Uendelige diskussioner.

Kære sol brugere.
Jeg er en dreng på 19 år, som har været sammen med min dejlige kærste i snart 16 måneder vel. Vi har fra starten haft et godt forhold, som har gået som smurt, og startede med en sommerforelskelse.
Efterhånden som tiden er gået, er der opstået flere og flere diskussioner, om bagateller (om ikke andet ser jeg dem som bagateller), og så er der de diskussioner, som er tunge, og tager timevis at komme igennem.
Mit egentlige dilemma, er at jeg har en super god ven, Søren, som går i klasse med min kæreste. I starten var de gode venner, men det er efter hånden gået ned ad bakke, efter som søren, har fundet sammen med en anden pige fra klassen - Eva, som min kæreste bestemt ikke kan fordrage.
Til at starte med, skal det siges, at min kæreste og jeg ikke bor sammen, og at jeg ved lejligheder, hvor jeg skal være sammen med min ven Søren og en anden, har påbudt hende ikke at komme hjem til mig, da jeg gerne vil fokusere på mine venner når jeg endelig bruger min tid på dem, og at jeg ikke ville virke som en idiot, hvis hun var til stede, og jeg satte mine kammerater som førsteprioritet.
Når jeg så en gang imellem besøger Søren, hvor Eva er til stede, hvilket jeg ikke har noget imod, så længe jeg får Søren for mig selv, og hun ikke yderligere er med til at vælge hvorvidt vi skal tage en tur i byen, eller så en vild action film.
Her er det at min kæreste er stærkt uenig - hun vil ikke have jeg ser Eva, da hun mener at hvis jeg siger noget om hende, bliver det brugt til at sprede rygter på skolen om hende (her skal det siges, at jeg hverken er dum, eller har i sinde at gå bag min kærstes ryg), hvilket jeg har sagt til hende at hun ikke skal frygte, da jeg ikke diskuterer vores forhold el. hende i det hele taget, når Eva er til stede.
Min kæreste mener derfor der bliver gjort forskel på hende, og Eva, hvilket jeg også mener der gør, men at det kun er for hendes skyld jeg siger jeg vil have noget tid med vennerne alene, fordi hun ikke skal behandles, som Søren behandler sin kæreste Eva. Alligevel vil min kærste have, at jeg skal forklare min ven Søren, at når vi to aftaler at være sammen, enten alene, eller med andre venner, skal Eva ikke være en del af det.
Jeg mener ikke selv det burde være nødvendigt, og føler det svært at sige, men jeg elsker jo min kæreste, og vil gerne beholde hende.
Så jeg er i tvivl om hvor vidt jeg overhovedet skal sige noget til min ven, og hvis jeg skal, så hvordan jeg skal få det sagt til ham?
Mvh Kenneth.

Din kæreste og dig bor ikke sammen. Når du skal have besøg af dine venner bestemmer du selv, om du også vil have hende på besøg eller ej. Og når du besøger venner kan du overhovedet ikke blande dig i om deres kærester må være der eller ej. Det er den ven, du besøger, der bestemmer, hvem han gider have på besøg og det kan du ikke blande dig i. Du bestemmer da heller ikke, hvem din kærestes veninder må have besøg af, når din kæreste besøger dem. Det er en helt absurd idé, som kun skal bruges til at styre dig og få dig til at føje hende. Du skal stå fast. Banke i bordet og sige til din kæreste, at du elsker hende rigtig meget, men at det her pis, det gider du simpelthen ikke stå model til. Det er slet ikke noget, hun skal diktere. Du skal slet ikke hoppe med på argumentet om, hvem der siger hvad, når Eva er der. Du skal sige at det er noget Søren bestemmer - og at du har det sådan at du helst vil være alene med dine venner. Og sådan er det. Det må hun acceptere - og så lad være med at lade diskussionen gå videre.
Selvom hun aldrig vil indrømme det, så vil hun få væsentlig mere respekt for dig, hvis du holder fast på dit og kræver at hun bakker ud. (I denne sag) Hun er jo ikke dum og ved da godt, at du ikke kan bede Søren om at smide sin kæreste ud, når du er der, fordi din egen kæreste har fået fikse idéer. Come on..Det er jo decideret lamt. Alternativt så vis hende denne mail - du er jo en sød og betænksom fyr. Men man skal altså ikke gå på kompromis med sådan nogen petitesser..det handler jo om monstre i hendes hoved om, hvad du siger bag hendes ryg osv...det skal man altså ikke leve sit liv efter.
Held og lykke

Tak skal du have! Super konstruktiv tilbagemelding, det er jeg glad for.
Problemet er bare, eller, 'problemet', at når jeg så står fast ved min sag, siger at det er mit valg, så kommer hun mig i møde, og siger at jeg derpå vælger hende fra, og tvinger mig til at vælge mellem at vrage at være sammen med Søren og Eva på samme tid, eller vrage hende? Jeg vil jo som sagt ikke miste hende, men dette er også det længste forhold jeg har haft, og kan derfor ikke rigtig vurdere om jeg derfor spilder min tid hvis hun kan lade det hele passere så let, og gøre det forbi på den måde hvis jeg tager valget, og slår i bordet?

og redde trådene ud.

Du kan se det som en test. For det er en magtkamp, der handler om at hun vil have sin vilje. Problemet er jo, at hun er galt på den. Hun er helt galt afmarcheret, når hun vil have dig til at fortælle dine venner, hvordan de skal vælge. At du ønsker at have "mandeaftner fri for kvinder" er ikke ensbetydende med, at du skal kræve det samme af dine venner. Det er helt urimeligt at forlange - og det er kun starten på en stime af den slags, hvis du bøjer dig.
Jeg kan da godt forstå, at det er sur røv, at blive bedt om at holde sig væk, når kæresten vil spille Playstation, ræbe højt og larmende og snakke om store patter med sine venner, men sådan er det. Hun gider heller ikke have dig med, når hun går på café med veninderne for at snakke om andre veninder og deres kærester, vel? Nogen ting skal man have i fred. Jeg kunne forstå, hvis det var en eks-kæreste, du ville være sammen med alene. Så ville klokkerne også ringe hos mig. Men ens venner? Nej.
Og du siger det selv. Spilder jeg ikke min tid, hvis hun vil opgive forholdet fordi jeg ikke vil fortælle mine venner, hvad HUN synes DE bør gøre? Læs det lige igen. Det er HENDE der vil have DIG til at diktere dine venner, hvad HUN synes de skal gøre. Jeg synes du skal sige til hende, at det er hende, der har problemet - og hun må selv sige det til Søren, hvis hun insisterer, for du synes det er et fuldstændigt tåbeligt krav, som du under ingen omstændigheder vil stille til en ven. Han må gøre som han vil - og du må gøre som du vil. Kan hun ikke leve med det, så tror jeg faktisk at du spilder din tid. For festen vil ikke stoppe her. Der vil komme flere krav, der skal holde dig fra steder, hvor andre kvinder færdes. Ellers bare det, at du fravælger hende er nok. Men man får kun et sundt forhold, hvis man også kan give hinanden plads.
Jeg taler af personlig erfaring. Jeg er lykkeligt gift, og grunden til at min mand er ham, jeg blev hos, er, at han er god, kærlig og alt det en mand skal være - men samtidig har han også en personlig integritet. Han er retfærdig og fair og han har en personlig grænse, som han forstår at sætte - også overfor mig, hvis jeg kører ud af en tangent. Og det værdsætter jeg. For jeg kan godt være lidt af en mundfuld.
Du lyder som en sød, reflekteret og fornuftig fyr, og det håber jeg egentlig hun sætter pris på. Men få du bare lidt mere røv i bukserne og fortæl hende, hvor dit skab skal stå. Så må du se om hun vil gå linen ud.

For Søren holder ikke ligesom dig sin kæreste udenfor.
din kæreste, Eva og Søren går i klasse sammen og du er ven med Søren.
Når Søren gør noget, så har han sin kæreste med, det kan endda være at han laver noget med sine venner fra klassen og Eva, eftersom de jo er kærester.
Du sætter så også bevidst din kæreste lavere end dine venner - fx. Søren der gerne tager sin kæreste med.
Og så undrer du dig over hvorfor din kæreste er utilfreds?

Tak endnu en gang skal du have. Jeg har besluttet også at prøve at se hvor vidt hun er villig til at gå linen ud, da denne episode, en såkaldt magtkamp, har fundet sted flere gange før, hvor jeg har følt mig presset til at føje, for at holde forholdet kørende, hvilket jeg ikke fandt rigtigt. Så må det briste eller bære, jeg elsker hende uanset hvad.
Tak for hjælpen Maia, jeg sætter pris på den tid du har brugt på at hjælpe mig.

Selv tak. Jeg synes bare, det er så ærgerligt at komme ind i en dårlig spiral, hvis I ellers er glade for hinanden. Som jeg skrev, så gider hun vel heller ikke have dig med, når hun skal mødes med sine veninder på café eller hos dem? Jeg synes ikke du lader hende i stikken - eller "dumper hende" for dine venner. At din ven har det på en anden måde med sin kæreste er ikke din hovedpine. Og så længe du ikke mødes med mystiske veninder eller gamle eks-kærester, som din kæreste ikke må møde, så er der ikke noget galt i det, du gør.
Pøj med det.
Maia