan de skal leve livet. Og efter at have læst dine indlæg, kan jeg sige at en smil ikke er tilpassende i enhverv situation. Så man skal nok tænke sig lidt om før man smiler.