jeg vil adopteres

hej
Er der nogen der vil adoptere en kvinde der ønsker sig en familie der ikke er dysfunktionel og hvor "Mor" vil hjælpe mig på en god, bestemt og kærlig måde til at lære hvordan man gør når man holder hus og familie. "far" du er villig til at hjælpe mig med at få orden på de praktiske ting som foreksempel at hænge op, bygge ting eller fikse cykel og andet mekanik. Der følger et smukt, glad og nysgerrigt barnebarn med. Når vi besøger jer tager vi gerne kage med til kaffen men vi ønsker os også at der er boller eller mad når vi kommer og vi bare kan sætte os ned og hygge/slappe af og være trygge.
jeg er velformuleret, omsorgsfuld, empatisk, håndværker, kunstnerisk, forvirret, barnlig, følsom, lærenem og glad for mad.
med venlig hilsen
sød og god

sådan lidt "gør lige det hele for mig agtigt"?

NEJ TAK!

Vis os og verden hvad DU SELV KAN - så skal vi og verden nok hjælpe dig med resten!

Så er du også en god rollemodel for dit barn, så det ikke bliver lige så hjælpeløst som du.

tror du har misforstået hvad det drejer sig om!

Hej potentielle adoptiv"barn" Hvad er det din nye familie ikke skal være ?

Jeg ønsker mig bare et sted hvor jeg kan komme hen med mit barn og det ikke er mig der skal holde hele familien sammen. hvor jeg en gang i mellem kan sætte mig ned og vide det er ok. jeg vil gerne hjælpe i den anden ende også og det er vel sådan man gør i livet noget for noget. tager gerne opvask og skrald efter maden slår græsset eller vasker bilen som tak for de trygge rammer. køber kartofler eller bøf til alle ved bordet.
det er trygheden i at vide der er orden i sagerne og hvis jeg har brug for hjælp til noget får jeg det og hvis de har brug for hjælp får de det. ikke så kompliceret som det er i en dysfunktionel familie hvor alt er med undertoner og motiver.
håber det forklarer noget af det der er misforstået. ellers spørg bare igen for det er da nemmere end at blive vred og fordømmende.

forbi med kage, hjælper gerne med det håndværksmæssige
er din egen familie da helt ligeglad med dig ??
hvor gammel er "barnebarnet" og hvor gammel er du selv

dysfunktionel er i mine øjne: kaos, rod, misbrug, forvirring, paranoia, urimelige krav, vold(fysisk og psykisk), manipulation og krænkelser(i mere end en forstand).
tænker bare når jeg møder nogen der har en "normal" familie (her tænker jeg for. eks. på studiealderen) så ser jeg forældre sørge for bil, vasketøj, mad, maling, ophængning, samle møbler, hundepasning, sygdom, ferie og meget mere. tro mig det er ikke jalousi men beundring for de familier har jo et overskud der helt klart ikke er tilstede i min bio-familie.
jeg vil kunne føle tryghed ved at lade mit barn passe til en overnatning uden at sidde med fornemmelsen af at den der passer nu er euforiseret med det ene eller det andet ikke fordi det skal være hver weekend men en gang i mellem (foreløbig 2 gange på 2 år har der været behov for pasning)
måske ævler jeg lidt men der er så meget og det er så svært at sætte ord på. hvis du vil vide mere så svarer jeg gerne.

jeg er gammel i de termer men har hørt det aldrig er for sent at starte på en frisk. jeg er 34 og barnet er 2,5
nej min bio-familie er ikke ligeglade men de forstår ikke hvad det vil sige at yde for at alle kan være med ved bordet(familien).

.... jeg har aldrig hørt om en voksen kvinde med barn, der gerne vil adopteres -
Men idéen er god. Hvis du vil ud af det fællesskab, der påfører dig og dit barn psykisk / fysisk smerte, er det jo ægte en mulighed.
Sådan, som jeg læser dine ord får jeg indtrykket af at du søger efter et rart sted at være nogle timer eller måske nogle dage, for derefter at komme tilbage det sted du ikke kan lide? Dvs. du vil ikke helt ud af din familie / det sted du bor nu? Flygter du fra problemerne, eller er den lille pige i dig, der skal have omsorg? I sidstnævnte tilfælde er det jo kun dig - og ikke andre - der kan tage hende i hånden og vise hende verdenen ... ;)
Eller er det virkelig som du siger, fordi du ikke rigtig ved hvordan man griber tingene an?
Jeg ønsker dig rigtig megen held og lykke at finde det helle du søger efter, et sted hvor du og din lille pus kan få noget menneskelig omsorg og delagtiggørelse i den rare virkelighed.
Måske er din idé et kæmpe spring i et nyt liv, og måske en rigtig god idé for mange andre i din situation for at få en "pause" fra de tunge trængsler i livet.
Et lille tip: Hvis du virkelig vil gør kål på det, så bliv lidt mere konkret. Jeg mener, beskiv for din nye Familie, hvem de har at gøre med. Giv dem en e-mail adresse for at kunne kontakte dig!
Knuser herfra
Michelangelo :)

Måske

Dem vil jeg tage med i mine overvejelser og svar. Jeg føler du har fanget noget af det jeg gerne vil udtrykke.
jeg tror ikke jeg nogensinde kunne sige helt farvel til mit ophav, men nogle sunde pauser eller en god afstand kunne som jeg ser gøre underværker og den afstand skabes bedst ved at jeg ikke behøver vende mig til dem når jeg har brug for hjælp men kun når jeg har overskud til at give. Ja jeg ønsker omsorg og jeg ønsker at give omsorg uden frygt. Jeg har lært meget af at have det liv jeg har haft og det kan ingen tage fra mig men det har også været ustruktureret og forvirrende ingen rød tråd og det jeg mangler er nogen der kan tage mig i hånden noget af vejen så jeg kan se hvordan man spinder den røde tråd. samler trådende om du vil. hvordan man fordeler sine resurser på den gode måde og hjælpe med at ændre de allerede indlærte dårlige vaner.
jeg er i mine andre svar kommet ind på nogle af de ting du efterlyser om jeg kan og besidder samt hvad jeg håber på. hvis det skal uddybes yderligere svarer jeg gerne på spørgsmål.
grunden til jeg bruger ordet adoption er at jeg jo håber det er til døden os skiller både fordi det er sådan man er familie og jeg ikke tror man udenvidere kan introducere folk for børn hvis de så forsvinder igen lige så pludseligt som de kom.

***

Og jeg ønsker dig at det måtte være dit livs "røde tråd" eller overskrift. Ikke mindst mht. dit barn. Det ser jeg som om det er det vigtigste i dit liv.
Du må aldrig sige farvel til dit ophav - de er en del af din identitet, men de skal ikke længere have lov til at plage dig og manipulere med dig. Og det er noget DU skal beslutte dig ganske alvorlig til. Du har lov til at kræve en ordentlig behandling af dine nærmeste. Når de ikke er i stand til at give dig det, så synes jeg at din adoptionsidé er ganske fremragende!!
Find dig nogle mennesker der har lyst til at tage dig alvorlig med din gode idé.
Jeg håber inderlig for dig at SOL-debatten kan blive startskuddet for dig, men søg også andre steder. Måske findes der jo allerede nogle kommunale tilbud af slagsen?
Sådan som jeg forstår dig skal det vel også være nogle fremmede mennesker du vil være sammen med, således at du føler at du starter helt på en frisk, ik'? Derfor duer vennekredsen nok ikke?
Jeg kan ikke hjælpe - desværre, men herfra 2 store tommelfingre opad for dig - held og lykke!!!
Michelangelo :)

- efter at have læst dine indlæg her flere gange, tror jeg, jeg har forstået din situation. Du og dit barn mangler tilknytning til en stabil familie, hvor der er gensidighed og hjælpsomhed, og hvor du ikke skal være den stærke og givende hele tiden!?
Hvor du bare kan være dig selv og være holdt af som dig selv!? Og som du og dit barn kan regne med i enhver situation!?
Jeg synes din idé og dit initiativ er rigtig godt, og jeg håber der er en familie, som tager mod dit tilbud. Men uanset hvor "umulig" din biologiske famile er, skal du for din egen og dit barns skyld ikke glemme dem.
Rent faktisk er jeg selv i den modsatte situation - mistede min familie for ca. 12 år siden, og pudsigt nok har en veninde af mig foreslået at finde mig en "adoptionsfamilie".
Derfor fangede din "adoptions - ansøgning" mig også.
Min situation er ikke helt det du søger, men hvis dit projekt nu ikke lykkes for dig - KUNNE jeg måske bruges. Hvis du giver mig din e-mail adresse her, kan vi skrive lidt sammen og måske finde ud af noget ?!
Under alle omstændigheder ønsker jeg dig og dit barn held og lykke med dit lidt usædvanlige projekt.

hej.
kan kun sige det er helt rigtig opfattet. tak for de pæne ord, da det er en stor beslutning har jeg også lidt svært ved at lade min mail komme ud her. jeg vil jo gerne være helt sikker på det er det rigtige inden jeg hopper højere end mine vinger måske kan bære hvis du forstår.
som jeg også skriver er jeg ikke opsat på at efterlade min bio-familie i en røgsky men gøre hvad der er rigtigt for alle nemlig sørge for mig og barnet og hjælpe når dem når kræfterne er til det.
e-mail kommer nok inden længe🙂håber det er ok med alle der læser med og svarer.

jeg kan godt forstå, du er forsigtig, og det skal du også være! Der er mange mærkelige mennesker til, og ikke alle har lige gode hensigter. Men få dig en hotmail eller lignende, så kan du roligt sidde og sortere i evt. henvendelser.
Og kommer det til, at du reelt skal eller vil møde nogen, så sørg for at andre kender til det.
Men det er måske selve dit projekt, du er i tvivl om er rigtigt? Hmm - det er måske heller ikke helt så let som det lyder, men finder du de rigtige mennesker tror jeg, det kan være til glæde for alle parter. Det vil selvfølgelig tage tid at bygge et godt og tæt forhold op, og det kræver en indsats fra begge sider. Men der ER altså mennesker med hjertet på rette sted derude -

Hej,
Jeg synes, at det er en god ide, du har fået og ikke spor tosset.
Måske kunne en genvej til at møde disse mennesker være at søge efter nogle "reserve-bedsteforældre" (på nettet eller i avisen) til dit barn. Mennesker, der siger ja til det, har som regl overskud til andre og søger også dette samvær aktivt.
Held og lykke