Kun Gud er objektiv
Det er kun et absolut, almægtigt væsen der kan stadfæste virkeligheden, som den er. Det er ikke muligt for et betinget levende væsen at stadfæste virkeligheden som den er. Det eneste, vi kan, er som alle andre subjektive væsener at have en mening om, hvordan virkeligheden forholder sig. Alle levende væsener undtagen Gud er således subjektive væsener. Det er kun Gud, der kan være objektiv. Det er simpel logik.
Hvad er der objektivt ved, at en gruppe af subjektive væsener bliver enige om, at noget er objektivt? Objektivitet opstår ikke ved en afstemning. Naturvidenskaben fx. kan aldrig være objektiv eftersom den udføres af subjektive væsener, der helt forlader sig på deres subjektive opfattelse af tingene.
At nogle subjektive væsener bliver enige om at forestille sig, at naturvidenskabelig erkendelse er objektiv, gør ikke den erkendelse objektiv. Hvordan skulle subjektive væsener kunne komme frem til en objektiv erkendelse af noget som helst? Hvordan hæver de sig over deres subjektivitet?
Hvad er beviset for, at naturvidenskaben kan hæve et subjektivt væsen over dets subjektivitet? Det er muligt man ved hjælp af teknologi, har fabrikeret nogle objekter, men dem, der observerer objekterne, er stadig subjektive væsener. Der er ingen, der er blevet klogere på virkeligheden efter den industrielle revolution, eller efter at man har introduceret avanceret teknologi. Hvor er beviset for, at vi forstår virkeligheden bedre nu end i stenalderen? Er teknologiske frembringelser synonymt med en bedre forståelse af virkeligheden? Og hvem har i så fald bestemt det? Der er intet, der tyder på, at det moderne menneske er mere velafbalanceret eller klar over sin stilling i verden end fortidens mennesker var det. Tværtimod.
Krishna har givet en proces gennem hvilken Han kan erkendes, og gjort den tilgængelig for alle. Men Han stiller selvfølgelig nogle betingelser. En af betingelserne, for at man kan erkende Ham, er, at man ikke må være misundelig på Ham. En anden er, at man ikke kan nærme sig Ham med en ateistisk mentalitet. Dette bliver alt sammen forklaret meget udførligt i Bhagavad Gita. Hvis man insisterer på, at Gud skal kunne erkendes på mine betingelser, så kan man selvfølgelig ikke forvente at erkende Gud. Men er det Guds fejl? Næ, det har intet med Gud at gøre. Krishna har allerede forklaret, hvordan Han kan kendes hinsides tvlv. Men det er op til en selv at engagere sig i processen.
Hvordan kan det være rationelt at tro på, at noget opstår af sig selv uden intelligent styring, når alting indenfor vores erfaring kun opstår pga intelligent styring? Hvordan opstår en Mercedes? et hus? en have? Hvorfor tro på, at universet skulle være undtaget? Hvor er rationaliteten? Desuden tyder opbygningen af en enkel celle pga. af sin irreducible komplexitet på, at den er designet. Der er simpelthen intet der tyder på, at den skulle være opstået af sig selv gennem en gradvis proces af bevidestløse forandringer, som det hævdes i Scientismen.
Der er heller ingen overbevisende grund til at antage at alle religioner er falske og totalt uden belæg. De fleste religioner er givetvis blevet forvandsket gennem tiderne. Men hvis der er en Gud, som logikken fortæller os, at der er, er det så ikke logisk at antage, at Han kan give sig til kende for os og fortælle os hvad Han vil med os og hvorfor Han har placeret os her? Hvis man vil finde den sande religion, må man selvfølgelig nærme sig emnet på videnskabelig vis med et åbent og fordomsfrit sind, og undersøge de forskellige religioner og finde ud af hvilken en, der giver den bedste forklaring på Gud, sjælen og naturen.
Hvis man ikke er villig til det, kan man selvfølgelig heller ikke forvente at finde den sande religion. Det er ret mærkeligt, at de der hævder at være videnskabeligt indstillet og tilhængere af naturvidenskaben, ofte er de mest fordomsfulde, overfladiske og indskrænkede når det kommer til at undersøge Gud og religion. Jeg har mødt mange ateister, der var helt uvidende om andre religioner end kristendommen. De fornægter Gud udelukken på basis af en kristen opfattelse af Ham. Er det en videnskabelig tilgang til spørgsmålet om Gud?
Jeg kan forstå, man er agnostiker, dvs. uvidende om Gud, men at være ateist, dvs. at fornægte Gud, er helt og aldeles irrationelt og vidner om et ringe intellekt. Der er intet sundt eller fritænkende ved at være ateist, og beviset er, at des mere ateistisk den moderne forbrugerkultur bliver, des mere destruktiv og ligegyldig overfor andre levende væsener bliver den.
Læg desuden mærke til at man sagtens kan være både kristen, hindu eller muhammedaner og stadig besidde en ateistisk mentalitet. Det er ikke de overfladiske mærkater, vi sætter på os selv, der afgør, hvem eller hvad vi er. Det, der afgør, hvem og hvad vi er, er den mentalitet og de handlinger vi kultiverer. Og vores handlinger vil altid være et resultat af vor mentalitet.
Der er et bengalsk ordsprog der siger - phalena parichiayte - man dømmer noget efter resultatet. Eller som Jesus sagde, man dømmer et træ på dets frugter. Man dømmer ikke et træ på, hvad det kaldes.
Krishna siger:
O Kuntis søn, de, der hengiver sig til andre guder og som tilbeder disse med tro, tilbeder i virkeligheden Mig, men de gør det på den forkerte måde. (Bg. 9.23)
Jeg er den eneste nyder og hersker over alle ofringer. De, der derfor ikke anerkender Min sande ophøjede natur, falder ned. (Bg. 9.24)
De, der tilbeder halvguderne, vil blive født blandt halvguderne; de, der tilbeder forfædrene, vil gå til forfædrene; de, der tilbeder spøgelser og ånder, vil fødes blandt sådanne væsener; og de, der tilbeder Mig, vil komme og leve med Mig. (Bg. 9.25)
Hvad er der objektivt ved, at en gruppe af subjektive væsener bliver enige om, at noget er objektivt? Objektivitet opstår ikke ved en afstemning. Naturvidenskaben fx. kan aldrig være objektiv eftersom den udføres af subjektive væsener, der helt forlader sig på deres subjektive opfattelse af tingene.
At nogle subjektive væsener bliver enige om at forestille sig, at naturvidenskabelig erkendelse er objektiv, gør ikke den erkendelse objektiv. Hvordan skulle subjektive væsener kunne komme frem til en objektiv erkendelse af noget som helst? Hvordan hæver de sig over deres subjektivitet?
Hvad er beviset for, at naturvidenskaben kan hæve et subjektivt væsen over dets subjektivitet? Det er muligt man ved hjælp af teknologi, har fabrikeret nogle objekter, men dem, der observerer objekterne, er stadig subjektive væsener. Der er ingen, der er blevet klogere på virkeligheden efter den industrielle revolution, eller efter at man har introduceret avanceret teknologi. Hvor er beviset for, at vi forstår virkeligheden bedre nu end i stenalderen? Er teknologiske frembringelser synonymt med en bedre forståelse af virkeligheden? Og hvem har i så fald bestemt det? Der er intet, der tyder på, at det moderne menneske er mere velafbalanceret eller klar over sin stilling i verden end fortidens mennesker var det. Tværtimod.
Krishna har givet en proces gennem hvilken Han kan erkendes, og gjort den tilgængelig for alle. Men Han stiller selvfølgelig nogle betingelser. En af betingelserne, for at man kan erkende Ham, er, at man ikke må være misundelig på Ham. En anden er, at man ikke kan nærme sig Ham med en ateistisk mentalitet. Dette bliver alt sammen forklaret meget udførligt i Bhagavad Gita. Hvis man insisterer på, at Gud skal kunne erkendes på mine betingelser, så kan man selvfølgelig ikke forvente at erkende Gud. Men er det Guds fejl? Næ, det har intet med Gud at gøre. Krishna har allerede forklaret, hvordan Han kan kendes hinsides tvlv. Men det er op til en selv at engagere sig i processen.
Hvordan kan det være rationelt at tro på, at noget opstår af sig selv uden intelligent styring, når alting indenfor vores erfaring kun opstår pga intelligent styring? Hvordan opstår en Mercedes? et hus? en have? Hvorfor tro på, at universet skulle være undtaget? Hvor er rationaliteten? Desuden tyder opbygningen af en enkel celle pga. af sin irreducible komplexitet på, at den er designet. Der er simpelthen intet der tyder på, at den skulle være opstået af sig selv gennem en gradvis proces af bevidestløse forandringer, som det hævdes i Scientismen.
Der er heller ingen overbevisende grund til at antage at alle religioner er falske og totalt uden belæg. De fleste religioner er givetvis blevet forvandsket gennem tiderne. Men hvis der er en Gud, som logikken fortæller os, at der er, er det så ikke logisk at antage, at Han kan give sig til kende for os og fortælle os hvad Han vil med os og hvorfor Han har placeret os her? Hvis man vil finde den sande religion, må man selvfølgelig nærme sig emnet på videnskabelig vis med et åbent og fordomsfrit sind, og undersøge de forskellige religioner og finde ud af hvilken en, der giver den bedste forklaring på Gud, sjælen og naturen.
Hvis man ikke er villig til det, kan man selvfølgelig heller ikke forvente at finde den sande religion. Det er ret mærkeligt, at de der hævder at være videnskabeligt indstillet og tilhængere af naturvidenskaben, ofte er de mest fordomsfulde, overfladiske og indskrænkede når det kommer til at undersøge Gud og religion. Jeg har mødt mange ateister, der var helt uvidende om andre religioner end kristendommen. De fornægter Gud udelukken på basis af en kristen opfattelse af Ham. Er det en videnskabelig tilgang til spørgsmålet om Gud?
Jeg kan forstå, man er agnostiker, dvs. uvidende om Gud, men at være ateist, dvs. at fornægte Gud, er helt og aldeles irrationelt og vidner om et ringe intellekt. Der er intet sundt eller fritænkende ved at være ateist, og beviset er, at des mere ateistisk den moderne forbrugerkultur bliver, des mere destruktiv og ligegyldig overfor andre levende væsener bliver den.
Læg desuden mærke til at man sagtens kan være både kristen, hindu eller muhammedaner og stadig besidde en ateistisk mentalitet. Det er ikke de overfladiske mærkater, vi sætter på os selv, der afgør, hvem eller hvad vi er. Det, der afgør, hvem og hvad vi er, er den mentalitet og de handlinger vi kultiverer. Og vores handlinger vil altid være et resultat af vor mentalitet.
Der er et bengalsk ordsprog der siger - phalena parichiayte - man dømmer noget efter resultatet. Eller som Jesus sagde, man dømmer et træ på dets frugter. Man dømmer ikke et træ på, hvad det kaldes.
Krishna siger:
O Kuntis søn, de, der hengiver sig til andre guder og som tilbeder disse med tro, tilbeder i virkeligheden Mig, men de gør det på den forkerte måde. (Bg. 9.23)
Jeg er den eneste nyder og hersker over alle ofringer. De, der derfor ikke anerkender Min sande ophøjede natur, falder ned. (Bg. 9.24)
De, der tilbeder halvguderne, vil blive født blandt halvguderne; de, der tilbeder forfædrene, vil gå til forfædrene; de, der tilbeder spøgelser og ånder, vil fødes blandt sådanne væsener; og de, der tilbeder Mig, vil komme og leve med Mig. (Bg. 9.25)