Jeg har trikotillomani
Hej
Jeg ved ikke om jeg poster i det rigtige forum, men nu prøver jeg.
Da jeg ikke var særligt gammel begyndte jeg at hive hår ud på mig selv. Jeg lignede noget, der var løgn, for det er jo ikke så let at skjule. blev skældt ud af mine forældre fordi jeg opførte mig så underligt. Der er så gået nogle år, hvor jeg næsten ikke har gjort det, men nu er det vendt stærkt tilbage. det er en helt forfærdelig føllse for jeg kan bare ikke lade vær. Det starter ligesom med at et hår sidder og irriterer, nærmest klør... og så begynder jeg at hive i håb om at trække det rigtige ud, men når det er trukket ud føler jeg mig så dårligt tilpas fordi jeg har nået at hive en masse hår ud inden jeg ramte det rigtige. og det varer heller ikke længe før et nyt hår begynder at klø. Jeg siger til mig selv at nu er det sidste gang, og at jeg ikke vil gøre det mere, men alligevel kan jeg bare ikke stoppe?
Jeg sad så og læste et blad hvor der stod en artikel om trikotillomani, om en pige der havde det nøjagtigt som jeg selv. Efterhånden har jeg så accepteret, at det jo nok er det, jeg lider af, men det har været svært. og kan ikke snakke med mine forældre om det for bliver så pinligt berørt hvis nogle nævner det, finder på dårlige undskyldninger og sådan. For det er jo klart at andre mennesker ikke forstår det når de ikke selv har stået i det.
Mit spørgsmål er så, er der nogle, der kender nogle gode tricks til at komme af med det/holde sygdommen nede? Jeg har ikke råd til at betale psykolog osv. Så vil prøve at bruge min viljestyrke, sel om det er sværere end noget andet :(
Jeg ved ikke om jeg poster i det rigtige forum, men nu prøver jeg.
Da jeg ikke var særligt gammel begyndte jeg at hive hår ud på mig selv. Jeg lignede noget, der var løgn, for det er jo ikke så let at skjule. blev skældt ud af mine forældre fordi jeg opførte mig så underligt. Der er så gået nogle år, hvor jeg næsten ikke har gjort det, men nu er det vendt stærkt tilbage. det er en helt forfærdelig føllse for jeg kan bare ikke lade vær. Det starter ligesom med at et hår sidder og irriterer, nærmest klør... og så begynder jeg at hive i håb om at trække det rigtige ud, men når det er trukket ud føler jeg mig så dårligt tilpas fordi jeg har nået at hive en masse hår ud inden jeg ramte det rigtige. og det varer heller ikke længe før et nyt hår begynder at klø. Jeg siger til mig selv at nu er det sidste gang, og at jeg ikke vil gøre det mere, men alligevel kan jeg bare ikke stoppe?
Jeg sad så og læste et blad hvor der stod en artikel om trikotillomani, om en pige der havde det nøjagtigt som jeg selv. Efterhånden har jeg så accepteret, at det jo nok er det, jeg lider af, men det har været svært. og kan ikke snakke med mine forældre om det for bliver så pinligt berørt hvis nogle nævner det, finder på dårlige undskyldninger og sådan. For det er jo klart at andre mennesker ikke forstår det når de ikke selv har stået i det.
Mit spørgsmål er så, er der nogle, der kender nogle gode tricks til at komme af med det/holde sygdommen nede? Jeg har ikke råd til at betale psykolog osv. Så vil prøve at bruge min viljestyrke, sel om det er sværere end noget andet :(