Kærestens prioriteter

Min kæreste og jeg har været sammen i snart tre år, jeg elsker ham overalt på jorden - og det her kommer til at lyde vanvittigt, men jeg kan ikke konkurrere med hans søster! Hun er vældig sød og jeg holder meget af hende, MEN! Hvis hun ringer er han der straks, han vil ikke giftes - nogensinde, for han vil være sikker på at hans søster kan arve efter ham, hvis der sker noget. Derfor vil han heller ikke have at vi køber hus sammen - nej han skal købe hus. Han vil ikke adoptere min/vores datter, som er opvokset med ham som far, for så er der tvangsarv etc. Hun kalder ham far. Vi ser stortset aldrig noget til hinanden mere fordi han prioriterer at have frihed til at gøre hvad han vil - der intet fællesansvar når det kommer til vores (min) datter. Han gør som han vil og regner med at jeg så bare står der når han har tid. Vi bor sammen, men det mærker jeg ikke meget til, for der er altid lige noget han skal hjælpe vennerne med og så får de lige et par øl og så kan han jo ikke køre hjem. Jeg overvejer at smide tre måneders husleje og smutte uden et ord, bare for at se hvornår han opdager det. Men det ville være synd for minlille prinsesse, det er selvfølgelig også synd for hende som det er nu. Jeg føler han nedprioriterer sin familie - os! Og jeg vil ikke blive ved at udsætte min datter for det... HJÆLP?

så er han bare en stor ego 😖
sorry.....
hvis du ikke kan trænge ind til ham nu... kommer du nok aldrig til det...

Nok se, men ikke røre...

Du siger det er syndt for din datter, nu er dt bare sådan at børn (og alle andre) hår brug for stabilitet, og din kæreste lyder ikke særlig stabil. Hun bliver stresset og forvirret fordi hun ikke ved hvor "far" er henne.
og du skal heller ikke blive for din egen skyld, det lyder ikke til han selv tror på at i skal være sammen for evigt, det lyder ikke som om der er meget fremtid i jeres forhold, eller drømme for den sagt skyld.
Jeg syntes du skal snakke med ham og pakke dine ting, eventuelt finde ud af han kan have din datter nogle weekender (?) det er jo ham un kender som far

Det lader til at du bliver taget for givet af ham... det er vidst på tide at du får gjort op med ham og sat ham stolen for døren.. spørg ham hvad han vil med jer og hvis han ikke er tydelig nok så ville jeg sgu tage væk en uges tid uden at fortælle ham hvor hen... så kan det være at han vågner op... og hvis ikke... ja det kan du jo nok selv regne ud :-(
held og lykke

det er da det han har set.
alrig stol på kvinder i forhold
kan du ikk klare det må du jo gå 😉
mvh
Jake
Ego er godt 🙂

Du kan jo ikke stifte familie med et menneske, der anser dig og din datter som andenrangs familiemedlemmer.
Det er da fint han har et solidt forhold til sin søster, men hvis du skal bygge en familie op, kan du jo ikke gøre det på et ikke eksisterende grundlag.
Hvis manden bliver ræset over imorgen, står du jo uden tag over hovedet, og selvom søsteren forbarmer sig og lader dig arve din del af tingene, bliver du basket brutalt af arvebeskatningen, fordi i ikke er gift.
Det er naturligvis ren og skær formaliteter, så længe han er i live, men du skal stadig tænke på at det du hjælper med at betale i husleje etc ryger i direkte i hans lommer. Du er iøvrigt ikke bedre stillet, hvis i vælger at gå fra hinanden. Huset er jo hans, så du kan få lige præcis en rød reje.
Så, mit forslag, der naturligvis bærer præg af, at jeg ikke er følelsesmæssigt involveret, er at du skrider fra manden - helt ærlig, og det kan kun gå for langsomt.
Du kan ikke byde dig selv, og du kan slet slet ikke byder din datter, at vokse op i et forhold der ikke er ligebyrdigt. Du lærer din datter at det er iorden, at folk skider på hende...og du lærer dig selv det er iorden at blive behandlet som ... ja, ikke synderlig pænt.
Og, da det er hans hus skylder du ham jo ikke noget - slet ikke 3 måneders husleje, det må han fanme selv rode med, det var jo ham de bestemte i ikke skulle købe sammen.
ommer han mod al forventning krybene tilbage, kan du fortælle ham han kan sælge huset, og stikke dig halvdelen af grynene, når han har gjort det, kan du begynde at overveje din mulige fremtid med ham - bestemmer du dig for at tage ham tilbage, så køber i et nyt fælles hus, og ser at blive gift - og søsteren skal ikke nævnes i jeres ægtepagt, eller i hans testamente!
Så, pak sydfrugterne, sæt dig lidt højere ambitioner for din partner...og tro mig....græsset ER meget grønnere på den anden side af hækken!