0tilføjet af

Landbruget vil have mere støtte for at skabe flere arbejdspladser

Læste forleden dag at landbruget var ude med riven og sagde at det var unfair at rederierne får mere støtte end dem, når nu at landbruget skaber flere arbejdspladser i Danmark fordi de f.eks. bruger danske håndværkere, hvor rederierne ansætte udenlandske sømænd.
Jeg synes hverken rederier eller landbrug skal have så meget som en krone i støtte, men ideen om at vi skal favorisere de sektorer som skaber arbejde i Danmark er jeg med på.
Er der nogen som har nogen ideer til, hvordan vi kan skabe nogle flere arbejdspladser i DK, selvfølgelig arbejdspladser som hviler i sig selv uden støtte!
Jeg har selv følgende, som jeg har skrevet en gang før, men jeg håber der er andre der har ideer..
1. Vi skal have styrket konkurrencen i de sektorer som har det alt for godt, så flere skal konkurrere om det samme marked f.eks. beton og bankbranchen. I USA har de en meget stærk anti-trust lovgivning som bekæmper mononopoler.
2. Iværksætterriet skal styrkes. Regeringen udviser god vilje ved at foreslå at nye iværksættere med stor vækst skal have 100,000 kr. i skatterabat. Det forslår bare som en skrædder i helvede. Vi skal have flere joint-ventureselskaber mellem stat, pensionsselskaber og erhvervsliv som det kendes fra USA og Israel.
3. Vi skal have ændret den holdning vi har i Danmark til at fordi du f.eks. er uddannet cand.mag i historie så kan og skal du kun arbejde med dit fag. I f.eks. england og USA er der en meget større åbenhed for at se på dit potentiale i stedet for din snævre uddannelsesbaggrund. At du er bachelor i oldtidskundskab og latin kan sagtens føre til en karriere i en bank.
4. Unødigt overarbejde skal reduceres. Det er klart for mig at i et lille specialiseret IT firma så kan man ikke bare kalde ekstra folk ind efter behov, fordi det kræver mindst et halvt års indsigt i tingene før man er produktiv. Og hvis der vælter en ny opgave ind ad døren, så må man jo arbejde over.
Men det gælder altså ikke for rengøringspersonale, buschaufører, skolelærer, gymnasielærere og andre der har en ret forudsigelig struktur med 37 timers arbejdsuge. De kan godt gå ned i tid og vi kan finansiere det vha. de penge som det koster at have folk rendende på dagpenge. Men vi skal have en indbygget fleksibilitet i systemet således at folk kan og skal gå op i tid, hvis efterspørgslen stiger. F.eks. så er det muligt at vi om få år kommer i ganske alvorlig bekneb for gymnasielærere og så nytter det jo ikke noget at jeg og andre som gerne vil arbejde i den sektor render rundt og hygger os med en 30 timers uge, mens ungdommen ikke får den undervisning de har brug for.
5. I byggeriet er der stor efterspørgsel p.t. på håndværkere, men lønningerne er faktisk ikke steget voldsomt fordi branchen har lært at det ikke går at man bare kræver ind i løn i opgangstider og dermed skaber nedgangstider fordi priserne bliver for høje. Hvis denne holdning kan udbredes til andre brancher så kan vi undgå det lønpres som en større beskæftigelse i følge tradionel klassisk konservativ og tilbageskuende økonomi vil føre til.
6. Skatten skal ned for lavtlønnet arbejde så vi køber flere serviceydelser af hinanden. Det er da for dumt at vi har folk rendende rundt hjemme som kunne lave 'hjemmeservice' for de folk som har ih så travlt på arbejde. Hvis det f.eks. kun kostede 80 kroner hvidt i timen at få hjælp til rengøring så ville der være flere der ville benytte sig af det. Desuden ville det have den fordel at det sorte arbejde som sker i dansk landbrug og i restaurationsbranchen kunne blive hvidt.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.