Jeg tvivlede på min kæreste for første gang-øv

min kæreste og jeg har været sammen i snart 3 år nu. Samtidigt er det også et landistance forhold, som har varet i den tid. Vi ser hinanden mange gange på året, og jeg har også boet hos ham. Vi er 28 og 32.
Igår 'konfronterede' jeg ham med noget der gik mig på-. Vi fortæller hinanden om alt hvad vi laver, når vi er over skype eller tlf. Men han glemmer altid at nævne at den veninde han øver sammen med (musik) skal oregår eller har foregået. I op til tre gange nu, jeg ved det dog alligevel , da vores veninde fortæller mig om det, enten pr mail eller skype.
Men igår, blev jeg vred (!) da jeg finder ud af at de har spillet sammen i sidste weekend, medens han har fortalt mig at han kun har øvet sammen med sit andet band- to gange i sidste weekend.
Jeg blev overrasket og vred, og måtte ringe til ham med det samme, for at spørge ham, om han er nervøs for at fortælle mig det, eller om jeg har givet ham den fornemmelse at det ikke er fedt de spiller sammen. Jeg har kun støttet deres projekt i al den tid.
Han blev overrasket over min spørgen, og tror straks at jeg tror der er noget imellem de to. Mens jeg kun spørger til hvorfor han ikke kan fortælle mig at de skal eller har spillet sammen, og fortæller lidt om hvordan det er gået.
Det er første gang én af os i forholdet har spurgt til sådan noget. Det lugter lidt af at jeg ikke stoler på ham, eller ikke føler han elsker mig. Og det ved jeg han gør (!) Og jeg elsker ham så højt!
Men hvad nu?, ...jeg kunne ikke sove hele natten, pga tanker om at nu føler han jeg ikke stoler på ham... Jeg sagde igår at jeg spørger da jeg gerne vil have det ud af verden så hurtigt som muligt, og undrede mig over om der er et problem. Han forklarede ikke rigtigt hvorfor han ikke nævner når de øver sammen, men sagde at der er intet at være bekymret for. Jeg kunne ikke lide den situation som jeg har sat os i, så jeg fik samtalen hurtigt gjort færdigt, og sagde jeg elsker ham og godnat, han sagde det samme.
Men jeg føler jeg har lavet en brøler- hvad gør jeg nu? Vil tiden hele det?
Vil han stole på mig, tror han jeg er en skør kugle, og vil skræmme ham væk?
Jeg har gjort migselv ked af det, og på den anden side er jeg også glad for at jeg fik det her spørgsmål der lurede i mit sind ud af verden- sådan nogenlunde...
Hvad er jeres mening?

Du har for lidt at se til. Det er typisk du så skal have fremkaldt et problem.

har jeg det sådan at hvis men syntes der er noget man ikke kan fortælle hinanden, så er der noget galt i forholdet...
jeg ville tolke det som enten "jeg siger det ikke til hende - for så skal jeg ikke forklare noget" eller at de to har et eller andet kørende.... men det er jo bare min fortolkning...
men jeg syntes bestemt ikke du har gjort noget galt... du spurgte jo fordi i er i et forhold og ligesom er nød til at holde godt fast i hindanden for at i ikke glider fra hinanden, nu hvor i sjælden ses.
kan han ikke tåle at få stillet spørgsmål , som da er relavant fra din side, ja så er han jo allerede begyndt at bakke ud...
mon ikke du også har givet ham noget at sove på?? - tror han ringer i dag 🙂

For s.... da. Hvis der ikke ER et problem, så skal I nok sørge for at SKABE det!
Hvis jeg gik og spurgte dig ud og ind og tjekke dig på kryds og tværs, tror du så ikke også du ville blive ret træt af mig til sidst?
Kvinder er verdensmestre i at gøre sig selv ked af det og universmestre i at miste tillid til ders partner på plimforkert grundlag.
Som en anden skriver: du har for lidt at gå op i.

er desværre 100000% enige med de to ovenstående.. sorry.

Det er mærkeligt at det er mænd her, der er mest ophidsede over dette indlæg.
Igen, det er første gang jeg nogensinde har ville spørge min kæreste vedr. hans måde at glemme at fortælle mig det på. Kan i ikke se at det er vigtigt i et forhold, at man skal være interesseret i den anden persons projekt, spørge til det, fortælle om det, dele meninger- være der for hinanden. Men nej, så skal jeg høre det fra anden kilde- og det er bare kedeligt. Derfor er jeg ked af det, at han ikke vil have mig med ind på det.
og nej , han har stadig ikke ringet til mig idag. Han skal have den luft han har brug for.
Jeg er ikke kontrol freak, men det her føltes bare mærkeligt... Og hvorfor skal jeg gå inde med det, hvor det så koger og bobler, og så en dag eksploderer over noget minimalt såsom et toiletsæde, eller ingen kapsel på tandpastaen---måske ingen sex heller.
kh
Milde_Natur