GAMBLING

Hej alle læsere
Jeg er en 21 årig pige der stadig bor hos de gamle, inklusive min søster på 9 og storebror ´på 23. Problemet ligger så i det, at min storebror har været/stadig er, en aktiv spiller af Poker, NBA og counter strike etc. I løbet af årene har han ikke haft arbejde eller nogen former for aktiviteter kørende for ham. Han er så indelukket og reagerer kun med korte svar : ja -nej svar. Det er tydeligt for min familie og jeg at "manden" har brug for noget seriøs vejledning! Vi har også haft flere venner på besøg der har prøvet at få ham til at indse at dette er ikke vejen frem. Få gange lykkedes det endda at han har givet os sit ord på at han ville prøve at gøre sig til nytte i familien og også ude i samfundet, men sådan nogle ting sir han kun hvis vi har andre "vidner" (vores venner)med hjem.
<jeg snakker om en voksen mand, der droppede ud af 10. har aldrig haft en kæreste, og er i bund og grund blevet til det man kalder for en rigtig Taber.
Jeg ved ikk hva min familie og jeg skal stille op, og det har selvfølgelig allerede skabt problemer med mine forældre, da min far havde sagt at han ikke gider at hjælpe ham længere: "Han er jo en voksen mand", Jeg tror de tænker på at blive skilt meget snart.
Min far sir at han er ligeglad med mig og min bror, med undtagelse af den mindste Selvfølgelig- Min mor græder hver nat og tænker på ham konstant. Altså vi kan jo ikke bare smide ham ud på den måde. Han har ikke skabt sig et netværk af venner i mange år, og dem der var der førhen har ikke gidet at snakke ham til fornuft mere.. Han kan umuligt finde sig et sted at bo, da han ikke har meget viden omkring samfundet, og hvordan al tingene hænger sammen, i den virkelige verden.
Hvis der er nogle der kan relatere eller har haft lignende problemer derhjemme, vil jeg meget gerne høre fra jer. Og fra jer andre nogle tips til hvem vi evt. ku henvende os til, og om der er nogle derude der beskæftiger sig med sådanne type problemer??
Al råd er velkomne
Venlig hilsen
DF

Kære du,
det smerter mig at læse, husker nogle træk fra min egen bror (han har i dag afbrudt kontakten med resten af familien), og en yngre fætter jeg har, bor stadig hjemme og skjuler sig for alt og alle.. har aldrig fået kontakter eller et liv så vidt jeg kan se.
Selv om du er meget ung, så tror jeg at det kan blive dig, der gør det afgørende positive for din bror. Prøv disse ting, gerne dem alle:
Din bror kan have haft en dårlig oplevelse i skolen, uanset hvad - der skal tages udgangpunkt i hvor han står nu. Det er ikke relevant at bruge ordet taber om din bror, han har ikke brug for at få klistret etiketter på sig. Han har brug for kærlig og konstruktiv hjælp til at få ændret sit liv.
Din bror er indfanget af den elektroniske verden - du kan prøve at kontakte det center, der behandler spillelidenskab, såkaldt ludomani. Jeg har ikke tlf. men håber du kan finde det ved at søge ordet ludomani fra DK via Google.dk. Mit håb er at du kan få din bror til at kontakte dem efterfølgende og høre, hvordan de kan rådgive ham. Eller allerbedst: at han kan møde andre unge, der har haft samme problem som han med kom ud over det og fik sat gang i deres liv (igen).
Det kunne sikkert give din bror et nyt syn på sig selv og livet, hvis han havde mulighed for et ophold på højskole, gerne med fag vedr. computere og IT og mere kulturelle og fysiske udfordringer (fx sport). Prøv at ringe til en socialrådgiver i Jeres kommune og hør om de kan hjælpe med det økonomiske. De må jo vide, at din bror i værste fald vil skulle forsørges af det offentlige hvis dine forældres hjem opløses og de ikke vil have ham boende. Så det er nu der skal handles.
Endelig kan du ringe til tjenesten "Børnetelefonen" 35 55 55 55 og høre, om der eksisterer en tilsvarende kontakttjeneste for unge med selvtvivl eller depressioner.
Du må meget gerne bruge mig som sparringspartner (mob. 2613 1887), da jeg føler ret meget for din bror og hans situation (i lyset af mit eget tab af min bror).
Kærlige hilsner
en mor til pige 23, pige 21 og dreng 16 (alle nu livsglade og super velfungerende men med forsk. problemer undervejs i deres opvækst)

Så længe dine forældre lader ham bo hjemme, så længe bidrager de selv til, at han aldrig kommer videre!
Han skal kort og godt losses ud af den lune og bekvemmelige "rede" hos far og mor og lære at stå på egne ben, og tro mig - hvis først han får sparket og et NEJ til at vende tilbage - så skal han nok lære at klare sig!
Det andet er ikke andet en dovenskab.....Og helt ærligt, hvem ville ikke benytte sig af, at have tag over hovedet, mad på bordet, rent tøj og absolut ingen bekymringer, regninger eller ansvar som 23-årig!?
Så eneste udvej er, at dine forældre for hældt brormand ud....
Det kan lyde barsk og han vil formentlig synes de er urimelige og nogle store idioter, som intet fatter, men HEY - det er sku bare ærgeligt og med tiden vil han forhåbentlig indse, at det var det helt rigtige at gøre!

Tak for begge jeres svar i dette, og jeg ka helt og fuldt ud relatere til det første input. Du kender til problemet på første hånd, da det også er sket for din bror, og kan kun nikke genkendende til de problemer du fortæller mig om-..Til jessebel: lige netop det med at smide ham ved porten kan ikke finde sted overhovedet! min mor har gået og funderet over det, men det ved jeg hun ikke i sin vildeste drømem kunne finde på. Og når jeg spørger hende om hun kan tage det skridt, slutter hun af med at sige: "det er jo min søn, hvad for en mor er jeg så?"
Jeg ved ikke længere hva vi ska stille op med ham?
venlig hilsen

hvis man først buger sig inde skal der noget hjælp til men man må aldrig vende ryggen til da det er som man siger nej til vedkommende snak og ikke råbe og ikke være den der bærrer nag har prøvet det og ikke sjovt og blive snakket om min mening okay