let til tårer=pinligt

Hej:)
jeg skal til dimissionsfest sidst på måneden på uni fordi jeg er færdig med bachelordelen af min uddannelse, ´jeg læser videre på kandidaten efter ferien. Det gør de fleste andre også, men af de to som jeg er mest sammen med, tager den ene et friår og den anden starter rimeligt sikker også på kandidaten. Mit "problem" er at jeg "frygter" lidt den dimmisionsfest når vi skal til at sige god ferie og sådan bagefter. Jeg er sådan en som fremstår meget rolig og har kontrol på en måde og er meget fattet, men jeg bliver bare let så rørt når det handler om venner og familie og begynder så let at græde når jeg skal sige farvel til folk. det er ikke fordi at vi ikke kommer til at se hinanden igen, men bare det at vi ikke skal blive færdig på damme tid og gå i klasse sammen efter ferien gør mig lidt trist(men den anden skal jeg højst sandsynligt studere videre med)..Men jeg hader det at jeg måske ikke kan styre det og at jeg måske debynder at græde lidt når hele studiet og pårørende er i lokalet..det vil jeg gerne undgå:)Er lidt pinligt synes jeg og flovt..For jeg vil gerne fortælle dem at de har været fantastiske at studere sammen med og jeg har nydt at lære dem at kende..Og de skal ikke med til festen om aftenen, så der kan jeg ikke sige ordentlig farvel til dem..
Men er der nogen som har nogle råd til hvordan man kan "holde masken", så man ikke begynder at tude i alles nærvær..hehe har før prøvet ting som at tænke på noget andet/sjovt lige i situationen, men det virker ikke altid..
Så er der nogen som har nogle forslag, det vil være en stor hjælp!
kærlig hilsen pigen

Jeg har også enormt let til tårer, og kan sagtens sætte mig ind i, at det er irriterende, når man ikke kan styre det, for det kan jeg heller ikke!
Men du skriver, at du gerne vil fortælle dem, hvor glad du har været for at lære dem at kende, og det gør du jo også på en måde, hvis du bliver rørt i situationen, hvor du skal sige farvel.
Det er da kun helt naturligt at blive bevæget, når man afslutter noget og siger farvel til nogle mennesker, der har betydet noget i ens liv.
Du skriver, at du normalt fremstår som en, der er i kontrol. Men måske skulle du droppe kontrollen og tillade dig selv at vise din mere følsomme side. Hvis du ikke selv skal have en indre konflikt om, at "nej, jeg må IKKE græde", så bliver din reaktion måske heller ikke så voldsom. Det er lidt ligesom, når man kommer til at grine i en situation, hvor man virkelig ikke synes, det er smart - så har man meget sværere ved at styre det. Jeg håber, du forstår, hvad jeg mener?! :o)
Hvis du siger til dig selv, at det er helt ok, kan det være, det bliver lettere at tackle. Så kan du jo bare sige ærligt til dine medstuderende, at du har været glad for at læse sammen med dem og at du kommer til at savne dem - og at du altså bliver lidt rørt i sådan en situation. Det er da en kæmpe kompliment til dem, at de har betydet noget for dig, og det synes jeg slet ikke, du behøver skjule! [f]

bare rolig der er masser der har det som dig, jeg synes faktisk ikke det er så pinligt hvis folk græder, det viser bare man har følelser. Jeg er selv en tudemarie der tuder ved enhver given lejlighed, men lever fint med det. Jeg plejer at sige:nå så kører det derudaf for mig igen, eller lign. og så griner nogle måske lidt, men skidt med det. Alle der kender mig ved hvordan jeg har det og flere af mine venner og i familien har det på samme måde, så vi er en kæmpe flok af tudemarier herude.Det eneste tidspunkt det rigtig generer mig er hvis jeg er rigtig gal (sjældent heldigvis, men det sker jo)så er det utrolig irriterende hvis jeg græder af raseri, for så er det bare svært at trænge igennem med sin vrede. Men hvis det er dig meget imod at komme til at græde foran andre, kan du måske hive vedkommende med udenfor eller lidt tilside istedet, eller skriv et lille brev. KH hyleren

Da jeg og mine skolekammerater gik ud af gymnasiet, var der et styrtebad uden lige. 😃 Alle græd hæmningsløst over at vi ikke skulle se hinanden på daglig basis igen. 🙂 Det var måske lidt overdrevet, set i bagspejlet, men det var dog alligevel sådan vi følte det den gang. 🙂
Du skal da bare gøre det samme. Vis dine følelser, og få afløb for dem. 🙂 Det er slet ikke godt at pakke dem ind og se kontrolleret ud. Det kunne jo faktisk være sådan at dine kammerater, ville synes at det var underligt hvis du SLET ikke græd. At du var lidt for kold. 😉
Så græd du bare dine modige tårer, og husk at fortælle dem hvor meget du holder af dem. 🙂
Pøj pøj.
Kajsa [f]

Jeg har også lyst til at fortælle dig, at det er dejligt at du er en menneske der bliver rørt og kan have let til tåre og det da ikke er pinligt.
MEN, nu spørger du efter et råd til hvordan du kan "holde masken".....
Ved ikke om det virker på dig, men min utrolig dygtige psykologilærer på HF, fortalte engang en historie om at blive udmyget og ikke at tabe ansigt... lang historie.
Men fidusen er at presse tungen op i ganen og trække vejret stille og roligt gennem næsen.
Jeg ved godt det ikke virker hvis du skal være på og tale med folk, men når du sidder og f.eks lytter kan man også nemt blive overmandet af følelser.
Held og lykke fremover!

Dejligt og hjertevarmende at nogle mennesker stadig har så nærværende følelser for de nærmeste i deres hverdag. Du vil da gøre hver og en glad over at være rørt til tårer.

Kære Hyler.
JEg er journalist og har ved en søgning fundet dit gamle svar til en debattør, der er ked af at have let til tårer. Jeg skriver et tema til Femina om netop dette: Kvindelig gråd, omfang, problematikker osv. Jeg har interviewet en kvinde, der synes gråden har voldt hende store problemer. Nu leder jeg så - som modpol -e fter en kvinde mellem 30 og 50, der har det ukompliceret med at være en "tudeprinsesse" - og det lyder det til, at du har. Kunne du tænke dig at medvirke i et interview? Hvis du vil høre mere, må du meget gerne kontakte mig - gerne på min mailadresse eller du kan ringe. Jeg håber, du har lyst.
venlig hilsen Sanne Hansen, tlf. 40864221 mail: sanneh@bnaamail.dk