Pisse træt af min ven

Hej håber nogle kan give råd.
Jeg har en kammerat der er meget forskellig fra mig på den måde at han konstant ringer og vil mødes osv. Jeg har nok et ekstremt behov for at være alene og da jeg har vanskeligt ved at få ham til at forstå/acceptere det forholder sig sådan er det endt med noget lort. Jeg lyver nemlig en del omkring at jeg ikke kan være sammen/laver noget andet. Det har jeg gjort for ellers skal jeg afvise hele tiden og han vil måske så tro at jeg ikke kan lide ham.
Sidst endte det med at jeg sendte ham sms (om at vi kunne ses dagen efter) som han ikke svarede på. Han ringede derimod aftnen efter og så gad jeg ikke ta telefonen da han ikke havde svaret på min sms. Jeg gider sku ikke bare stå til rådighed og når han ikke ligesom er til at aftale noget med (har gjort det før) så syntes jeg det er irriterende han ikke bare lige svarer på smsen.
Nå men nu tror jeg han er skide sur og jeg er sku egentlig ligeglad.
Men det der er problemet er hvordan jeg får forklaret ham hvordan jeg har det uden det skal ende som beskrevet hver gang.
Han er en fin nok person men jeg er bare ikke pisse social og som sagt brug for at lave andet samt være alene.

Ikke at jeg har problemet hele tiden, men kender kun for godt følelsen af ikke lige at gide at være social og så være tvunget til det.. arrrrrrrrrrgh... ha ha hvis det ringer på døren kan jeg finde på ikke at åbne.. HADER uanmeldt besøg
Men hvis han ikke kan forstå eller acceptere det ville jeg begynde at kigge mig om efter en ny ven..

Det er vel det mindste man kan forlange af en ven.
"...hvordan jeg får forklaret ham hvordan jeg har det uden det skal ende som beskrevet hver gang"
Det ender jo ikke sådan, hvis du holder op med dit løgn. Sig da for helvede du ikke vil være social! Jeg synes du er en rådden "ven".

Jeg ville jo ikke skrive her hvis han var mig ligegyldig .... vil gerne løse problemet.
Jeg er bare bange for at jeg ikke kan trænge igennem med det da vi er ret forskellige på det punkt.

Men er det mindste ikke også at man acceptere hinanden ?
Jeg er godt klar over at det med løgnen er dumt. Men det er nok også kørt for langt ud. Det bedste ville være at få en snak om det men jeg ved ikke hvordan jeg skal få det forklaret.
jeg er enig med dig i at jeg ikke er en god ven mere .... men syntes ikke kun ansvaret er mit.

syntes i det mindste han fortjener at vide sandheden og hvordan du står. Det er vel ikke sjovt for ham at du afviser et eller andet sted ved han jo nok godt du ikke gider.
Syntes sku du burde vise dig som en ordentlig ven tage en snak med ham og stop løgnen.
Gode venner kan snakke om stort set alt..

det har du ret i. Problemet er nok også som du skriver at venner kan snakke om alt ... ved ikke rigtig men jeg tror venskabet er for overfladisk. Jeg ville føle jeg skulle tale ned til ham. For jeg skulle ligesom fortælle at han er forkert. Han er for omklamrende og altså skal lave om på sig selv. Samtidig kan jeg ikke give garanti for så meget. Altså jeg kan ikke rigtig rumme ham hvis man kan sige det sådan.