Advarsel til boligkøberne!

I de seneste 12 år er huspriserne steget uafbrudt, og i de seneste 2 år er det gået helt amok med overeksponenitelle prisstigninger.
Se f.eks. obligationssiderne på www.euroinvestor.com
Nu er der imidlertid sket noget nyt, der forandrer situationen. Antallet af boliger til salg er stiger eksplosivt. Se
http://www.obligationskurser.dk/bonds/BoligerTilSalg.aspx
Da det er udbud og efterspørgsel der afgør prisen
er der således lagt op til prisfald fremover.
Enhver optrend (såvel som nedtrend) ender på et
tidspunkt.
Så her er et godt råd til de der overvejer boligkøb (særligt køb af bolig i Kbh. og Århus, f.eks. forældrekøb):
Vent med at købe til den voldsomme vækst i antal boliger til salg er standset, og I ved selvsyn kan se hvad den har betydet for priserne.
Særligt unge førstegangskøbere skal passe på. I risikere at få smadret jeres økonomi for resten livet. Lån uden afdrag er en katastrofe hvis det man har lånt til falder i værdi. Der er ingen der vil låne jer et tilsvarende beløb når de 10 år med afdragsfrihed er overstået. Til den tid sidder I med et 20 årigt normalt realkredit lån, der skal betales afdrag på. Kan I ikke klare det
går i fallit.
Måske har nogen af jer hørt at gælden vil falde på grund af stigende renter. Det er også rigtigt hvis man har et 30 årigt OA lån, MEN huset falder mere i pris som følge af en rentestigning end restgældsreduktionen. Dette skyldes at man kun kan belåne 80% af huset med denne type lån, og at boligpriserne er "hypede" dvs. opskruede da forventede fremtidige prisstigninger er indregnet i den nuværende pris. Endelig kan huspriser sagtens falde uden at renten stiger. Nybyggerriet, der er det højeste i de seneste 20 år nu, kan smadre markedet uden at renten stiger. Flexlån og flexgarantilån yder ingen beskyttelse mod prisfald som følge af rentesigninger.
Man kan ikke stole på politikere, bankfolk, ejendomsmæglere, og realkreditfolk når de udtaler
sig om emnet i medierne. De tør kun tale om en
stabilisering af priserne i stedet for et direkte
fald. Dette skyldes ikke at de forventer en stabilisering (sådan ender lange stigningsperioder nemlig historisk set aldrig), men derimod at de er bange for at sætte panikreaktioner i gang.
Så vent og se tiden an!
I skal være opmærksomme på at de oficielle prisstatistikker beskriver udviklingen med ca. et års forsinkelse. Så nyheder om at "huspriserne stiger stadig" skal man ikke kun læse overskriften på. Man må ned i artiklen og se
hvilken periode der tales om. Det er ikke altid let at gennemskue for journalisten forstår typisk ikke opgørelsesmetoden. Et eksempel: hvis priserne i år 2006 havde ligger konstant, vil statistikkerne for 2006 vise en stigning på halvdelen af stigningen i 2005. Dette skyldes at man regner ud fra gennemsnitspriser for hele 2005 når stigningen skal beregnes. Man får alt i alt beskrevet hvad der sker med stor forsinkelse.
De overeksponnentielle stigninger jeg nævnte først er iøvrigt noget man typisk ser lige inden en boble brister. Man så det f.eks. lige inden dot-com krakket på USA teknologibørsen NASDAQ.

Faktisk trænger vi til et regulært "krak" på boligmarkedet.
Selvom det nok ville være ønsketænkning at priserne styrtdykkede til f.eks. 1/3 del eller 1/2 del af nuværende.
Udover at sælgerne ville ømme sig, så det ville være sundt for samfundet som helhed.

Hej
Hvordan kan personlige konkurser og tvangsauktioner i hobetal være "...sundt for samfundet som helhed"?
Jeg kan i hvert fald ikke se det...

der tjener kan måske være lige meget. Men man kan da godt sige af dem der har nydt godt af prisstigningerne i de sidste 10 år, fortjener at giver lidt til de andre.
Problemet er at bolighajerne og ejendomsmæglerne kan gøre hvad de vil, og ødelægger fuldstændigt boligmarket.
Men det er jo typisk højrefløjs politik.
Nej du. Indfør mere statskontrol over boligere, så man kan fair fordeling, og at der ikke er nogen der får gratis penge, på andres bekostning.

Ja nogengange kan jeg ærgre mig gul og blå over, at jeg ikke gik ud og købte fast bolig, da jeg som ung 24årig nyudklækket kandidat kom ud og tjene gode penge. Nu sidder jeg istedet stadig til leje og til en løn, der er lavere end dengang (pga. en psykisk nedtur og stress på arbejdet da det stadig var stor tabu).
Nu har jeg ingen muligheder for at købe fast ejendom, med mindre jeg vandt i Lotto. Men noget andet er, at jeg er rigtig glad for min gode lejebolig. Den er på 70m2 og har byens bedste beliggenhed, hvis jeg kunne købe den ville den nok koste 3mio kr. Så foretrækker jeg alligevel at betale 5100kr i leje hver måned...

Jeg tror modsat nogle ovenstående ikke på, at priserne falder. I hvertfald ikke i forældre-byerne Århus og Kbh.
Jeg har selv en 3ér til salg til godt to mio.
Til dens salgspris koster den cirka. 9.000 om måneden at sidde i.
Bliver den ikke solgt vil jeg istedet leje den ud. Jeg regner her med at kunne på 8.000 + forbrug, da mange af lejelighederne i aviserne koster deromkring. Samtidig er der stigende eftersrørgsel efter lejeboliger, hvilket jo ihvertfald ikke sænker lejepriserne.
Så derfor tror jeg ikke på at købs/salgspriserne falder. For så vil folk bare vælge at beholde lejlighederne og så leje dem ud, det giver jo stort set det samme (8.000/9.000 anses for næsten at være det samme). Og dermed snydes lejerne igen for eventuelle prisstigninger.
Så jeg tager det ivhertfald roligt og så må man jo se om man får solgt eller om man skal til at være udlejer.
Vi kan dog hurtigt blive enig om, at det bliver spændende at se hvad der sker de nædte par måneder. Rationelt/økonomisk set vil det dog undre mig om priserne falder i Kbh./Århus.
/Lejlighedesejeren