=[melder mig ud]=

Det er så trist
Så ondt livet kan gøre
Det gør så ondt
En ubeskrivelig mærkelig
Smerte inde i min krop
Jeg kan ikke få den væk
Den er der bare
Uanset hvad jeg gør.
Man kan vel godt sige
At jeg er kørt fast
I livet der gør så ondt!

Du skal ikke melde dig ud. Tværtimod, meld dig selv ind igen, sig du også kan, du har også en ret.
Alle har vel været ude for smerte i deres liv, nogen mere end andre. Men livet, er herligt, når først du forstår dig selv, og lærer at elske den du er, for DU ER god nok, ligesom alle os andre er.
måske du bare, har mistet fodfæstet for en tid, men jeg tror på at du finder det igen.
Hold dig munter, du søde, du kan godt.

Hej Error
Se at få noget professionel hjælp til at komme oven på igen. Du har værdier, tanker, føelser, evner som vi andre bliver snydt for hvis du melder dig ud. Så se at meld dig ind og lad os få glæde af dine egenskaber.

Bare spring ud over skrænten...det ka sgu være det samme

Du skal aldrig vælge den nemmeste løsning. Jeg ved godt den beslutning er hård at tage, men jeg har selv stået der, og det bedste, jeg nogensinde har gjort, så er det at vælge livet....
Når jeg tænker på alt det, jeg ikke ville have oplevet igennem de sidste 10 år, hvis jeg havde taget den anden beslutning, bbrrrrrr.......
Hvis du har lyst til at snakke mere om det, så kontakt mig på min mail, der er på min profil.
Der er så menge mennesker i verden, der ufrivilligt mister livet. Der er ingen grund til at gøre det frivilligt....
Håber du enten skriver eller kommer ovenpå ved anden hjælp.
Mange knus og de bedste ønsker fra G.I.S.P

Så svært, og fortsætte, med alt den smerte jeg har været i gennem, og stadig er i gennem. Det gør ondt, og nogen gange, gør det mere og mere ondt, for hver dag der går.
Den nemmeste løsning, har været tæt på nogen gange efterhånden nu, men jeg er her stadig, for stærk nok, er jeg ikke til og tage den løsning, men tvivler bare på jeg er stærk nok, til og tage de andre løsninger der også er der.
Jeg ved snart ikke, ville bare ønske jeg kunne forsvinde væk! )':

Måske, dette indlæg er mit skrig efter hjælp. Ikke fra professionelle, men bare fra andre, som måske har været der, hvor jeg er nu. Jeg synes, det er svært og snakke med en af de professionelle, og føler de bare dømmer en, men måske tager jeg fejl, jeg ved det ikke.
Men jeg prøver. Prøver og forstå, det hele, og mest af alt mig selv.

okay sikke da en venlighed.
At sparke til en der i forvejen ligger ned, er det væreste man kan gøre. Ønsk dig ikke du selv kommer ud for det, og så snak dog pænt til andre, eller Hold helt K***!

med risiko for at lyde hård; der er ingenting i denne verden, der er nemt. så så den jo ikke sådan ud....
Men stadig; livet er den største gave, man kan tænke sig. Uden det var alt andet ligegyldigt, selv kærlighed, glæde, sorg og lykkelighed.
Ligegyldig hvem eller hvordan dine forældre er, har de givet dig denne gave. Lad være med at smide det væk..
Nu ved jeg ikke, hvilke smerter det er, du har været igennem, så et mere specifikt råd her er svært at give dig.
Men jeg har nu selv været igennem en del, så tilbuddet er der stadig; hvis du vil og har lyst og tør, må du gerne skrive til på min mail. Så skal jeg se, hvad jeg kan gøre eller om jeg kan gøre noget. Jeg kan forhåbentlig give dig et spark i den rigtige retning.
Alle har fået en mulighed, brug den, nyd den!!!!!

At livet er det bedste som er givet os.
Har også selv været meget igennem, og det er svært at give specifikke råd, uden at vide mere om hvad der er galt. Du skal også være velkommen til at skrive til min mail, hvis du trænger til en kvindes syndspunkter på din smerte. nullee@sol.dk .
Hjælpen er nær og det er bare at række ud efter den. Husk du er aldrig alene, selv om det kan virke sådan. Ej heller er livet så slemt, at det skal endes af egen hånd.
Knus Nullee