Nødråb! Kan du hjælpe mig?

Kære Helle
Først vil jeg udtrykke min glæde over at se din brevkasse eller hvad det hedder herinde. Jeg har brug for et råd. Jeg ved at jeg har evner jeg ikke er stærk nok til at leve med som mit liv er nu. Siden jeg var lille har jeg kunne læse tanker og har kunnet mærke folks følelser. Det er først da jeg blev omkring elleve år det blev meget svært at "lukke ned". Jeg har siden udvidet mine evner nu ved jeg hvis folk er døden nær. Før troede jeg bare og fik ret. Det gør mig meget ondt at vide dette da jeg føler et stort ansvar for at prøve at styre dem udenom. Et eksempel er min barndomsvenindes lillesøster der døde for bare to dage siden. Jeg har vidst hun ville gå bort i godt to måneder. Jeg føler mig fuldstændig lammet indeni. Jeg mærker altid når en sjæl er hos mig men det syntes jeg at kunne håndtere, før alt det med "varslerne". Jeg ved man ikke må advare folk om deres tragiske skæbne, men må, og kan man forhindre deres dødsfald? Har du et råd mht. til hvordan jeg kan lukke ned for disse evner. Især den ubehagelige viden om døden. Det æder mig op indenfra! Håber du kan hjælpe mig.

Den er helt gal med dig, og synes du burte kontakte din læge og få hjælp af ham eller hende. håber du snart får noget hjælp, held og lykke her fra

Synes du ikke det er ubetænksomt at dig at skrive sådan? Hvis du er skeptisk i forhold til evner bør du jo ikke være i dette forum. Og måske er du ikke ond men du er da ikke hverken betænksom eller sympatisk heller. Frabeder mig hermed ydeligere kommentarer fra dig. På forhånd tak

Du skal vide jeg føler med dig - en kæmpe gave du har fået - dog kan den til vi lærer at håndtere den virke på os som deet største kors at bære. En byrde uden lige, der til tider kan virke truende og destruerende.
Du er et fantastisk medie kæreste og det er måske på tide, at du lærer i mere trygge rammer, hvordan du håndterer dine evner.
Allervigtigst er det føler jeg, at sige til dig, at det "at dø" jo set i evighedens perspektiv er en gave. Det er himlen, her på jorden er helvede. Når vi dør kommer vi hjem. Jeg plejer at sammenligne det med en rejsende der efter lang tid ude nu endelig kommer hjem og kan høste af sine erfaringer. Forstået på den måde, er der ikke noget at frygte eller at styre udenom.
At prøve at styre udenom, er det sammen som at stoppe et vandfalds rindende vand med dine bare hænder. Det er simpelthen umuligt.
Det du måske kunne gøre, var at fortælle folk om disse gaver du har og om, hvor svært det er for dig. Vær mere åben om det, som du er for mig og andre i brevkassen nu og accepter, at det er sådan det er. Det er ikke dit ansvar at styre nogen udenom, eller advare folk.
Som jeg ser det, kan du have god gavn af at lukke lidt ned for energierne og beskederne i en periode.
Bed simpelthen om at blive fri for disse varsler. Og her mener jeg ikke med ord bed - nej nærmest befal det - med hele dit væren skal du sige nej og virkelig være der. "Jeg lukker nu af for disse varsler og koncentrerer mig om livet" kunne være et mantra du sammen med en dyb vejrtrækning trækker ind hver dag eller flere gange dagligt.
Derudover, kontakt et dygtigt medie i dit nærområde - du er også velkommen til at ringe til mig for en session - vi har været der og kan hjælpe dig. Vigtigt er det, at det er en du har tillid til, for samtidig med det, skal der arbejdes med din kontrol og angst.
Alt der lige nu giver dig lidt mere jordforbindelse vil være godt: løbe, gåture, naturen.
Der var intet du kunne have gjort for at forhindre det husk det og virkelig tag det til dig kære sjæl.
Mine allerkærligste tanker til dig
Helle Nemborg