jeg har smidt kærligheden væk

Min daværende kone flyttede ud af huset, som jeg overtog, i august sidste år. Jeg var klar over at det var for tidligt til et nyt forhold.
Alligevel stod Lisbeth der sidst i oktober. En dejlig, sød, livsglad pige med styr på det hele. Vi skrev en del sammen, både som mails og senere sms.
De første 2 gange vi så hinanden var i en idrætshal hvor hendes datter spillede håndbold. Og der var en kriller i maven som sagde spar to til det hele.
Jeg ved at jeg skal følge min mavefornemmelse, og den var helt klar, her var bare noget af det rigtige.
Vi sneg os sammen den efterfølgende tirsdag i 1 time mens min søn var til fodboldtræning, om fredagen samme uge skulle vi være sammen første gang sådan rigtigt hos mig, da hun ingen børn havde den weekend.
Vi glædede os utrolig meget, og var vel begge 2 forelsket i en mail / sms partner 
Fredagen gik, og vi hyggede og havde sex sammen, men der skete noget inde i mig, som jeg stadig ikke ved hvad var. Og det irriterer mig. Det var som om min nye forelskelse stoppede igen. Jeg mistede et eller andet.
Hun blev efterfølgende meget forelsket, og pressede på med at ændre status på facebook til ”i et forhold”, jeg skulle møde hele hendes familie. Hun er et MEGET stort familiemenneske, og familien betyder rigtig meget for hende. Jeg var tilbageholdende og bad om at tage det stille og roligt. Det frustrerede hende. Jeg tror jeg var en smule flov overfor omverdenen at jeg allerede hoppede ind i næste forhold. Jeg takkede først nej til hendes fars fødselsdag den 5. december. Hun har selv den 17. december, den dag skulle vi have julefrokost med gutterne, og det havde jeg meldt mig til og ville ikke sige fra igen. Hendes datter havde 12. januar, og igen sagde jeg nej tak, denne gang uden at skulle noget. Vi var dog hos dem om eftermiddagen i begge tilfælde. Hun inviterede mig til at holde juleaften og nytårsaften sammen med hele hendes familie. Det sagde jeg også nej tak til. Jeg var bange for at involvere mig alt for meget, og sys det ville være ærgerligt at starte noget op for bare at rende derfra igen. Jeg var dog sammen med familien 2 gange. Til juletræsfældning med efterfølgende hygge, og til en middag hos hendes bror den 2. januar.
Hun har efterfølgende fortalt at hun blev meget såret specielt ved hendes egen og hendes datters fødselsdag. Set i bakspejlet kan jeg sagtens forstå hende.
Jeg var ikke længere forelsket, men ville heller ikke sige nej til at være sammen med hende, da jeg jo rigtig godt kunne lide hende, hun jo utrolig sød og rar. Jeg husker da min søster en dag spurgte hvordan det gik med Lisbeth, og jeg svarede : Det bliver nok ikke til noget. Og det havde jeg det fint med, der var noget som gjorde at jeg ikke mente hun var noget for mig. Hun var dog stadig meget forelsket, spurgte om hun måtte kalde mig skat, kom og så når jeg var til fodbold i hallen osv. Jeg kunne faktisk ikke ønske det mig bedre. Alligevel betragtede jeg det ikke som et rigtigt forhold, og jeg fortalte aldrig nogen at jeg var sammen med hende, kun at vi så hinanden. Selv overfor børnene prøvede jeg at lyve, selvom vi kyssede og krammede foran dem. De troede selvfølgelig ikke på hvad jeg sagde.
Langsomt trak hun sig tilbage, og en dag skrev hun at hun synes vi skulle stoppe med at se hinanden. Jeg tænkte nå, ja, ok, det var vel uundgåeligt. Skrev til hende at det var ok. Der gik ikke særlig længe ( dagen efter, tror jeg ) før hun skrev at hun havde fortrudt. Om det var ok at fortryde. Jeg skrev som om jeg ikke forstod hende, og jeg kan mærke at hun blev frustreret og ked af det og ville fortsætte. Jeg holdt af hende, så jeg sagde selvfølgelig ok til at forsætte. Ingenting ændrede sig dog, så fredag i forrige uge skriver hun igen at hun gerne vil stoppe forholdet, og jeg skriver igen, ok. Er du okey? Ja, det er okey med mig, skriver jeg tilbage. 2 dage forinden havde vi alle sammen spist sammen her hos mig og hygget os. Jeg har ikke set hende siden den onsdag.
Den fredag skete der dog noget i mit hjerte, noget alvorligt. Jeg blev pludselig vildt ked af det, og fortrød at jeg havde skrevet ok, men efterhånden som dagene gik, gik det op for mig at hun mente det denne gang. Hun fortæller at hun ovenpå de skuffelser jeg har givet hende, og samtidig ikke vist hende nogen særlig kærlighed, langsomt havde mistet hendes følelser til mig.
Det er altså 10 dage siden nu, og jeg har levet i et helvede de 10 dage. Jeg er pludselig blevet forelsket i hende, og har fået voldsomme følelser for hende, meget stærke følelser, som jeg ikke kan huske jeg har haft for nogen før. Jeg kæmpede for at få hende tilbage, jeg indså at jeg havde været en idiot overfor hende, undskyldte og bad om tilgivelse. Hun stod fast ved at det var slut, hun ville ikke mere. Jeg allierede mig med hendes søster, og hun fortalte at hun havde truffet et svært valg, og at hun mente at jeg havde en chance, da hun var i tvivl om hun havde gjort det rigtige. Jeg var virkelig ude af den, græd i flere dage i træk, det væltede bare ud af mig, og jeg kunne ikke lade hende være. Fredag aften kørte jeg ud og lagde en flot buket blomster ved hendes dør, skrev til hende at hun skulle gå ud og se. Hun takkede, og spurgte hvorfor jeg gjorde det. Fordi jeg elsker dig Lisbeth, og er ked af at jeg aldrig fik det sagt. Hver gang vi har skrevet sammen er samtalen altid endt på vores forhold og hun har hver gang slået fast at det ikke blev os mere. Også denne samtale endte sådan. Jeg blev mere og mere frustreret og da hun skrev at hun havde oprettet profiler på datingsider blev det da helt galt. Jeg søger ikke noget hurtigt, men søger, som hun sagde det. Jeg skrev til hende mange gange fredag, men hun svarede ikke mere. Lørdag morgen skrev jeg og ingen svar. Jeg kørte ud til hende, men hun åbnede ikke, jeg ringede, men hun svarede ikke. Pludselig lørdag middag kommer der en besked, hun er stiktosset, og skriver bla. at hvis der inden havde været en lille mulighed for at hun ville kunne li mig igen, så var den sidste bro brændt over nu. Det er HELT slut, som hun skrev.
Jeg havde dummet mig igen, men det er umenneskeligt svært at lade være når man har det som jeg har. Jeg skrev ikke mere til hende før lørdag aften, hvor jeg spurgte hvad kl. Melodi Grand Prix startede. Lad vær med at skriv til mig, var svaret.
Ok, søndag formiddag, efter igen at have sovet elendigt, skrev jeg en mail til hende hvor jeg skrev at jeg gav op. Jeg havde indset at det ikke blev os mere og jeg ønskede at vi kunne skrive sammen som venner. Dette accepterede hun, og vi havde en lang chat på facebook om forskellige ting, men igen, så snart vi nærmede os emnet forhold, blev døren klappet i.
Jeg har selvfølgelig beklaget at jeg har gjort det jeg har gjort. Jeg har ikke været klar til et forhold pga problemer med manglende job, huset der måske skal sælges, min børns mor har truet med en sag i statsamtet med vores dreng. Alt det har haft indvirkning på min gøren og laden. Hun skriver at hun forstår mig, og det er ok, men ligger hele tiden tryk på at der INTET er at komme efter mere.
Jeg kan se at hun er meget ofte inde på hendes dating profil, og det tyder jo på at der er aktivitet derinde. Hun har også taget nye billeder af hende selv og lagt ind. Hun skriver at hun længe har været bevidst om at det ikke gik med os, så hun er fuldt ud klar til et nyt forhold.
I dag mandag har vi skrevet lidt sammen, men jeg kan ikke lade være med at snakke om følelser, og så bliver hun irriteret og ”lukker” samtalen.
Det hører med til historien at begge mine børn er rigtig glade for hende og omvendt, det var jo et kæmpeproblem i mit forrige forhold. Og hendes børn var rigtig glade for mig og omvendt. Vi har de samme meninger om de fleste ting, ryger ikke, drikker ikke, går ikke i byen. Sådan set er hun perfekt for mig, og jeg sys at jeg er perfekt til hende.
Så sent som i går aftes, bad jeg hende om at tænke rigtig længe over det når hun var gået i seng. Overveje om de gode oplevelser som vi har haft ikke ville tælle så meget så det kunne være muligt at opbygge et godt forhold. Tænke på de omstændigheder jeg har lidt under, ha i tankerne at jeg vil gi mig 100 % i et forhold. Hun skulle ikke svare NEJ nu med det samme, men tænke over det og ta alle overvejelser med.
Hun skrev nej med det samme, hun ville ikke mere.
Jeg formoder at det bedste råd er at lade hende være, men gør jeg det, ved jeg jo at jeg ikke hører fra hende. Hun skriver aldrig til mig, det er altid mig der starter en samtale. Jeg har i øvrigt stadig ikke set hende efter, alt dette er foregået på sms, mails og chat.
Denne historie er garanteret gammel, og er oplevet af mange mænd og kvinder.
Hvad siger jeres erfaring jer :
•   Finder vi sammen igen?
•   Hvad er det bedste jeg kan gøre for at få det til at ske?
•   VIL jeg overhovedet at det sker? Vil jeg overhovedet ha hende igen?
•   Skal jeg bare glemme hende og se at komme videre?
•   Skal jeg bare sidde og vente, og håbe at hun ikke finder en ny, at dem hun skriver med ikke bliver til noget? Måske vente til hun bliver træt af at lede og kommer til mig igen?
Det sidste ved jeg at jeg ikke kan.
Jeg tror – men er selvfølgelig ikke sikker – at hun stadig har lidt følelser for mig, men hun er blevet svigtet og såret specielt med hensyn til hendes familie, og hun er bange for at hun vil blive såret igen. Jeg har sagt at jeg vil gå ind i det 100 %, men hun afviser.
Er der nogen der har gode råd til mig?

you don't miss the water till the well runs dry - man kan først se det når det er for sent, ligesom med stavefejlene i breve og stile ...
tror måske hun har kastet sig over en anden, desværre, det kunne i hvert fald forklare hendes hidsige reaktion......

jeg tror ærlig talt du har godt gammeldags skræmt hende med din iver. Du har gjort hende lidt usikker på hvordan du står i det hele og pludselig så går du overbords med beskeder, blomster og det hele.
Jeg er ikke sikker på at du har nogen vej tilbage på det her tidspunkt, ihvertfald ikke inden for den nærmeste fremtid, og det bliver du nødt til at acceptere. Dvs. at du skal stoppe med at overdænge hende med beskeder og mails mv.
Dog virker det også til at du stadig har muligheden for at være en del af hendes liv som en ven, men det kræver at du går i venne-mode og helt holder dig fra diverse kærligheds-erklæringer og istedet støtter hende. Med andre ord så væn dig til at betragte hende som en god ven og så kan det måske være at hun på et tidspunkt nede af vejen begynder at tænke på dig som et kæreste-emne igen. Er du ikke parat til at vente på det så bliver du nødt til at trække dig og lade hende helt være. Een ting er sikkert du får hende ikke tilbage ved at fortsætte som du gør nu.

Jeg synes du skal respektere hendes ønske - og holde dig væk. Stop al kontakt til hende. Ingen mail, ingen sms, ingen chat...
HVIS hun er skræmt og stadig har følelser skal hun nok tage kontakt. Du har fortalt hende, hvad du føler og hun ved du er der. Hvis hun er interesseret...Hvis du ikke holder dig fuldstændig væk ødelægger du den lille chance der måske er.
Hun har sagt nej. Vis hende, at du respekterer hendes beslutning. Dermed viser du, at du respekterer hende. Reskepterer hendes ret til at træffe sine egne valg og respekterer, at hun er i stand til at træffe dem. Hvis du maser på, fordi du tror hun siger ja men mener nej, fordi du tror hun er såret og skræmt, er det udtryk for, at du ikek har tillid til at hun er i stand til at træffe sine egne valg.
Måske er hun såret - så vender hun tilbage, hvis hun tror forholdet kan genoprettes og der er noget at bygge på. Hvis du maser på og ikke holder dig væk, vil hun blive irriteret og vred. Og du vil ødelægge din chance - hvis der er nogen...
Når det er sagt, synes jeg du skal kigge lidt indad. Du skriver flere gange, at du er klar over, at du ikke var klar til jeres forhold. Du spørger til sidt, om du overhovedet vil have hende igen...Du trænger til tid og ro til "at finde dig selv". Så du ikke sårer dig selv - eller andre. Og tænk også lidt på dine børn. Er det ikke synd hvis de skal forholde sig til skiftende kvinder i deres fars liv...
Du skal nok finde en ny kærlighed. Hvor følelserne og ønskerne er til stede samtidig. Men giv det tid. Kvinder vil gerne have selvstændige mænd. Vi gider ikke mænd, der ikke kan være alene. Vi gider ikke mænd, der kun er interesseret i os, fordi de ikke vil være alene 😉
Held og lykke🙂

Ja, tak for de gode råd, jeg havde nok heller ikke regnet med at der var andet at gøre. Det lyder rigtig fornuftigt det du skriver, og jo specielt dejligt at høre fra en kvinde :-) Du må så absolut kunne sætte dig bedre i hendes sted end jeg kan.
Jeg har lige et par kommentarer :
Altså, jeg har ikke skiftende kvinder :-). Jeg var enig med mig selv om at jeg IKKE ville i nyt forhold foreløbig, netop derfor har jeg ikke for alvor binde mig til hende. Men er det ikke altid sådan? Når man ikke søger står hun der, når man savner én, er hun der ikke?
Jeg må indrømme at det der nager mig mest, er at hun søger et nyt forhold med det samme. Hun siger at hun er klar til et nyt forhold, og at hun ikke egner sig til at være alene. Nu ved jeg jo at det er temmelig nemt for piger at komme i kontakt med mænd, ihvertfald nemmere end omvendt, så muligheden for at hun indleder et forhold med en ny er meget stor. Vil det så ikke bare betyde at jeg er helt ude af billedet? Eller skal jeg vente og håbe på at det ikke kommer til at gå, og så håbe at hun vender tilbage til mig? Vil det så ikke være lidt nedværdigende?
Skriv endelig igen :-)

Jeg synes du skal glemme alt om hende. Behold de dejlige minder om jeres gode tid sammen, og sig til dig selv, at det ikke skulle være jer. HVIS det skal være jer, bliver det det også. Måske skal hun lige forbi en enkelt eller to andre kærester - og det skal du måske også - før det bliver jer. HVIS det bliver jer...
Det er muligt hun er klar til et nyt forhold - hvis hun er, er det fordi hun har bearbejdet sine følelser for dig og er kommet videre. Hvis hun ikke er klar, bliver det nok ikke et særlig langt forhold, hun er på vej ind i.
Uanset hvad der sker, har hun meldt ud til dig, at det er slut. Det er sådan set det eneste, du skal forholde dig til: Kvinden er ikke interesseret, og dermed uinteressant for dig.
Ovenstående lyder nok temmelig hårdt og kommanderende 😉. Sådan er det absolut ikke ment 🙂 Grunden til at jeg sætter det så firkantet op, er fordi det er den måde jeg selv er kommet videre på. Min situation var ikke den samme som din, men der var en masse følelser, jeg ikke kunne holde styr på. Jeg kunne ikke finde ud af hvad jeg tænkte og følte. Blandede det konstant sammen med ex-kærestens følelser og ønsker. Jeg opfatter af dine indlæg, at du har tilsvarende frustrationer.
Man kan ikke ændre andre, ikke få dem til at ændre mening eller se tingene fra en anden side - før de selv er klar. Måske er hun ikke afklaret med sine følelser for dig, måske søger hun et nyt forhold alt for hurtigt for at slippe for at se virkeligheden i øjnene, måske kommer hun tilbage.....En hel masse måske'er som du ikke er herre over.
Du kan ikke gøre andet end at tage udgangspunkt i hendes nej. Det er situationen lige nu. Du skal ikke sætte dit liv på stand by og sidde og vente på at hun kommer tilbage til dig. Du skal ikke vente på, at hendes nye forhold ikke kommer til at gå. Det er muligt, det ikke kommer til at gå - men om det får nogen betydning for dig, har du ingen anelse om. Hun har afvist dig. Og det gør selvfølgelig ondt. Men du skal nok komme videre. Hvis du vil!!! Hvis du sætter dig ned og venter på at hendes næste forhold går i stykker, venter på at hun ringer, venter på hun vil dig - så sætter du hele dit liv på stand by og kommer ikke videre. DU skal leve dit eget liv. Uden hende.
Når du savner hende og får lyst til at kontakte hende, skal du sige til dig selv, at hun ikke er interesseret i dig, og har afvist dig. Sålænge du tager hendes ord for gode varer og ikek begynder at tolke på dem, er der jo ingen som helst grund til at du skulel kontakte hende.
Du skal nok finde en skøn kæreste 🙂

Endnu en gang tak for dit input. Det hele lyder bare så fornuftigt, jeg sidder og nikker i takt med jeg læser dit indlæg. Men hold da op hvor er det hårdt at skulle sige til sig selv at hun ikke er interesseret. Jeg er desværre strikket sådan sammen så jeg aldrig giver op, og altid prøver at finde én eller anden udvej, og det gælder ikke kun kærligheden, men også generelt 🙂
Og du har helt ret i det du skriver med at tolke hendes ord. Uanset hvad hun siger og skriver, så vender og drejer jeg ordene for at finde ét aller andet der indikerer at hun er i tvivl og at der er en chance for at hun vil starte forfra. Det er faktisk nærmest uhyggeligt.
Jeg ved godt at jeg sætter mit liv på stand-by hvis jeg går og afventer at hun evt. bliver træt af et nyt forhold, og dermed håber at hun kommer tilbage til mig. Men det er vel også nedværdigende overfor mig selv at stå med åbne arme såfremt det skulle ske? Men det kan jeg selvfølgelig ikke se nu 🙁
Kunne man bare ligge sig til at sove og først vågne om 3 mdr. igen, mon så ikke det værste har lagt sig 😃