Når forelskelse bliver til misbrug.
Jeg blev lynhurtigt forelsket i det jeg stadig kalder "min dame" allerede som 16-årig.
Misbruget - som jeg definerer som det tidspunkt hvorfra man ikke længere indtager alkohol som led i noget festligt eller social, men af behov - dukkede først om mens jeg var i lære.
Jeg var vildt trær af min chef, men vidste at hvis jeg droppede ham var sandsynligheden for at finde en ny meget lille - og jo jeg forsøgte, uden held.
Samtidigt var jeg lidt træt af at min dame intet foretog sig - udover at ordne vasketøj og danne en slags "bindeled" til hendes mor - som så eksempelvis sørgede for vasketøj og andre huslige sysler.
Blændet af forelskelsen hoppede jeg i, jeg var omkring folk jeg var tryk ved og kunne lide og alt var jo dejligt.
Men min irritation over at hun intet foretog sig udover at spise og handle mere usund mad ind og brokke sig over sin overvægt, steg, og det gjorde mit misbrug også.
Til sidst havde vi brugt ti år sammen, med alt fra alkohol-domme, hustruvold (og her tænker jeg på når konen slår manden), en tur på Kreta, en gæld som trods alle anstrengelser bare steg, og et lille barn på hånden. Vi var nødt til at gå fra hinanden, til sidst gik vi begge blot rundt som tomme skeletter og talte næsten slet ikke.
Det ville jeg ikke udsætte mit lille barn for i længere tid og eneste løsning blev så at flytte hver for sig - og med alt hvad det indebærer.
Jeg var alt forlænge til at bøje mig for hendes ønsker - hjælp mig med en regning, en bil, 500 kr her og der, og ja jeg blev en slags hjælpeorganisasition i form af funktionen pengeautomat.
Nogle få gange kom pengene senere tilbage, andre gange ikke.
Hele familien var blevet offer. Jeg blev sågar truet med - selvom vi stadig var sammen - med en anmeldelse om voldtægt da hun mente jeg havde med "økonomiske våben" tvunget hende til samleje.
Helt absurd ja.
Men hun bliver ved selvom vi slet ikke mere omgås hinanden andet en 1-2 gange om ugen og kortvarigt.
Please lån mig 700 kr til min tv-pakke ellers går signalt om 2 dage! Jesus...
Vi er måske begge lige gode om det, men resultatet er mange ødelagte familie - og der var vi ellers gået rundt i årevis uden de helt store problemer. Og jeg har dermed været med til at skabe endnu en ung enlig mor, og et barn som må vokse op uden ret meget kontakt med sin far, alt sammen i god mening, men det gik galt.
Samtidig ved jeg jo også at med 99% sandsynlighed får hun aldrig et job selvom hun endelig er startet på uddannelse - hun vil ikke kunne tilpasse sit liv til de krav arbejdsmarkedes stiller. Simpelt.
Øv og øv.
Jeg var blind.
Misbruget - som jeg definerer som det tidspunkt hvorfra man ikke længere indtager alkohol som led i noget festligt eller social, men af behov - dukkede først om mens jeg var i lære.
Jeg var vildt trær af min chef, men vidste at hvis jeg droppede ham var sandsynligheden for at finde en ny meget lille - og jo jeg forsøgte, uden held.
Samtidigt var jeg lidt træt af at min dame intet foretog sig - udover at ordne vasketøj og danne en slags "bindeled" til hendes mor - som så eksempelvis sørgede for vasketøj og andre huslige sysler.
Blændet af forelskelsen hoppede jeg i, jeg var omkring folk jeg var tryk ved og kunne lide og alt var jo dejligt.
Men min irritation over at hun intet foretog sig udover at spise og handle mere usund mad ind og brokke sig over sin overvægt, steg, og det gjorde mit misbrug også.
Til sidst havde vi brugt ti år sammen, med alt fra alkohol-domme, hustruvold (og her tænker jeg på når konen slår manden), en tur på Kreta, en gæld som trods alle anstrengelser bare steg, og et lille barn på hånden. Vi var nødt til at gå fra hinanden, til sidst gik vi begge blot rundt som tomme skeletter og talte næsten slet ikke.
Det ville jeg ikke udsætte mit lille barn for i længere tid og eneste løsning blev så at flytte hver for sig - og med alt hvad det indebærer.
Jeg var alt forlænge til at bøje mig for hendes ønsker - hjælp mig med en regning, en bil, 500 kr her og der, og ja jeg blev en slags hjælpeorganisasition i form af funktionen pengeautomat.
Nogle få gange kom pengene senere tilbage, andre gange ikke.
Hele familien var blevet offer. Jeg blev sågar truet med - selvom vi stadig var sammen - med en anmeldelse om voldtægt da hun mente jeg havde med "økonomiske våben" tvunget hende til samleje.
Helt absurd ja.
Men hun bliver ved selvom vi slet ikke mere omgås hinanden andet en 1-2 gange om ugen og kortvarigt.
Please lån mig 700 kr til min tv-pakke ellers går signalt om 2 dage! Jesus...
Vi er måske begge lige gode om det, men resultatet er mange ødelagte familie - og der var vi ellers gået rundt i årevis uden de helt store problemer. Og jeg har dermed været med til at skabe endnu en ung enlig mor, og et barn som må vokse op uden ret meget kontakt med sin far, alt sammen i god mening, men det gik galt.
Samtidig ved jeg jo også at med 99% sandsynlighed får hun aldrig et job selvom hun endelig er startet på uddannelse - hun vil ikke kunne tilpasse sit liv til de krav arbejdsmarkedes stiller. Simpelt.
Øv og øv.
Jeg var blind.