Journalisternes lommepsykologi

"Hvis du var en blomst, hvilken blomst ville du så være"
"På en skala fra 1-10 hvad føler du om......"
"Kan du forklare mig hvordan du oplevede situationen..."
Jeg er ved at være godt pissetræt af når journalister prøver at lege psykologer med alle deres latterlige overfladiske psykologiske spørgsmål, som hverken respondenten eller seerne gider at høre på.
Journalister bør være mere sig selv, mere originale, og turde stå frem, som den de er.
Hvorfor har man i mediernes verden forkastet originaliteten til fordel for stereotypitet?
Er det mon fordi man vil have mere kontrol over medierne? At man vil fremstille nyheder og reportager på en ganske bestemt måde?

Det klassiske spørgsmål fra en sportsjournalist efter hver kamp, og jeg mener virkelig efter hver eneste kamp: "Hvor meget betyder denne sejr for jer?"
Det virker som om, at alle sportsjournalister har fået besked om, at de vil blive fyret hvis ikke de stiller det spørgsmål.