3tilføjet af

Samfundsøkonomi og brugerbeskatning

Hvordan ville samfundsøkonomien se ud hvis der var mere brugerbetaling i form af tillægsbeskatning, tilvalgsbeskatning og strafbeskatning ?
Hvis man nu som SU modtager, kontanthjælpsmodtager fremover skulle betale en procent mere i skat indtil man havde betalt SUen eller kontanthjælpen som man har modtaget tilbage, eller hvis man når man skylder penge til samfundet i form af skattegæld og meget andet, fremfor at se frem til en gældssanering skulle betale mindst en procent ekstra i skat indtil gælden er betalt❓
Eller man kunne tilvælge ekstrabeskatning og vinde et højere fradrag, få fri transport med bus og tog, eller at man ikke fik bøder men skulle betale en halv procent ekstra i skat i to år for fx færdelsesforseelser(nu svarer en bøde på 1000 kroner til mere end en procent af årsindkomsten før skat for eksempelvis kontanthjælpsmodtagere og su modtagere)
Ville det kunne gavne samfundsøkonomien og socialpolitikken eller ville de mange penge i højere grad korrupere politikere og andre❓
danskerne skylder milliarder : http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/03/14/0314111841.htm

Fx ville man kunne spare kontrolgrupperne mod kontanthjælpsmodtagere fordi pengene ville komme tilbage til statskassen hvis kontanthjælpsmodtagerne betaler en procent mere i skat allerede ved første udbetaling og indtil beløbet er betalt ud.
Med tilvalgsbeskatning, strafbeskatning og tillægsbeskatning bliver det proportionalt den samme udgift den enkelte borger har, og ikke så økonomisk uretfærdigt som ved fx bøder. Men det vil måske blive for dyrt hvis man som fx kontanthjælpsmodtager med gæld til samfundet og en færdelsesforseelse skulle betale en procent ekstra for kontanthjælpen, en halv for færdelsesforseelsen og en procent oveni for gælden; det bliver jo til hele to en halv procent ekstra, plus man måske også betaler kirkeskat.
Hvor mange personer ville det være aktuelt for ?
Der er cirka 200.000 som modtager kontanthjælp hvis de betaler en procent ekstra i skat bliver det til cirka mindst 80 millioner ekstra i skattekassen om året og i årene fremover
Der er cirka 380.000 SU modtagere og hvis de skal betale en procent mere i skat vil det cirka mindst blive 76 millioner ekstra om året og i årene fremover
Ingen ville forholdsmæssigt til at skulle af med en størrer del af årsindkomsten end andre, men beløbet som kommunaldirektørene og andre højtlønnede kommer til at betale som straf for færdelsesforseelser bliver lidt større.
tilføjet af

Prøv at regne på det !

Hvordan ville samfundsøkonomien se ud hvis der var mere brugerbetaling i form af tillægsbeskatning, tilvalgsbeskatning og strafbeskatning ?
Hvis man nu som SU modtager, kontanthjælpsmodtager fremover skulle betale en procent mere i skat indtil man havde betalt SUen eller kontanthjælpen som man har modtaget tilbage, eller hvis man når man skylder penge til samfundet i form af skattegæld og meget andet, fremfor at se frem til en gældssanering skulle betale mindst en procent ekstra i skat indtil gælden er betalt❓
Eller man kunne tilvælge ekstrabeskatning og vinde et højere fradrag, få fri transport med bus og tog, eller at man ikke fik bøder men skulle betale en halv procent ekstra i skat i to år for fx færdelsesforseelser(nu svarer en bøde på 1000 kroner til mere end en procent af årsindkomsten før skat for eksempelvis kontanthjælpsmodtagere og su modtagere)
Ville det kunne gavne samfundsøkonomien og socialpolitikken eller ville de mange penge i højere grad korrupere politikere og andre❓
danskerne skylder milliarder : http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/03/14/0314111841.htm

Fx ville man kunne spare kontrolgrupperne mod kontanthjælpsmodtagere fordi pengene ville komme tilbage til statskassen hvis kontanthjælpsmodtagerne betaler en procent mere i skat allerede ved første udbetaling og indtil beløbet er betalt ud.
Med tilvalgsbeskatning, strafbeskatning og tillægsbeskatning bliver det proportionalt den samme udgift den enkelte borger har, og ikke så økonomisk uretfærdigt som ved fx bøder. Men det vil måske blive for dyrt hvis man som fx kontanthjælpsmodtager med gæld til samfundet og en færdelsesforseelse skulle betale en procent ekstra for kontanthjælpen, en halv for færdelsesforseelsen og en procent oveni for gælden; det bliver jo til hele to en halv procent ekstra, plus man måske også betaler kirkeskat.
Hvor mange personer ville det være aktuelt for ?
Der er cirka 200.000 som modtager kontanthjælp hvis de betaler en procent ekstra i skat bliver det til cirka mindst 80 millioner ekstra i skattekassen om året og i årene fremover
Der er cirka 380.000 SU modtagere og hvis de skal betale en procent mere i skat vil det cirka mindst blive 76 millioner ekstra om året og i årene fremover
Ingen ville forholdsmæssigt til at skulle af med en størrer del af årsindkomsten end andre, men beløbet som kommunaldirektørene og andre højtlønnede kommer til at betale som straf for færdelsesforseelser bliver lidt større.
tilføjet af

Prøv at regne på det !

Hvis der cirka er 50.000 nye kontanthjælpsmodtagere der modtager kontanthjælp i en el flere måneder hvert år, og de skal betale en procent ekstra indtil den modtagne kontanthjælp er tilbagebetalt så bliver det med årene en større sum der ryger tilbage ind i statskassen,
hvis det samme sker med SU og SU modtagere, bliver det endnu mere,
hvis der dertil kommer afbetaling af gæld til samfundet også kan arrangeres betalt via ekstrabeskatning,
samt indføring af livsvarig strafbeskatning af forbrydere,
ville det måske blive mange penge uden at de enkelte bidragsydere ville belastes uretfærdigt hårdt økonomisk ... hvis man derudover også kunne tilvælge ekstrabeskatning mod visse ydelser som fri tandlæge, fri transport, og el et skattelotteri med gevinster som bedre fradrag, højere folkepension, bedre familierådgivning . ..
og man foruden det ordinære personfradrag fik et forhøjet personfradrag på 30.000 ved bestået uddannelse som man kunne bruge i fem eller ti år uden at skulle tage ekstrauddannelse, men at fradraget så fremover efter seks eller elleve år var betinget af bestået fagrelevant ekstrauddannelse på nogle uger el måneder,
og man fik et forhøjet personfradrag ved en ren straffeattest hvert femte år, dvs man får et fradrag på 5000 når man har en ren straffeattest og fylder tyve år, 10.000 når man fylder 25 år, 15.000 når man fylder 30 år og 20.000 når man fylder 35 år, 25.000 når man fylder 40 år og 30.000 i forhøjet personfradrag når man fylder 45 år og ikke er dømt for en forbrydelse; begår man en forbrydelse nedjusteres det forhøjede personfradrag til nul og man starter forfra i optjening.

ville samfundsøkonomien se anderledes og måske bedre ud❓
Mangler seriøs kritik af ideen; hvor er det kæden hopper af, hvorfor er det at det ikke kan lade sig gøre, hvorfor er det ikke en god ide ???

Hvis man indfører det hele vil fx fiktive Hans Johan Johannes Hansen der som atten til tyveårig har modtaget både kontanthjælp i to år og SU i fire år som tyve til firetyveårig og så har bestået en uddannelse og har en ren straffeattest skulle betale af på den modtagne kontanthjælp og SU i lang tid under forudsætning af at den højeste afbetalingsrate er en hel procent. Men samfundet ville kunne få mange penge tilbage.
HJJ Hansen skal betale i lang tid fordi han får et højere personfradrag med en ren straffeattest og et højere personfradrag for en bestået uddannelse.
Det vil altså ikke belaste HJJ Hansens økonomi at han skal betale kontanthjælp og SU tilbage, og samfundet får en fast indkomst i en årrække; han er motiveret til at være lovlydig for ellers mister han den del af sit personfradrag der er betinget af den rene straffeattest . .
Hvorfor er det ikke en god ide❓
I løbet af to år har fiktive HJJ Hansen modtaget fx 150.000 i kontanthjælp og 250.000 i SU i løbet af fire år, et samlet beløb på 400.000 kr.
Når han begynder at modtage kontanthjælp betaler han en procent mere i skat i afdrag på kontanthjælpen, og i løbet af to år når han at betale et mindre beløb tilbage, beløbet er lille både fordi han har en ren straffeattest og derfor et forhøjet personbfradrag og fordi hans skattepligtige indkomst jo er lille og beskeden efter personfradraget.
Så modtager han SU i fire år og betaler stadig en procent ekstra i skat, men hans personfradrag er næsten større end hans skattepligtige indkomst, så han afdrager stort set ikke på sin kontanthjælp og SU. Så består HJJ Hansen sin uddannelse og får et højere personfradrag. Enten er han på dagpenge eller er blevet ansat og lønmodtager og så afdrager han kontanthjælp&SU med en procent efter fradrag . . .

Hvor er det forkert, asocialt, urealistik ... ?

Hvis HJJ Hansen som 25 årig begår en forbrydelse der opklares og som han straffes for mindskes hans personfradrag der gives for en ren straffeattest og som ville være på 10.000 ekstra i fradrag, og han skal så betale mere tilbage af det han skylder for kontanthjælp og SU fordi han kan fradrage mindre og oveni skal han betale strafbeskatning på en halv til to procent fordi han er dømt for en forbrydelse, men hvis han fem år efter dommen ikke har begået nye overtrædelser får han grundfradrag på 5000 for en ren straffeattest i fem år, men skal stadig betale en strafbeskatning fordi den er livsvarig, men efter fem år måske kun på en eller en halv procent.
Hvis bøder blev afregnet med skattetræk og en bøde for at køre for stærkt kostede et års ekstrabeskatning med en halv procent første gang, ville beløbet være lige stort rent proportionalt, den rige ville betale samme andel af sin indkomst som den fattige, hvis man kørte for stærkt indenfor det år kunne man hæve strafbeskatningen til en procent i to år fra datoen af den seneste hastighedsovertrædelse . . ❓Det ville måske også gøre det nemmere for førstegangsforbrydere at begynde at tænke sig om, om forbrydelse betaler sig❓
Men hvorfor er det ikke en god ide at samfundet får nogle af de penge tilbage som det giver uden at tilbagebetalingen skal belaste budgettet hos dem der betaler tilbage og hvorfor er det ikke en god ide at belønne lovlydige samfundsborgere med et forhøjet personfradrag og sikre dem der består en flerårig ordinær uddannelse sådan at de hvis de bliver arbejdsløse kan være lidt mere sikre på økonomien og fx holde sig arbejdsmarkedsparate❓

Hvis fiktive HJJ Hansen forblev kontanthjælpsmodtager og lovlydig ville hans forhøjede personfradrag sikre ham en økonomisk lidt mere anstændig tilværelse når han som tyveårig har 5000 ekstra i fradrag om året og 10.000 i ekstra fradrag som 25 årig, 15.000 ekstra i fradrag som 30 årig, 20.000 ekstra i fradrag som 35 årig og 25.000 ekstra i fradrag som 40 årig kontanthjælpsmodtager(og 30.000 som 45 årig, 35.000 som 50 årig, 40.000 som 55 årig og 45.000 som 60 årig, 50.000 som 65 årig)foruden de 40.000 i det ordinære personfradrag.
Han ville ikke kunne betale kontanthjælpen tilbage men ville økonomisk blive lidt bedre stillet efterhånden som årtierne går og hans bidrag til skattekassen med en procent i tilvalgbeskatning for fri transport med bus og tog og en anden procent i tilvalgsbeskatning til fri tandlæge ville ikke være et stort beløb men det ville måske sikre ham en mere socialt anstændig og værdig tilværelse, når han nu er kontanthjælpsmodtager så at sige på livstid.
Ret til formue og kontanthjælp
Retten til at have formue burde også sikres, det burde ikke være sådan at dem der har taget en uddannelse, dem der har haft arbejde og brugt af deres løn på hus med mere skal nægtes retten til at nyde værdien af deres arbejde, bare fordi de bliver arbejdsløse og ikke får dagpenge. Om ikke andet burde der været et optjeningsprincip?

Hvordan ville samfundsøkonomien se ud hvis der var mere brugerbetaling i form af tillægsbeskatning, tilvalgsbeskatning og strafbeskatning ?
Hvis man nu som SU modtager, kontanthjælpsmodtager fremover skulle betale en procent mere i skat indtil man havde betalt SUen eller kontanthjælpen som man har modtaget tilbage, eller hvis man når man skylder penge til samfundet i form af skattegæld og meget andet, fremfor at se frem til en gældssanering skulle betale mindst en procent ekstra i skat indtil gælden er betalt❓
Eller man kunne tilvælge ekstrabeskatning og vinde et højere fradrag, få fri transport med bus og tog, eller at man ikke fik bøder men skulle betale en halv procent ekstra i skat i to år for fx færdelsesforseelser(nu svarer en bøde på 1000 kroner til mere end en procent af årsindkomsten før skat for eksempelvis kontanthjælpsmodtagere og su modtagere)
Ville det kunne gavne samfundsøkonomien og socialpolitikken eller ville de mange penge i højere grad korrupere politikere og andre❓
danskerne skylder milliarder : http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/03/14/0314111841.htm

Fx ville man kunne spare kontrolgrupperne mod kontanthjælpsmodtagere fordi pengene ville komme tilbage til statskassen hvis kontanthjælpsmodtagerne betaler en procent mere i skat allerede ved første udbetaling og indtil beløbet er betalt ud.
Med tilvalgsbeskatning, strafbeskatning og tillægsbeskatning bliver det proportionalt den samme udgift den enkelte borger har, og ikke så økonomisk uretfærdigt som ved fx bøder. Men det vil måske blive for dyrt hvis man som fx kontanthjælpsmodtager med gæld til samfundet og en færdelsesforseelse skulle betale en procent ekstra for kontanthjælpen, en halv for færdelsesforseelsen og en procent oveni for gælden; det bliver jo til hele to en halv procent ekstra, plus man måske også betaler kirkeskat.
Hvor mange personer ville det være aktuelt for ?
Der er cirka 200.000 som modtager kontanthjælp hvis de betaler en procent ekstra i skat bliver det til cirka mindst 80 millioner ekstra i skattekassen om året og i årene fremover
Der er cirka 380.000 SU modtagere og hvis de skal betale en procent mere i skat vil det cirka mindst blive 76 millioner ekstra om året og i årene fremover
Ingen ville forholdsmæssigt til at skulle af med en størrer del af årsindkomsten end andre, men beløbet som kommunaldirektørene og andre højtlønnede kommer til at betale som straf for færdelsesforseelser bliver lidt større.
tilføjet af

Fejl fejl

Tastede forkert, indlægget er en fejl.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.