Skal jeg bryde kontankten til min familie??

Hej..
Jeg er en ung kvinde på 22 år som, for at sige det lige ud hader min familie.
Mine forældre har været sammen on and off siden jeg var lille, men er nu blevet sepereret for nogle få måneder siden. Jeg har ikke haft det nemt da jeg var yngre(var meget deprisiv som barn).
Hver gang mine forældre gik fra hinanden skulle vi (min mor og jeg) bo hos min mors søster, hendes mand og børn. De kunne sidde og svine min far til dagen lang og snakke om det var på grund af mine problemer de måtte gå fra hinanden.
Jeg har altid skulle lægge øre til min mors svinerri om min far, som jeg elsker meget højt.
Jeg kan ikke helt konkret forklare hvorfor jeg hader min onkel, moster og mor så meget,men de skal bla. altid sidde og forhøre mig om hvorfor jeg ikke har fundet ud af hvad jeg vil med mit liv, og hvad jeg bilder mig ind ikke er så interesseret i at have kontakt med dem. Det er et så stort problem for mig at hver gang der er noget familie kom-sammen bliver jeg så nervøs og bryder helt sammen. Jeg kan ikke en gang komme på besøg herning hos mine gamle venner mere af frygt for at møde min familie.
Flyttede fra Herning til min kæreste (sjælland) på min 18 års fødseldag, da jeg ikke kunne mere. Vil gerne stadig have kontakt med min far og mine bedsteforældre, og den ryger jo også lidt når jeg ikke vil se resten af familien:(
Er der ikke nok nogle der kan hjælpe mig??
Ved ikke om jeg skal bryde kontakten med min familie, og hvis ja- hvordan.. er meget konfrontatinssky..
Håber inderligt at der er nogler der enten har prøvet bare noget lign. eller har et godt råd.
mvh. S

Det er tydeligt at du er utilpas ved at være sammen med din mors familie. Det synes jeg du skal acceptere og så lægge dem på is. At lægge på is betyder ikke, at du aldrig vil se dem mere - men betyder at du i en periode har brug for ikke at forholde dig til dem. Måske får du om 1 eller 10 år lyst til at se dem igen. Husk i øvrigt at irritationen kan gå begge veje - måske har de også brug for lidt luft fra dig?
Du kan sagtens have kontakt med din far og den del af familien som du holder af - men så bare fravælge arrangementer, hvor dem du ikke bryder dig om deltager.
Sørg også for at tale alt dette her grundigt igennem med din far, så du har en allieret - eller i hvert fald en der forstår, hvorfor du reagerer som du gør.
God kamp!

Jeg kan godt forstå at du trænger til luft i dit liv. Din mor mm burde være for kloge til at ragge ned på din far imens du hører på det, og involverer dig i det, da din mors problemer intet har med dig at gøre. Du har al ret til, at elske din far og bedsteforældre. Jeg ville gerne hjælpe dig, det er bare ikke lige sådan lige at gøre på chat. Jeg vil foreslå, at du kontakter en selvhjælps gruppe eller en psykolog, så du kan få styr på hvad der handler om dig og dit liv, så du kan sorterer alle de problemer du er blevet påtvunget fra din mor og hendes familie fra. Du fortjener at leve dit liv uden, at være på flugt fra din familie. Håber at det har hjulpet dig en smule. varme hilsner Birthe

og kun saa din far og hans familie.Det har du ret til.Faa dem lidt paa afstand og kom saa til heagterne.Det tror jeg du traenger til.Til sidst vil jeg sige,at vil din mors familie dig noget,ved de hvor du er.Du kan saa ringe til din mor en gang imellem.Jeg ®nsker dig al held og lykke med fremtiden.Lev livet!

1000 tak for jeres svar, er meget glad for jeres hjælp..
Kan ikke forstå hvorfor jeg har det så dårligt med dem stadig (efter jeg er flyttet), da jeg stort set aldrig snakker med dem, medmindre der er en fødselsdag eller jul, men bare det jeg tænker på dem, gør det så ondt..
Og det går mig virkelig meget på at jeg er så svag at jeg ikke kan sige noget til dem, eller hvis jeg ser dem, når jeg er i Herning skynder jeg at løbe eller gemme mig, og at jeg skifter mobil nummer, så de ikke har det..
Skammer mig meget over de påvirker mig så meget og at jeg er en 22 årig ung kvinde, som ikke en gang tør og forsvarre sig selv :(
Får det utrolig dårligt med mig selv, når jeg tænker over det.
Ikke altid lutter lagkage med familie livet

Det er nemlig rigtigt - og er det en trøst - så er du bestemt ikke alene. Der er rigtigt mange der har problemer med familie-relationerne i denne tid.
Du kommer først ud af din frygt for din mors familie, når du lærer at lægge dem fra dig. Hvis du ikke tør ringe til dem, elelr møde dem - så ksriv en mail eller endnu bedre; et brev - hvor du forklarer dem, at du har det skidt, og du har brug for luft fra dem.
Sørg så for at sikre dig denne luft, ved slet ikke at tænke på dem i en lang periode. Det betyder at du ikke delatger i fødselsdage, hvor de deltager, ikke deltager i jule-tju-hej sammen med dem osv. Du er nødt til at lægge dine relationer til dem HELT på is.
Om noget tid - måske et halvt, måske om to år - vil du opdage, at du er belvet så stærk at du kan tage til Herning igen uden at være bange. At du kan foretage dig familie-rettede ting, uden at tænke på dem og uden at frygte dem. Når du når dertil, har du taget det første skridt - der måske en dag kan føre dig tilbage, så du igen får kontakt med den del af familien.
God kamp!
Sørg nu for at have en god veninde eller ven, der ikke bare taler dig efter munden, som vil bruge tid og kræfter på at hjælpe dig igennem.