I hvert fald ikke på motionsplan, snarere tværtimod!
Og hvor er det da herligt at se, så mange fortsat melde sig ind i en motionsklub og flere og flere motionsløb, der kommer til. Som motionscyklist siden '87 oplevede jeg det store Riis-boom i midten af halvfemserne, hvor det gik op for den almindelige dansker, at Danmark råder over et fantastisk cykellandskab. Tilgangen til sporten på motionsplan har været støt stigende, endda også lige efter Festina-skandalen i '98, så jeg tror såmænd også, det fortsætter efter Armstrong-blamagen. Det eneste dårlige ved den fortsatte massive tilgang til motionscykling, er at der nu er forholdsmæssigt mange nybegyndere i trafikken, som ikke forstår sig på at gebærde sig ordentligt derude. Her må der altså mere oplysning til.
Nuvel, det var et sidespor 🙂
Nå, nu startede jeg med at reagere på din sidste stikbemærkning, nok fordi cykling betyder meget i mit liv - på motionsplan forstås 🙂
Bortset fra det - Lance-gaten medvirker forhåbentligt, at der bliver ryddet grundigt op i cykelsporten på professionelt plan. Team Skys pludselige krav om en underskrift fra hver enkelt på, at man ikke har været involveret i doping på noget tidspunkt virker måske bombastisk - for JA, gu' dopede de sig alle i 90erne. Selv sidste mand i feltet. Så er der selvfølgelig undtagelser, som eksempelvis
Christophe Bassons.
Jeg håber der i fremtiden vil være flere ryttere af den type, som tør åbne munden, og at det ikke pr. automatik vil være karrieremæssigt selvmord at afsløre dopingmisbrug blandt sine kolleger. Selv idag har jeg stadig fornemmelsen af, at omertaen (ikke se, ikke snakke, ikke lytte) lever i bedste velgående, desværre. Og det er fordi, der stadig er brådne kar i sporten. Disse gamle brådne kar har så gennem anciennitet, så de nu har betydende stillinger i sporten. Så er det sgu op ad bakke, men forhåbentlig kan denne sag - som har været som at smide en atombombe midt i lokalet - rydde en del op i det.
Dog har jeg stadig min tvivl, når det kommer til de latinske lande, her mener jeg i første række Spanien, Italien, Portugal, hvor der er nogle stolte æresbegreber, der skal gøres op med. Det kræver en kulturændring, og når den er så fast forankret...ja jeg har desværre min tvivl!
Til din kommentar om, hvorfor Lance Armstrong ikke blev snuppet, da han var aktiv. Der er flere grunde:
1)
Dopingprøverne var enten/eller og meget simpel. F.eks. da man indførte en grænse for hct-niveauet til 50%. Så ved man da idag at alle alligevel brugte EPO og blot søgede for at komme under den magiske grænse! Lidt senere kunne man så rent faktisk teste for EPO. Men her var der så let spil for diverse sløringsstoffer (ex: vanddrivende midler), som man først efter Armstrong-æraen har kunnet spore. Og endelig er der bloddoping, som man først nu for nyligt er begyndt at komme med nogenlunde valide tests for.
2) Så er der sagen med beskyldninger om
bestikkelse fra Armstrong til UCI, der så skulle have holdt hånden over Lance Armstrong. Argumentet er let at finde: Armstrong var en fantastisk salgsvare for sporten, for UCI; en mand, der stod op fra dødesengen (kræft) og vandt verdens håreste cykelløb. Dén historie har solgt rigtig, rigtig godt på globalt plan og den pengestrøm det har medført til sporten, er det oplagt at konkludere, at UCI naturligvis have haft en vis interesse i at dække over Armstrongs dopingmisbrug.
Angående sidstnævnte er det indtil videre kun gisninger og postulater, ord mod ord, så at sige. Ligesom hele dopingsagen iøvrigt er. Der er jo ingen form for tekniske beviser, blot et overvældende vidnesudsagn fra 28 aktive ryttere.
For at svare dig: personligt håber jeg lidt på, at professionel cykling er "dødsdømt" i nogle år, og således må starte forfra. Forsvinder sponsorer og TV-indtægter fra sporten, så forsvinder de store lønninger og pengepræmier også, og incitamenterne for at dope sig forsvinder lige så langsomt.
Nu, udover at jeg har dyrket motionscykling siden mit 16. år, så har jeg også dyrket roning siden mit 12. år. I nogle år på konkurrenceplan i mine unge år. Selvom jeg klarede mig ret godt, var der aldrig nogen, der tilbød mig doping. Ser man på de danske OL-roere idag, så har de trænet hårdt og lidt mange afsagn for at kæmpe for medalje til Danmark. Dette til en sulteløn fra Team Danmark hvor flere har levet fra hånden til munden. Og lige efter OL, så er de hurtigt glemt igen og optager somregel en civil karriere. Sådan er det, når der ikke er penge i sporten. Og derfor tror jeg netop, at doping ikke er et generelt problem indenfor rosporten : pengene er generelt små.
Men når pengene bliver rigtig store, så kommer doping også ind i sporten, det kan man bide spids på. Udover prof. cykling, se blot på atletik, amerikansk fodbold, ishockey, boksning...og helt sikkert også fodbold. Da Operation Puerto startede kom det frem at absolutte top fodboldklubber i den spanske liga var indblandet i sagen. Af uransagelige årsager blev det på mærkværdig vis pludselig ikke et emne. Hvorfor? Fordi med pengene følger korroption. Her er UCI, FIFA og IOC ikke spor forskellige.
Når der er penge i lortet, lokker det alle de brådne kar til!