Manipulation og nysprog fra V?
Valget handler om økonomi.
Både om hvordan vi skaber værdierne, og hvordan vi fordeler dem.
Værdiskabelsen er gået i stå. Vores samfundsøkonomi er skrumpet, og fordelingen er blevet skævere.
Der er mange flere virkeligt fattige i Danmark end for ti år siden, og middelstanden bliver mindre, mens en ret lille gruppe har raget rigtigt meget til sig.
Det er status på Danmark eftersommeren 2011.
Derfor havde Lars Løkke ret, når han skød valgkampen i gang ved at sige, at valget er mellem ukontrolleret gæld og varig velstand. Det er præcis, hvad valget drejer sig om.
Det fantastiske er, at en statsminister, der har et enormt medansvar for den nyere Danmarkshistories hurtigste vækst i både statslig og privat gældsætning, nu fremstiller sig selv som den, der skal sikre varig velfærd og beskylder sine modstandere for ukontrolleret gældsstiftelse:
Lars Løkke har i et årti været drivkraft i uddeling af ufinansierede skattelettelser til de bedst aflagte. Og nu benytter han det langt hen ad vejen selvskabte hul i statskassen som påskud til et hidtil uset generalangreb på velfærdssamfundet.
Det er patetisk, når statsministeren mistænkeliggør os andre for hensigter om ukontrolleret gældsstiftelse, samtidig med at hans egen finansminister præsenterer et finanslovforslag med et historisk stort underskud på 85 mia. kr.
Lars Løkke fik også sagt nogle snese gange i løbet af valgkampens første døgn, at nok er der krise, men Danmark var sluppet nådigt, og arbejdsløsheden hos os er stadig lavere, end den var nogen dag under Nyrups regering. Men Løkkes tal siger intet om virkeligheden og kan overhovedet kun fremføres, fordi det kun er omkring halvdelen af den aktuelle ledighed, der fremgår af de tal, statsministeren benytter sig. Det skyldes bl.a., at mange flere i vores tid er ledige uden hverken at være arbejdsløshedsforsikrede eller berettigede til kontanthjælp.
Statsministerens påstand falder fra hinanden, når man se på de tal for den reelle arbejdsløshed, der samstemmende opgøres af EU og Danmarks Statistik i den såkaldte AKU-statistik. Her kan man se, at der nu er flere arbejdsløse, end der har været på noget andet tidspunkt siden 1994. Arbejdsløsheden i 2010 var 80.000 højere end i 2001, da Fogh tog over fra Nyrup.
Dette ved statsministeren naturligvis udmærket. Han har masser af embedsmænd, der kan fortælle ham om virkeligheden. Men han forsøger alligevel systematisk at omskrive den.
I forfatteren George Orwells skræmmende fremtidsroman ’1984’ har det regerende parti opfundet et ’nysprog’. Nysproget er en forenkling af det gamle, rige sprog, og ordene betyder ofte det modsatte af, hvad de gjorde i gamle dage. Sandhed bliver til løgn og løgn til sandhed.
Lars Løkke og Claus Hjort er med deres himmelråbende manipulationer ved at udvikle et dansk nysprog. De fører falsk tale både om fortid og fremtid. De prøver desperat at nære gamle fordomme om, at de selv har mere styr på økonomien end os andre. Og de har i øvrigt frem til valgets udskrivelse gjort sig skyldige i et misbrug af embedsmænd af historiske dimensioner ved at tvinge dem til at tale regeringens nysprog.
Både om hvordan vi skaber værdierne, og hvordan vi fordeler dem.
Værdiskabelsen er gået i stå. Vores samfundsøkonomi er skrumpet, og fordelingen er blevet skævere.
Der er mange flere virkeligt fattige i Danmark end for ti år siden, og middelstanden bliver mindre, mens en ret lille gruppe har raget rigtigt meget til sig.
Det er status på Danmark eftersommeren 2011.
Derfor havde Lars Løkke ret, når han skød valgkampen i gang ved at sige, at valget er mellem ukontrolleret gæld og varig velstand. Det er præcis, hvad valget drejer sig om.
Det fantastiske er, at en statsminister, der har et enormt medansvar for den nyere Danmarkshistories hurtigste vækst i både statslig og privat gældsætning, nu fremstiller sig selv som den, der skal sikre varig velfærd og beskylder sine modstandere for ukontrolleret gældsstiftelse:
Lars Løkke har i et årti været drivkraft i uddeling af ufinansierede skattelettelser til de bedst aflagte. Og nu benytter han det langt hen ad vejen selvskabte hul i statskassen som påskud til et hidtil uset generalangreb på velfærdssamfundet.
Det er patetisk, når statsministeren mistænkeliggør os andre for hensigter om ukontrolleret gældsstiftelse, samtidig med at hans egen finansminister præsenterer et finanslovforslag med et historisk stort underskud på 85 mia. kr.
Lars Løkke fik også sagt nogle snese gange i løbet af valgkampens første døgn, at nok er der krise, men Danmark var sluppet nådigt, og arbejdsløsheden hos os er stadig lavere, end den var nogen dag under Nyrups regering. Men Løkkes tal siger intet om virkeligheden og kan overhovedet kun fremføres, fordi det kun er omkring halvdelen af den aktuelle ledighed, der fremgår af de tal, statsministeren benytter sig. Det skyldes bl.a., at mange flere i vores tid er ledige uden hverken at være arbejdsløshedsforsikrede eller berettigede til kontanthjælp.
Statsministerens påstand falder fra hinanden, når man se på de tal for den reelle arbejdsløshed, der samstemmende opgøres af EU og Danmarks Statistik i den såkaldte AKU-statistik. Her kan man se, at der nu er flere arbejdsløse, end der har været på noget andet tidspunkt siden 1994. Arbejdsløsheden i 2010 var 80.000 højere end i 2001, da Fogh tog over fra Nyrup.
Dette ved statsministeren naturligvis udmærket. Han har masser af embedsmænd, der kan fortælle ham om virkeligheden. Men han forsøger alligevel systematisk at omskrive den.
I forfatteren George Orwells skræmmende fremtidsroman ’1984’ har det regerende parti opfundet et ’nysprog’. Nysproget er en forenkling af det gamle, rige sprog, og ordene betyder ofte det modsatte af, hvad de gjorde i gamle dage. Sandhed bliver til løgn og løgn til sandhed.
Lars Løkke og Claus Hjort er med deres himmelråbende manipulationer ved at udvikle et dansk nysprog. De fører falsk tale både om fortid og fremtid. De prøver desperat at nære gamle fordomme om, at de selv har mere styr på økonomien end os andre. Og de har i øvrigt frem til valgets udskrivelse gjort sig skyldige i et misbrug af embedsmænd af historiske dimensioner ved at tvinge dem til at tale regeringens nysprog.