8tilføjet af

Mænd og smser

Jeg ved ikke om det er min kæreste eller jeg, den er "gal med".
Normalt ses vi næsten hver dag, men lige i går sås vi ikke, da jeg ville være noget for min dreng, der skal til sin far i et par uger på ferie.
Min kæreste virker ikke altid lige tolerant over for min dreng, så jeg synes jeg ville have dagen med ham alene.
Normalt er det min kæreste, der trækker hjem til sig selv for at passe lejligheden og ordne et par ting, men i går var det altså mig. Først prøvede han at tolke på det, men jeg forklarede at jeg bare ville forkæle min dreng. Han var så meget tilbageholdende med smser i går, jeg fik dog en godnathilsen med sov sødt. Jeg svarede med at han også måtte sove godt og sendte desuden kys.
Ingen "tak min skat" og ingen godmorgenhilsen. Hvilket vi normalt plejer.
Er jeg helt gal på den, som kærester skriver man så ikke godmorgenhilsen, og skulle jeg begynde på det, når jeg er den der skriver kys osv. uden at få svar?
Jeg har en aftale med ham i dag, men jeg har bare en følelse af at man er to fremmede, der ikke vil hinanden det godt og interesserer sig for hinanden. Og når jeg ikke hører noget længe, så fordufter følelserne langsomt. P.t. tænker jeg meget over hvorfor f. han ikke skriver, men jeg savner ham jo ikke som sådan, jeg er bare langsomt ved at bryde følelserne ned, måske for at passe på mig selv.
Derfor vil jeg gerne høre jeres mening, er jeg forkert på den, hvis jeg forventer at man siger godmorgen og godnat - og også gider returne kys eller sige tak for det. Føles i hvert fald lidt tamt det her.
Eller til fyrene, kan man elske og samtidig ikke gide skrive godmorgen og "straffer" I også jeres kæreste ved at lade være.
tilføjet af

...ooo

Hej
nej jeg vil mok mene at han bare gav dig plads til at være noget for sin søn som du jo selv havde skrevet til ham🙂
hvis du synes følelserne er ved at forsvinde og hvis du ik tænker på han når du er alene så er det fordi du ik gider ham mere.. vel??🙂
tilføjet af

Læg ikke for meget symbolik i det

Hej Cecilie5,
For hvad angår mænd:
Regel nr. 1: Mænd kan ikke tankelæse - fortæl ham hvad du tror, tænker og føler - så får du svar og der kan være alle mulige gode grunde til at han ikke svarer, som du forventer.
Regel nr. 2: Ros mænd for det du gerne vil have gentaget (hehe - vi er sgu lige som hunde).
Regel nr. 3: Mænd lægger bare ikke udspekulerede planer omkring hævn - det magter vi ikke, men det kan piger måske.
Regel nr. 4: Mærkedage og visse handlinger betyder ikke det samme for mænd som for piger. Vi kan ikke forstå, at det måske kan betyde så meget for jer, med et glemt goddag eller farvel kys. Ok hvis der går en tendens i handlinger, så kan det måske betyde noget - men så husk på regel nr. 1 - fortæl og spørg ham.
Jeg håber da mine 'simple' mande regler kan bruges.
Bare vent - han er stadig vild med dig og I kan ikke holde jer fra hinanden når I ses igen.
tilføjet af

Nej

Jeg spurgte selv lidt til ham, og på et tidspunkt sov drengen jo, og jeg skrev og sendte kys med, uden at han svarede på det eller startede op til morgen med godmorgen.
Når vi er sammen, gider jeg ham godt, men når vi ikke har de her godmorgen og godnat-sms'er så føler jeg ikke at vi er et par. Ikke fordi jeg som sådan tolker ham, men når man ikke har kontakt, så mærker jeg ham ikke. Selv nu hvor han så skrev en lille hilsen her før, der handlede det om vejret og uden kys som vi plejer.
tilføjet af

Tak

Mange tak for dit indlæg, der lyder klogt nok. Men når jeg spørger ham om han er sur, hvis han fx ikke svarer før fire timer efter en dag, og siden svarer i enstavelse, selv om jeg har skrevet sødt (hvilket han også selv plejer) så bliver han sur og siger at han har haft travlt. Men alle ved at vi har ret til at gå på toilet og også have spisepause ;-) og lige tjekke tlf. Men skal lige indskydes at vi måske kun skriver en morgenhilsen og så igen efter fyraften, så det er altså ikke vildt hvad vi skriver.
Selv om mænd tænker, som du påpeger, tænker han alligevel over, hvis jeg ikke svarer ham hurtigt, eller jeg svarer for kort, eller at jeg skriver langt til andre. Hmm.
tilføjet af

Snak sammen!

Er I kærster fordi I har aftalt at være det, eller fordi I vil hinanden?
Jeg spørger, fordi I lyder meget usikre på hinanden. Du skriver at, "når du ikke hører noget længe" fordufter følelserne langsomt". Hvis du med "længe" mener et par timer eller en nat (eller sågar et par dage) lyder det ikke som særlig dybe følelser. Følelser forsvinder ikke bare sådan ud i den blå luft...Og hvis man er kærester, er der vel ingen regler for, hvem der sender god morgen kys først. Hvofor kan du ikke sende den første sms om morgenen, bare fordi du har sendt den sidste om aftenen?
Jeg tror generelt du skal lade være med at tolke din kæreste så meget. Du skal træffe beslutninger der er rigtige for dig, og lade bolden blive på din halvdel, så at sige. Hermed mener jeg, at du skal koncentrere dig om de ting, du kan gøre noget ved - så må din kæreste tage ansvar for hans beslutninger.
Hvis han synes, du har gjort noget, han har behov for at straffe dig for, er det hans problem. I mine øjne er det eneste du har gjort, at sige du har lyst til en dag alene med din søn. Godt nok er I kærester, men I er stadig to selvstændige individer. Det er da et usundt forhold, hvis I ikke kan foretage jer noget uden den anden.
Hvis din kæreste har et problem eller er blevet såret over at du tager en dag alene med sønnen, må han sige det til dig, så I kan tage en snak om hvad der generer ham.
Jeg synes du skal tage udgangspunkt i, at alt er i skønneste orden - hvis du er såret eller ked af noget, din kæreste har gjort må du sige det, og det samme må du forvente, at han gør.
Det lyder som om I skal lære at tale sammen og ikke kommunikere ved at sende signaler, som den anden skal tolke. Der kan være 1 mio årsager til, at han ikke sender en godmorgen sms. Det er hans ansvar at fortælle dig det - hvis det har noget med dig at gøre. Alt andet giver kun unødige spekulatiner og grå hår i hovedet.
Så nej, jeg synes ikke synes ikke det er dig den er gal med i forhold til, at du har valgt at tage en alene dag med din søn. Men jeg synes der er nget galt, hvis dine følelser blegner hen over natten, fordi kæresten ikke sender godnatkys. Jeg synes også der er noget galt, når du ikke vil sende gormorgen kys til ham, fordi han ikke har svaret dig. I mine øjne lyder det som et underligt kæresteforhold - og det er jer begge, den er gal med i den henseende.
Jeg synes du skal overveje dine følelser for kæresten, og overveje hvorfor du er sammen med ham. Hvis dine følelser bare ikke er stærke nok, er der vel ingen grund til at fortsætte? Hvis du er vild med manden og ikke kan leve uden ham, men synes der er ting i forholdet der ikke fungerer, synes jeg du skal tage en snak med ham. Forhåbentlig er det noget I nemt kan løse i fællesskab, men hvis det ikke kan løses, må du gøre op med dig selv, om du kan leve med forholdet og manden som det/han er.
[s]
tilføjet af

tror ikke du skal

tænke så meget over, hvorfor han ikke lige sendte dig et "tak" eller en godmorgen-hilsen. Han HAR jo skrevet sov sødt, hvilket giver rimelig godt udtryk for, at han da hverken er sur på dig eller har glemt dig. At han ikke lige får sendt dig en godmorgen-hilsen betyder nu nok ingenting. At han ikke lige skrev til dig den efterfølgende dag, kunne du måske også tolke som, at han vidste du gerne ville være sammen med din søn og derfor ville han ikke forstyrre jeres tid med at skrive sms'er hele tiden.
Der er jo ikke sket noget mellem jer siden (altså i det tidsrum) du tog hjem til dig selv for at være sammen med din søn. Hvis det er fordi han er blevet fornærmet over, at du gerne ville forkæle din søn, så synes jeg det er både ganske umodent og uvoksent. Desuden synes jeg også, at det virker problematisk, hvis han i forvejen ikke er særlig tolerant overfor din søn....ham kan du jo ligesom ikke vælge fra....han følger med i pakken.
tilføjet af

nej man gør ej

man "straffer" ikke sin kæreste. Det tager bare lang tid at skrive sms'er. Især hvis man skriver på engelsk, for så skal man indtaste en masse nye ord.
tilføjet af

Tak for det

Dit svar lyder fornuftigt. Men jeg ved så ikke hvorfor, men når jeg fx ikke får en godmorgen-sms og pludselig får den tanke, at det her er skrupforkert, for kærester ønsker naturligvis at sige godmorgen eller så godformiddag, når de har sovet for sig og brugt en dag alene, jamen så drosler jeg mine følelser ned. Får følelsen af at han er fremmed. Skal lige siges, at han heller ikke deler så mange tanker, så jeg ikke føler at jeg er kommet ind under huden på ham. Men han er sød til at nusse og være tæt.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.