kommunikationsbesvær :(

Hey derude! Jeg har læst nogen af jeres gode svar, og håber at i også kan hjælpe mig? Jeg er en pige på 18 og har jordens dejligste kæreste. Dog på tidspunkt troede jeg at det skulle være forbi, for ud fra de signaler han sendte, virkede det som om at han var i tvivl om det nu også skulle være os. Jeg var helt nede, og gik og havde det rigtig dårligt, hvor jeg til sidst tænkte at det måtte briste eller bære! Så da jeg kom hjem og satte mig hen i sofaen, tænkte jeg at jeg ville spørger ham, om han stadig ville være sammen. Der kom bare ikke nogen lyd ud af munden på mig! Sådan sad jeg et par timer uden resultat - det var virkelig hårdt, og jeg kunne mærke tårerne presse på... Det blev sent og vi gik i seng, efter at have slukket lyset, lå jeg nok et kvarter før jeg fik spurgt. Han blev overrasket over at jeg spurgte om det, sagde at han elskede mig, og at han var ked af hvis han havde virket sådan. Blev selvfølgelig glad, men også lidt deprimeret over at havde gået og været nedtrykt over ingenting. Men det er nu også de små ting i hverdagen... Hvis han ser fodbold, og bliver ophidset over at hans "hadehold" scorer, og jeg reflektivt prøver at få ham ned igen, bliver han virkelig sur på mig... Jeg ved godt at når fyre ser bold at de skal have lov til det... Men vi skal vel alle være her? Overvejede at sige at hvis han blev sådan ved hver gang, ville jeg tage hjem til mig selv, men ved nærmere overvejelser syntes jeg at det lød en smule barnligt...
Vi har begge svært ved at kommunikere og fortælle når noget virkelig går os på, (ikke kun sådan noget som at huske at slå toilet sædet ned, samle ens tøj op osv) Men med det mere følelsmæssige...Han er rigtig dejlig, det er han! Han værdsætter familien, hvilket som jeg sætter stor pris på!
Nogen der har haft det sådan/stadig har det sådan? Nogen der ved hvordan man kan behjælpe når man er i sådan en situation? Håber at nogen kan svare, evt. bare med en personlig mening... På forhånd mange tak!
Kh SB18

Hey... Mit bedste råd til dig er at, i skal sætte jer ned og snakke om tingene, fortæl ham hvordan du føler...De små ting i hverdagen kan lige pludselig blive til KÆMPE problemer, snak om dem når de opstår, istedet for at bære rundt på dem... Du får det bedre når du snakker om dem med det samme istedet for at vente, til de fylder for meget for dig..
Held og lykke...

jeg kender det godt alt for godt...
jeg flytted sammen med min kæreste for et år siden(skal siges jeg er 19) vi har boet sammen til her for nylig hvor jeg flytted tilbage til århus.. han bor i herning...
i starten snakked vi om det og det var rigtig dejlig for nu havde vi hinanden hver dag....
men jo længere vi kom hen jo mere betød de små ting...
jeg er meget stædig og er ikke bange for at diskutere, det er han derimod....
så vi prøved at snakke om tingene men det hjalp ikke...
nogen gange skal der bare mere til... så jeg gjorde klart hvad jeg ville og hvordan jeg havde det og så kunne han forholde sig til det...
det skrapt men det hjalp...
men senere sagde han at jeg virked uinteresseret og skubbed ham væk.. men det var fordi jeg mangled noget fra ham.. jeg savned som det var i starten.. hans kærlighed-kærtegn og romantik
plejer at snakke om mine følelser men det ligger ikke til ham så vi kørte død i det og var tæt på at gå fra hinanden og valgte at flytte
men da vi en dag sad og snakked og faktisk var ved at afslutte det hele gik det op for mig hvor meget han virkelig holdt af mig og det jeg så som hans fejl var mest min egen skyld... og det jeg savned fra ham var det jeg ikke selv gav...
så mit råd er at se på dig selv... hvad gør du for forholdet-hvad giver du?
tag tingene i nuet.. f.eks. det med fodbold..
hvis han bliver sådan så smil og grin lidt af det indvendig eller gi ham et kys-kærtegn ham... nogen gange kan ord ødelægge mere end de gør godt!
vi er stadig sammen og det går meget bedre nu hvor jeg har lært at tage det lige nu og her og ikke gå og være træt af jeg ikke sagde noget for to timer siden..
sig hvad du føler..
hvad har du at miste? i elsker jo hinanden..
hvis du ændre din måde vil han følge trop....sådan som man er smitter af på ens omkreds!
jeg håber du kunne bruge noget af det..
held og lykke med det hele;)
knuss Connie