Skilsmisse, udbrændthed, konkurs osv...
En historie fra det virkelige liv.......
Min kone og jeg, vi har arrangeret os sådan:
Vi er begge selvstændige, jeg tjener penge på min virksomhed, det kræves dog at jeg er en del væk hjemmefra. (alle kunder i HT området) Hun tjener intet på sin (endnu).
Vi har 4 børn, og bor i et udkantsområde. Vi var enige om at det var en god plan, godt nok ville jeg være en del væk (mellem 2 og 4 overnatninger ude pr. uge). Til gengæld behøvede min kone så ikke tjene penge, men kunne koncentrere sig om sin egen virksomhed - i de timer der nu blev tilovers med 4 børn og det (store) arbejde der følger med det! (de er heldigvis væk i dagtimerne).
For 2 år siden knækkede filmen med et brag! Hun fik stress, kunne ikke klare noget som helst. En oplagt løsning, nemlig at flytte nærmere pengene, så jeg kunne være hjemme hver dag som "normale" mænd, kunne vi - og især hende - ikke overskue på nogen måde.
Jeg måtte så opgive min opgave, og tjente ingen penge i 4 måneder, og den sidste måned før jeg droppede ud, tjente jeg heller ikke meget, da jeg ikke kunne arbejde ret meget🙁
Nå, vi har mange udgifter, gæld osv. Så hvad skulle jeg gøre? Jeg brugte skatte- og momspengene, tømte kassekreditten, lånte penge hist og her. Kort sagt, kortsigtet og tåbeligt! Men jeg kunne ikke bære at miste huset, min kone var mere eller mindre ødelagt og ikke rigtigt i stand til at håndtere noget som helst.
Min kone har det med at vise sin sorg og usikkerhed som vrede. Og kors i %&/ hvor kan hun blive vred, og intelligente vrede kvinder med ordet i deres magt er ganske enormt vanskelige at håndtere for sådan en gennemsnits-følelsesforskrækket mand som mig. Man kan sige at jeg frygter hendes svaghed/sorg. Det er svært for mig at få listet op i 1.000 punkter hvilken elendig mand jeg er. Så jeg havde, og har, lidt svært ved kommunikation.
Jeg burde selvfølgelig allerede dengang have trukket stikket ud, få solgt huset og få sikret en økonomisk bæredygtig tilstand - men ak, sådan er det med bagklogskab.
I stedet etablerede jeg en enorm gæld (stor for mig, ca. 400.000 på lidt over et år). Der skete det mirakel, at jeg fik en lokal kunde til en længerevarende opgave (7 måneder, uhørt, alle andre inden for min branche i området rejser!). Men heller ikke denne opgave kunne jeg løfte, da min kone så småt begyndte at komme ovenpå igen, var hun rasende! RASENDE! Hun føler sig ikke elsket, ikke set, ikke ønsket - ikke efterstræbt osv. osv. Og nej, hun havde nok en pointe der, helt ærligt, så havde jeg andet at bekymre mig om end at lappe på hendes savn af romantik. Og det var nok min store fejl. Nå, men det endte med at jeg måtte køre min opgave på halv tid, med deraf følgende lavere indtjening (=mere gæld), og sådan kom jeg til at skylde Skat & bank omkring de 400.000,-.
Nu er vi så fremme ved marts 2009, og der er rigtigt katastrofestemning! Mine kone er optaget af at hendes ægteskab er romantikløst, og jeg er optaget af den (mildest talt overhængende) konkurs! Jeg får så et tilbud, mirakel igen, fra den kunde jeg havde brændt af året før. Dem havde jeg godt nok ikke regnet med at høre fra igen nogensinde.. Men de mente lige at jeg var manden, og der var høj betaling og gode forhold med hjemmearbejde og udstrakt fleksibilitet - fantastisk. En 18 måneders opgave.. Wow, redning fra himlen!
Nå, konen og jeg vi tager så en alvorlig snak, og bliver enige om en plan.
* Vi hyrer en hjælper (au-pair)
* Jeg overnatter ikke ude, måske undtagelsesvist, men ikke hver uge, og aldrig mere end 1 nat.
* Vi får en aftale med Skat & bank om tilbagebetaling
Skidegodt, troede jeg da!
Det er sent, stay tuned, jeg vil forsøge at fortsætte historien snarest!
godnat
/R
Min kone og jeg, vi har arrangeret os sådan:
Vi er begge selvstændige, jeg tjener penge på min virksomhed, det kræves dog at jeg er en del væk hjemmefra. (alle kunder i HT området) Hun tjener intet på sin (endnu).
Vi har 4 børn, og bor i et udkantsområde. Vi var enige om at det var en god plan, godt nok ville jeg være en del væk (mellem 2 og 4 overnatninger ude pr. uge). Til gengæld behøvede min kone så ikke tjene penge, men kunne koncentrere sig om sin egen virksomhed - i de timer der nu blev tilovers med 4 børn og det (store) arbejde der følger med det! (de er heldigvis væk i dagtimerne).
For 2 år siden knækkede filmen med et brag! Hun fik stress, kunne ikke klare noget som helst. En oplagt løsning, nemlig at flytte nærmere pengene, så jeg kunne være hjemme hver dag som "normale" mænd, kunne vi - og især hende - ikke overskue på nogen måde.
Jeg måtte så opgive min opgave, og tjente ingen penge i 4 måneder, og den sidste måned før jeg droppede ud, tjente jeg heller ikke meget, da jeg ikke kunne arbejde ret meget🙁
Nå, vi har mange udgifter, gæld osv. Så hvad skulle jeg gøre? Jeg brugte skatte- og momspengene, tømte kassekreditten, lånte penge hist og her. Kort sagt, kortsigtet og tåbeligt! Men jeg kunne ikke bære at miste huset, min kone var mere eller mindre ødelagt og ikke rigtigt i stand til at håndtere noget som helst.
Min kone har det med at vise sin sorg og usikkerhed som vrede. Og kors i %&/ hvor kan hun blive vred, og intelligente vrede kvinder med ordet i deres magt er ganske enormt vanskelige at håndtere for sådan en gennemsnits-følelsesforskrækket mand som mig. Man kan sige at jeg frygter hendes svaghed/sorg. Det er svært for mig at få listet op i 1.000 punkter hvilken elendig mand jeg er. Så jeg havde, og har, lidt svært ved kommunikation.
Jeg burde selvfølgelig allerede dengang have trukket stikket ud, få solgt huset og få sikret en økonomisk bæredygtig tilstand - men ak, sådan er det med bagklogskab.
I stedet etablerede jeg en enorm gæld (stor for mig, ca. 400.000 på lidt over et år). Der skete det mirakel, at jeg fik en lokal kunde til en længerevarende opgave (7 måneder, uhørt, alle andre inden for min branche i området rejser!). Men heller ikke denne opgave kunne jeg løfte, da min kone så småt begyndte at komme ovenpå igen, var hun rasende! RASENDE! Hun føler sig ikke elsket, ikke set, ikke ønsket - ikke efterstræbt osv. osv. Og nej, hun havde nok en pointe der, helt ærligt, så havde jeg andet at bekymre mig om end at lappe på hendes savn af romantik. Og det var nok min store fejl. Nå, men det endte med at jeg måtte køre min opgave på halv tid, med deraf følgende lavere indtjening (=mere gæld), og sådan kom jeg til at skylde Skat & bank omkring de 400.000,-.
Nu er vi så fremme ved marts 2009, og der er rigtigt katastrofestemning! Mine kone er optaget af at hendes ægteskab er romantikløst, og jeg er optaget af den (mildest talt overhængende) konkurs! Jeg får så et tilbud, mirakel igen, fra den kunde jeg havde brændt af året før. Dem havde jeg godt nok ikke regnet med at høre fra igen nogensinde.. Men de mente lige at jeg var manden, og der var høj betaling og gode forhold med hjemmearbejde og udstrakt fleksibilitet - fantastisk. En 18 måneders opgave.. Wow, redning fra himlen!
Nå, konen og jeg vi tager så en alvorlig snak, og bliver enige om en plan.
* Vi hyrer en hjælper (au-pair)
* Jeg overnatter ikke ude, måske undtagelsesvist, men ikke hver uge, og aldrig mere end 1 nat.
* Vi får en aftale med Skat & bank om tilbagebetaling
Skidegodt, troede jeg da!
Det er sent, stay tuned, jeg vil forsøge at fortsætte historien snarest!
godnat
/R