Revolutioner

[color=blue]
Tidligere sled mange i det. Når der skulle sås og høstes var der brug for al arbejdskraft. Køerne skulle drives ud på overdrevet - og hjem og malkes hver dag.
Så kom traktoren. Vi fik selvbindere, mejetærskere, automatiske foderanlæg og automatiske drikkeanlæg, og i dag beskæftiger landbruget kun få mennesker.
Vi fik den industrielle revolution, samlebåndsproduktion, og nu har mikrochippen revolutioneret industrien endnu engang. Den tidligere så stolte arbejderklasse er ved at forsvinde, fordi de ikke længere er de mange. [/color]

[center][img]http://a.bimg.dk/node-images/2/650x/2806-robotter-lader-sig-ikke-bremse-af-krisen--.jpg[/img][/center]
[color=blue]Man skulle tro, at den ny teknologi var til glæde for mennesket, men ak og ve.
Vi har ikke råd til goder som efterløn, lavere arbejdstid, længere ferier og tidlig pension - fordi der ikke er råd til goderne, når færre skal forsørge stadig flere.[/color]
Som om vi bliver forsørget af penge – og ikke af de varer, som stadig færre industriarbejdere og landmænd kan fremstille, uden at få sved på panden.
Hvilken glæde har vi af udviklingen hen imod, at ”intelligente” maskiner overtager arbejdet, når der ikke er ”råd til”, at vi får det bedre?
Er det en naturlov, at bureaukratiet skal æde alle fremskridt?

[color=blue]
Tidligere sled mange i det. Når der skulle sås og høstes var der brug for al arbejdskraft. Køerne skulle drives ud på overdrevet - og hjem og malkes hver dag.
Så kom traktoren. Vi fik selvbindere, mejetærskere, automatiske foderanlæg og automatiske drikkeanlæg, og i dag beskæftiger landbruget kun få mennesker.
Vi fik den industrielle revolution, samlebåndsproduktion, og nu har mikrochippen revolutioneret industrien endnu engang. Den tidligere så stolte arbejderklasse er ved at forsvinde, fordi de ikke længere er de mange. [/color]
[center][img]http://a.bimg.dk/node-images/2/650x/2806-robotter-lader-sig-ikke-bremse-af-krisen--.jpg[/img][/center]
[color=blue]Man skulle tro, at den ny teknologi var til glæde for mennesket, men ak og ve.
Vi har ikke råd til goder som efterløn, lavere arbejdstid, længere ferier og tidlig pension - fordi der ikke er råd til goderne, når færre skal forsørge stadig flere.[/color]
Som om vi bliver forsørget af penge – og ikke af de varer, som stadig færre industriarbejdere og landmænd kan fremstille, uden at få sved på panden.
Hvilken glæde har vi af udviklingen hen imod, at ”intelligente” maskiner overtager arbejdet, når der ikke er ”råd til”, at vi får det bedre?
Er det en naturlov, at bureaukratiet skal æde alle fremskridt?

[quote="anklageren" post=2449770][color=blue]
Tidligere sled mange i det. Når der skulle sås og høstes var der brug for al arbejdskraft. Køerne skulle drives ud på overdrevet - og hjem og malkes hver dag.
Så kom traktoren. Vi fik selvbindere, mejetærskere, automatiske foderanlæg og automatiske drikkeanlæg, og i dag beskæftiger landbruget kun få mennesker.
Vi fik den industrielle revolution, samlebåndsproduktion, og nu har mikrochippen revolutioneret industrien endnu engang. Den tidligere så stolte arbejderklasse er ved at forsvinde, fordi de ikke længere er de mange. [/color]
[center][img]http://a.bimg.dk/node-images/2/650x/2806-robotter-lader-sig-ikke-bremse-af-krisen--.jpg[/img][/center]
[color=blue]Man skulle tro, at den ny teknologi var til glæde for mennesket, men ak og ve.
Vi har ikke råd til goder som efterløn, lavere arbejdstid, længere ferier og tidlig pension - fordi der ikke er råd til goderne, når færre skal forsørge stadig flere.[/color]
Som om vi bliver forsørget af penge – og ikke af de varer, som stadig færre industriarbejdere og landmænd kan fremstille, uden at få sved på panden.
Hvilken glæde har vi af udviklingen hen imod, at ”intelligente” maskiner overtager arbejdet, når der ikke er ”råd til”, at vi får det bedre?
Er det en naturlov, at bureaukratiet skal æde alle fremskridt?[/quote]
Dit spørgsmål burde give anledning til et fornuftigt svar i bredere kredse, men det gør det nok ikke.
Du opstiller også nogle præmisser der er forkerte.
Den ny teknologi er til glæde for mennesker. Vore boliger er bedre end et lerklinet hus med bålsted og lyre. Vor lægehjælp er bedre. Arbejdsmanden får ikke ødelagt sin ryg, men har en gummiged til at grave jord osv.[/quote]
Det er som man tager det. Flere begår selvmord sammenlignet med "gamle dage", så det er måske din målestok for, hvornår man har det godt, vi bør kigge på.
Der ligger også det i det, at de få der fremstiller det vi forbruger, er dem der gør det nødvendige arbejde.
Resten er et valg - en slags luksus, og de bliver faktisk forsørgede, selvom du ikke kan indse det - fordi du ikke forstår, at penge blot er et byttemiddel.

[quote]Det ser ud til du kammer over og mener med den teknologiske udvikling der har givet mange mulighder, så skal der være mulighed for alt hvad man peger på. Er det en naturlov?
Du er selv inde på på det. For mange lader sig forsørge, og det kan systemet ikke bære.
Så er der bagsiden af medaljen, som du peger på. Hvad skal vi med fabriksanlæg, hvis vi bliver kvalt i røg.
Det må dreje sig om forståelse og principper.
Hvorfor køber nogen en ferrari når man kun må køre 80/km i timen på en landevej.
Vi er her inde på psykologien om behov og afledte behov.
Hvis du køber en boremaskine, hvad er det så du reelt køber. Er det boremaskinen eller er det hullerne i væggen?
Hvis ikke al det overflodsudbud af varer i et katalog fra supermarkedet GØR noget for os, hvad skal vi så med det.
Noget der er blevet lidt af en kæphest for mig, som jeg har været inde på før, er i en bredere forstand, hvilke principper ønsker vi samfundet skal agere under.
Hvorfor er der 8 forskellige partier i folketinget. I min verden burde ingen tilgodese en bestemt vælgergruppe, da det uvægerligt må betyde andre skal begrænses.
Men hvem der har mest ret er vanskeligt at afgøre.
En ting jeg har efterspurgt, der skal afklares hvis der skal komme orden i kaos, er hvad skal vi med arbejde. Jeg tror gerne mange ikke forstår spørgsmålet. du har heller ikke selv forstået det i første omgang.
Hvem, hvad, hvorfor, hvordan, er spørgsmål der skal sættes meningsfyldte ord på.
Hvad vil vi med arbejde, hvad skal vi lave. Ikke mindst nødvendigt at finde ud af, da arbejdspladserne forsvinder ud af landet. Hvad gør vi. Sætter os til at trille tommelfingre, stemmer på de røde der tror bare man laver trepartsforhandlinger, med en tilbagestående person som Harald Børsting, så lykkes alt.
Eller definerer vi hvad vi kan fremstille og tjene valuta på. Vi er ikke mere i det selvforsynende naturalieøkonomi landsby samfund. selvom den globale landsby (en underlig konstruktion) er gået for vidt
Hvorfor skal vi gå på efterløn, hvem siger egnetligt det.
Hvem siger vi ikke skal arbejde præcis lige så lidt eller meget som vi selv vil.
Hvad om alle sparede op til pension, de kunne de gå på efterløn for egne penge når de ville.
Efterløn er IKKE noget der kommer op af jorden i baghaven. Det er slet og ret beslaglæggelse af andres arbejde, for efterlønneren kan dyrke sin hobby.
Men som sagt dit spørgsmål burde besvares, og jeg ville ønske de tumper på Christiansborg kunne udvise så megen begavelse, at de kom igang med at undersøge det.

[color=blue]
Tidligere sled mange i det. Når der skulle sås og høstes var der brug for al arbejdskraft. Køerne skulle drives ud på overdrevet - og hjem og malkes hver dag.
Så kom traktoren. Vi fik selvbindere, mejetærskere, automatiske foderanlæg og automatiske drikkeanlæg, og i dag beskæftiger landbruget kun få mennesker.
Vi fik den industrielle revolution, samlebåndsproduktion, og nu har mikrochippen revolutioneret industrien endnu engang. Den tidligere så stolte arbejderklasse er ved at forsvinde, fordi de ikke længere er de mange. [/color]
Nu må du stoppe. Nu har du fået din helle som leder, så den problematik fikser hun i et snuptag. Hun skal bare lige være færdig med sit egotrip før hun kan hjælpe andre, så det bliver nok aldrig.

[center][img]http://a.bimg.dk/node-images/2/650x/2806-robotter-lader-sig-ikke-bremse-af-krisen--.jpg[/img][/center]
[color=blue]Man skulle tro, at den ny teknologi var til glæde for mennesket, men ak og ve.
Vi har ikke råd til goder som efterløn, lavere arbejdstid, længere ferier og tidlig pension - fordi der ikke er råd til goderne, når færre skal forsørge stadig flere.[/color]
Som om vi bliver forsørget af penge – og ikke af de varer, som stadig færre industriarbejdere og landmænd kan fremstille, uden at få sved på panden.
Hvilken glæde har vi af udviklingen hen imod, at ”intelligente” maskiner overtager arbejdet, når der ikke er ”råd til”, at vi får det bedre?
Er det en naturlov, at bureaukratiet skal æde alle fremskridt?

Det er altså mange år siden, at vi gik fra at drive rundt med køerne, og stadigvæk have arbejde der var i kontakt med vores naturlige menneske.

Bragende godt skrevet, med et mårettet klarsyn.
Jeg gad gerne se om anklageren på baggrund af sin socialisme kan imødegå dette med logik og uden forfalden til misundelseskræveri.

Det var et primitivt indlæg, selv efter din standard.
Min målestok for hvad der er godt, funderes på, hvad der er godt for mig. Og jeg behøver ikke spørge i kollektivet hvad det er.
(ja jeg er ikke socialist og lever for at opfylde andres krav)
Princippet jeg ligger til grund, som I røde hader pr. definition er dette:
Jeg har min fulde frihed, der kun begrænses af andres tilsvarende ret til frihed.
Dybden i det, kan du tænke over. Prøv i det mindste.
Du har nu for anden gang med al tydelighed vist, du ikke fatter mit spørgsmål.
Det vil jeg dog undskylde dig med, at det er der desværre mange der ikke gør.
Derfor har vi 160.000 arbejdsløse, blandt andet.
Jeg vil igen sige til dig, den primitive debatform du anvender begrundelsesløst, ikke indeholder tankebærense argumenter i nævneværdig grad.
Du skriver.
Citat:
Du ikke kan indse det -
Hvad er der nærmere præciseret jeg ikke forstår.
``Jeg forstår ilden er en lydig tjener, men en streng herre.´´
Så hvordan anvender vi den?

Det er altså mange år siden, at vi gik fra at drive rundt med køerne, og stadigvæk have arbejde der var i kontakt med vores naturlige menneske.
Vi bevæger os stille og roligt tilbage, mod den situation, hvor vi som mennesker, kan beskæftige os med de ting, som vi som mennesker ar bygget til.
Der er INGEN, der har levet længere, af at ligge på knæ på stålplader og svejse.
Der er INGEN, der har levet længere, af at side foroverbøjet og skrue 843 dimser, i 843 dingenoter.
Maskinen, robotten, eller hvad man nu benytter, har gjort det lettere for os at være mennesker.
Fejltagelsen ligger i, at nogen mener,at det også gør os langsigtet økonomisk rigere, hvis man erstatter en arbejdsproces med en maskine. Det er der ingen der bliver rigere af, for det indgår bare som en konkurrenceparameter i produktionsstyringen. Noget som er globalt ens for alle.[/quote]
Det mener jeg bestemt ikke er sandt.
Derimod er der ingen der er blevet rigere af penge.
Penge er nemlig ikke noget værd - det er varerne, der er noget værd.
Et godt eksempel er, at der for få år siden var rigeligt med penge i samfundet, men igen blev rigere af det - og nu står de der troede på det, med skægget i postkassen.
Hvis erhvervslivet var begyndt at produceret flere varer, var vi blevet rigere - for det er som sagt den [color=red]eneste [/color]måde et samfund kan blive rigere på, at der produceres flere varer.
Amerikanerne bliver f.eks. ikke rigere af, at der bliver dobbelt så mange, der sagsøger Microsoft - selvom det sætter noget arbejde i gang. Den enkelte sagfører kan selvfølgelig godt blive det - men det er kun et fordelingsspørgsmål.
Du kender vel den gamle historie om, at man ikke kan blive rig af at klippe hinanden?

[quote]Robotten, fremskridtet, maskinen, giver os frihed til at være tænkende mennesker. Det er det tænkende menneske der skaber udviklingen, det er IKKE en maskine eller et system.[/quote]
Det er der meget lidt, der tyder på.
Hvis vi er tænkende mennesker, så har vi et valg om, hvad vi skal bruge den pludseligt opståede frihed til.
Romerne havde f.eks. ikke en ide om, at det var godt at arbejde, og så lod de sig forsørge af varer fra kolonierne og slaver.
Den mulighed har vi fået igen med, at den nye teknologi overtager arbejdet.
Der er intet i din kommentar, der tyder på, at du har et frit valg som et tænkende menneske om, hvorvidt vi skal bruge friheden til at holde op med at arbejde ret meget - eller hvilke arbejdsopgaver vi evt. kunne ønske os udført, hvis vi vælger at blive ved med at arbejde - selvom vi ikke længere behøver det.

[quote]Dem der tror, at udvikling handler om at bygge nye robotter, er helt galt afmarcheret. Udvikling, er noget der foregår i det kreative og positivt tænkende menneske.
Udviklingen er selvforsynende, og der er kun 2 ting der hæmmer udvikling i Danmark.
Den ene ting, er det faktum, at man belønner bogholderen ( finanssystemet ), uden om den kreative. Man lader almindeligvis bogholderen skamride den kreative, til den kreative er udsultet, og det afskrækker enhver anden kreativitet.
Den anden ting, er misbilligelse og aversion imod nyt. I Danmark kaldes det jantelov, og er den primære styrende faktor, for udvikling i Danmark. I øvrigt er jantelov, grundlaget for den første faktor, hvor man belønner bogholderen, for at holde den kreative nede.
Åbner man for, og støtter den kreative faktor, frem for bogholderen, så er der ingen grænser for hvor hurtigt udviklingen kan accelererer, og hvor det kan føre os hen.
Først skal man forstå, at økonomi, er et værktøj, som indgår i systemet, som skal holde den kreative proces i gang. Når det sker, så er der mulighed for udvikling.
Så længe man mener, at økonomi er hele systemet, er der ikke mulighed for udvikling.

Intet skabes af intet.
Man kan ikke skabe udvikling, hvis ikke man stiller det økonomiske værktøj til rådighed. Dermed er der heller ikke grundlag for at skabe yderligere økonomi.
Som tidligere beskrevet, så har man tilladt, at bogholderne har voldtaget de kreative. Det giver bagslag, for når de kreative forsvinder, så har bogholderne ikke noget at pule.
USSR, måtte sande, at det kan gå helt galt. Men det behøver ikke være betonkommunister, det kan nemt ske i andre styreformer også.
Det handler om, at samfundet værdsætter dem der skaber udvikling, intet andet.

[color=blue]
Tidligere sled mange i det. Når der skulle sås og høstes var der brug for al arbejdskraft. Køerne skulle drives ud på overdrevet - og hjem og malkes hver dag.
Så kom traktoren. Vi fik selvbindere, mejetærskere, automatiske foderanlæg og automatiske drikkeanlæg, og i dag beskæftiger landbruget kun få mennesker.
Vi fik den industrielle revolution, samlebåndsproduktion, og nu har mikrochippen revolutioneret industrien endnu engang. Den tidligere så stolte arbejderklasse er ved at forsvinde, fordi de ikke længere er de mange. [/color]

[center][img]http://a.bimg.dk/node-images/2/650x/2806-robotter-lader-sig-ikke-bremse-af-krisen--.jpg[/img][/center]
[color=blue]Man skulle tro, at den ny teknologi var til glæde for mennesket, men ak og ve.
Vi har ikke råd til goder som efterløn, lavere arbejdstid, længere ferier og tidlig pension - fordi der ikke er råd til goderne, når færre skal forsørge stadig flere.[/color]
Som om vi bliver forsørget af penge – og ikke af de varer, som stadig færre industriarbejdere og landmænd kan fremstille, uden at få sved på panden.
Hvilken glæde har vi af udviklingen hen imod, at ”intelligente” maskiner overtager arbejdet, når der ikke er ”råd til”, at vi får det bedre?
Er det en naturlov, at bureaukratiet skal æde alle fremskridt?