3tilføjet af

Lønforhøjelse

Jeg sidder på kontor har nu været ansat i den samme stilling i over 1 år, og synes godt jeg kan bede om mere i løn.
Min startløn var på kr. 21.000 og til jul steg jeg med kr. 800, hvilket er hverken til at leve eller dø af...
Hvad synes I er rimeligt, og hvilke argumenter skal jeg bruge?
M.v.h.
Klokke
tilføjet af

Lønforhøjelse er svært

Hej Klokkeblomst
Det er lidt svært at sige hvad du måske bør få i løn, eftersom jeg ikke kender dine arbejdsopgaver og omfanget af dem. Der er jo stor forskel på hvilken branche det er, selvom det er på kontor.
Jeg hader også selv disse samtaler og ved heller ikke helt hvordan det gøres bedst.
Men jeg har ofte fået at vide, at du ALDRIG må sige at du har brug for højere løn fordi du arbejder så hårdt i forhold til andre. Ros dig selv, men overdriv ikke!
Jeg har engang haft en kollega som ikke sagde meget til disse samtaler, men havde en lommeregner med. Og når chefen så nævnte et beløb sad han og trykkede og regnede i lidt tid, og sagde så at det ikke kunne gå, regnede så videre og nævnte så selv et lidt højere tal.
Men om den metode virker på alle chefer - det er jeg ikke så sikker på.
Men prøv at regne lidt på det inden. Find så ud af hvad du selv mener er rimeligt (ikke hvad du drømmer om - for det er som regel altid skyhøjt) og find ud af hvad det mindste er du kan leve for og arbejd lidt ud fra det.
Start gerne lidt højt så du altid kan gå lidt ned for at gå på kompromis. Men start nu ikke for højt, for så husker din chef det til næste gang og tænker " ja ja ønsket er måske højt, men vi presser bare lidt så slipper vi for at give lønforhøjelse der".
Ved godt det er meget forvirrensde, men håber stadig du kan bruge det til lidt hjælp.
Knus Monicamp
tilføjet af

Hvad er rimeligt?

svært at sige, som en anden har anført.
Jeg vil dog tilføje at du skal gå efter følgende:
- er du blevet pålagt/oplært i nye opgaver som du ikke havde i starten?
- er dit ansvarsområde blevet udvidet? - hvis ja, hvor stor del af din samlede arbejdsindsats kræver denne udvidelse?
- er der overført opgaver til dig fra andre medarbejdere? - hvis ja, hvor mange opgaver fra hvor mange medarbejdere?
har du nogle personalegoder? - tænker her på telefon, bil eller andet?
For at kunne få mere i løn skal du overfor din arbejdsgiver dokumentere at du har fået flere opgaver (som selvfølgelig forventes at blive udført uden klager) og eller at du har implementeret en ny procedure, ny måde at organisere arbejdsgange på, osv.
Som regel kan du ikke forvente andet end almindelig løntrinsstigning efter et år - og det er endda for visse arbejdsgivere for tidligt.
Hvis ingen af de ovenfor nævnte ting gør sig gældende, så prøv at se om ikke du kan finde på noget nyt der virker, som er godt for virksomheden - og så har du et super godt grundlag til at diskutere lønforhøjelse på et fagligt og sagligt niveau.
Alene det, at være i jobbet i 1 år er ikke nogen kvalifikation i sig selv.
Håber ud kan bruge noget af dette.
Venlig hilsen,
en anden der skal til at lønforhandle om 14 dage
tilføjet af

Kommer an på

så meget... Hvor dedikeret du er til dit arbejde, hvor god/dygtig du er, hvad uddannelse du har, hvad stilling du har osv.
Prøv at finde ud af hvad andre i samme stilling får, så kan du nok bedre vurdere om du bør have mere!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.